Mange asylbørn trækker lille kommune ned i tandstatistikken

Det er især børn fra Langelands Kommunes asylcentre, der er årsag til at kommunen har den største andel af børn med huller i landet.

I Langeland Kommune havde 44 procent af de syvårige i 2016 huller i tænderne. Dermed er kommunen den i landet, hvor den største andel har problemer med tandsundheden. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © (c) DR)

Selvom gratis kommunal tandpleje for børn har været en integreret del af det danske sundhedssystem siden 70’erne, så er det langt fra alle steder i verden, at man er lige så opmærksomme på børns tandsundhed.

Det har man erfaret i Langelands Kommune. Kommunen er den kommune i landet med den største andel af syvårige, som har eller har haft et eller flere huller i tænderne.

44 procent af de syvårige i Langelands Kommune havde i 2016 et eller flere huller i tænderne. Det viser data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har analyseret.

Asylbørn kommer til landet med dårlige tænder

Årsagen skyldes i høje grad børn fra de asylcentre som kommunen har drevet frem til marts 2017, forklarer kommunens tandlæge Henrik I. Pedersen:

- De børn, der bor på asylcentrene, er patienter hos os og indgår i statistikken. De kommer fra nogle helt andre forhold, og familierne har ofte nogle andre forudsætninger end danske familier.

- Derfor ser vi desværre ofte, at børnene har en dårlig tandsundhed, når de kommer til undersøgelser hos os, fortæller Henrik I. Petersen.

Forskel på asylbørn

Han forklarer, at det selvfølgelig ikke er alle børn fra asylcentrene, som har tandproblemer, men at andelen er væsentligt større, end man ser hos etnisk danske børn.

- De syriske børn, der kom i første bølge og er fra mere velstående familier, har typisk bedre tænder end syriske børn fra mindre velstående familier, som kom til landet senere. Og vi ser også slemme kariestilfælde hos børn fra Afghanistan og nogle afrikanske og østeuropæiske lande.

Kigger man tilbage i tallene, fremgår det også, at Langelands Kommune er faldet tilbage i statistikken, efter kommunen er begyndt at drive asylcentre.

Få børn kan flytte statistikken

Udover asylbørn har kommunen også oplevet, at nogle tilflyttere til øen ikke har været lige så ressourcestærke som den eksisterende befolkning, også hos disse familier oplever man en generelt dårligere tandsundhed.

Henrik I. Pedersen understreger dog, at langt de fleste børn på øen har ganske sunde tænder, på trods af kommunens placering i statistikken.

- Hvis man kigger på det gennemsnitlige antal huller, så ligger vores kommune egentlig ganske tæt på gennemsnittet, men vi oplever i stigende grad et A og et B-hold, når det kommer til tandsundhed, og det er vi meget opmærksomme på. Jeg ved, at andre kommuner oplever noget lignende, siger Henrik I Pedersen.

Data fra Langelands Kommune dækker over 92 børn, der fyldte syv år i 2016. Gruppen af syvårige er dermed lille sammenlignet med mange andre kommuner. Derfor skal der ikke mange børn til at påvirke andelen af børn med huller.

På landsplan har 28,7 procent af de syvårige huller i tænderne.

FacebookTwitter