Manden bag de sprængfarlige streger er død: Kurt Westergaard blev 86 år

Danmark har mistet en begavet, nysgerrig og underfundig kunstner, siger nær ven af den afdøde satiretegner.

ARKIVFOTO. Kurt Westergaard, her fotograferet i sit hjem i Viby i Århus, brugte de sidste år af sit liv på sit kunstneriske virke. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Satiretegneren Kurt Westergaard, der stod bag den ene af Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger i 2005, er sovet stille ind efter et længere sygdomsforløb.

Det oplyser hans mangeårige ven, kunsthandleren Erik Guldager, til DR Nyheder.

- Det er et af de største tab for mig nogensinde. Vi havde et fantastisk samarbejde. Han var eftertænksom, klog, begavet, lyttende, spørgende og nysgerrig, siger han og fortsætter:

-Han var voldsomt vidende og utrolig interesseret. Og så havde han en ualmindelig velsmurt og underfundig humor, som var olien i hele vores maskine.

Kurt Westergaard døde få dage efter sin 86 års fødselsdag og var, som alderen også røber, en gammel mand til sidst, fortæller Erik Guldager.

- Jeg var klar over, at det var den vej, det gik.

Erik Guldager beskriver også Kurt Westergaard som en førsteklasses kunstner.

Han husker en udstilling om humoren og satiren i kunsten i 2009, som 'stak helt af'.

- Det var helt tydeligt, at det var både samlerne, kenderne, virksomhederne og kritikerne, der kom og så, at Kurt kunne noget helt unikt og særligt med sin fantasirige kunst.

- Den ramte mange mennesker. Jeg tror, at vores yngste kunde var en pige på ti år, mens den ældste var en mand på 92 år. Og så har vi i dag solgt ham i 61 lande verden over. Det siger noget om, hvad han egentlig kunne, siger Erik Guldager.

'Bare en af de sædvanlige opgaver'

I den brede danske befolkning var Kurt Westergaards navn måske knap så kendt i løbet af de 20 år, han havde arbejdet som bladtegner på Jyllands-Posten, da alt ændrede sig.

Sammen med 11 andre tegnere sagde han i 2005 ja til at levere en af de 12 karikaturer af islams profet Muhammed, der blev kimen til Danmarks største udenrigspolitiske krise i nyere tid.

Kurt Westergaard ses her med sin hustru, Gitte Westergaard, da han modtog den tyske mediepris M100 Potsdam i 2010. Her blev han blandt andet lykønsket af den tyske kansler, Angela Merkel. (Foto: pool © Scanpix Denmark)

Anledningen var, at flere unavngivne danske illustratorer ikke havde turdet risikere at tegne billeder af profeten til en planlagt børnebog om islam.

Det ville Jyllands-Posten protestere imod med en artikel om ytringsfrihed og selvcensur, hvor tegningerne indgik som illustrationer.

Kurt Westergaard bidrog med en tegning af Muhammed i en situation, hvor profeten var blevet kapret af terrorister, der bruger islam som ideologisk grundlag for deres ugerninger.

- For mig var det bare en af de sædvanlige opgaver. Det var ikke noget, jeg tænkte særligt over. Jeg tænkte bare på, hvordan jeg skulle lave den tegning, fortalte Kurt Westergaard i et interview med DR i 2015.

Måtte leve under politibeskyttelse

Men tegningen af Muhammed med en bombe i sin turban blev i store dele af den muslimske verden set som et symbol på det, der blev udlagt som Jyllands-Postens krænkelse af islam, hvor det er forbudt at afbilde profeten.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) måtte understrege over for en lang række muslimske lande, at han hverken kunne eller ønskede at straffe Jyllands-Posten for at offentliggøre tegningerne med henvisning til den grundlovssikrede ytringsfrihed i Danmark.

ARKIVFOTO. Tre år efter offentliggørelsen af Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten blev Dannebrog brændt af i Pakistan. (Foto: ASIF HASSAN)

Det udløste en diplomatisk krise mellem Danmark og dele af den muslimske verden med handelsboykot af danske varer, hjemkaldelse af ambassadører, overfald på Arla-ansatte samt afbrænding af de danske ambassader i Damaskus og Beirut.

For Kurt Westergaard var det samtidig slut med at leve som en fri mand.

I de sidste mange år af sit liv måtte han leve under beskyttelse af livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.

I klippet herunder fortælle Kurt Westergaard om livet under politibeskyttelse.

Det er siden hen kommet frem, at der blev sat en dusør på mange millioner for at dræbe ham.

I 2012 overlevede han et attentatforsøg i sit eget hjem, hvor en somalisk mand trængte ind med en økse. Det lykkedes dog Westergaard at undslippe ved at låse sig inde på toilettet.

Flere andre er også blevet anholdt for at planlægge drabet på Kurt Westergaard.

Kurt Westergaard stoppede som 75-årig på Jyllands-Posten, hvorefter han brugte sin tid på sit kunstneriske virke.

Han er blevet hædret med talrige priser, blandt andet Danske Bladtegneres hæderspris.

Kurt Westergaard efterlader sig sin kone, fem sammenbragte børn, ti børnebørn og et oldebarn.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk