Manden i den røde bil er dømt skyldig i sex-overgreb

Den 41-årige mand fra Odense, der misbrugte to små piger, er dømt skyldig.

En 41-årig mand er blevet idømt forvaring i en sag om seksuelle krænkelser af to små piger i Retten i Odense. (Foto: Scanpix)

Den 41-årige mand, der krænkede to små piger seksuelt er blevet dømt skyldig.Han er tiltalt for 11 forhold.Det drejer sig blandt andet om seksuelt misbrug af to små piger, forsøg på voldtægt, besiddelse af børneporno, besiddelse af sprængstoffer og overtrædelse af våbenloven.Det seksuelle misbrug af de to piger fandt sted i efteråret 2012, hvor den 41-årige frihedsberøvede dem i hans røde bil. Det satte en større politiefterforskning i gang på Fyn, hvor beboere og politiet ledte efter 'manden i den røde bil'.100.000 kroner i erstatningDen 41-årige har under retssagen erklæret sig delvis skyldig. Anklageren har krævet 12 års fængsel. Han er idømt forvaring.

Personer, der vurderes at være særligt farlige for deres omgivelser, bliver idømt forvaring. Der skal foreligge en mentalundersøgelse af den kriminelle, før der kan idømmes forvaring. En forvaringsdom er tidsubestemt.Ville begå flere overgrebHan er til gengæld blevet frifundet for fuldbyrdet voldtægt. Han er også frifundet for at have til hensigt at udbrede billeder og videofilm, han optog af pigerne.De våben og den ammunition, der blev fundet hos manden er blevet konfiskeres, og han er blevet idømt en erstatning på 100.000 til pigerne.

Retten finder det desuden bevist, at den 41-årige havde til hensigt at forsøge på at begå flere seksuelle overgreb. Han havde remedier liggende i bilen til formålet.Desuden har han skrevet om sine planer i sine dagbøger. Retten tillagde hans dagbøger bevismæssig betydning.Den 41-årige og hans forsvarer har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Facebook
Twitter