Mange børn i 0. klasse har et sprog, der svarer til 3-åriges

Børn får en dårlig start på skolen, når sproget halter. Hvert femte barn har sproglige udfordringer.

Når kommunen målrettet arbejder med sprog i daginstitutioner, så har børn færre sproglige problemer, når de begynder i skolen. I børnehuset Galaxen i Herning, er der ugentlige læsegrupper med børn, hvor pædagogen læser, og børnene snakker om bogen. (Foto: © Simon Rosenberg Borup)

Første skoledag er ofte festlig, men det er meget forskelligt, hvor godt rustet børnene er til at gå i skole, når de med skoletasken på ryggen træder ind i 0. klasse.

Hvert femte barn har sproglige vanskeligheder, svært ved at forstå dansk og fange, hvordan bogstaverne lyder. Sproget halter i en grad, hvor børnene har behov for ekstra hjælp, viser en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

- Hvis man møder børnehaveklassen med et sprog, der svarer til en 3-årigs, er det svært at få udbytte af undervisningen. Det er svært at forstå, hvad læreren siger og svært at lære at læse, siger Dorte Bleses, der er professor på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.

Når børn bakser med sproget, kan det smitte af på skolegangen ikke kun i de mindste klasser.

- Det har betydning for muligheden for at lære og trives i skolen. I sidste ende kan det have betydning for afgangskaraktererne i 9. klasse, fortæller Dorte Bleses.

Kæmpe forskelle på børns sprog fra Glostrup til Lemvig

Der er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor godt børn, der begynder i skolen, forstår og taler dansk.

I Glostrup, Guldborgsund og Nyborg har hvert tredje barn i børnehaveklassen sproglige udfordringer, der kræver støtte.

I Frederiksberg, Rudersdal og Lemvig drejer det sig om hver ottende.

Forskellene vist på kortet hænger blandt andet sammen med, om moderen har en lang, en kort eller slet ingen uddannelse, og også hvor mange to-sprogede børn, der er i kommunen.

Men Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkinghed, når også frem til, at nogle kommuner klarer sig dårligere eller bedre end forventet, når man tager højde for børnenes baggrund.

Det viser sig, at kommuner har færre børn, der begynder i skolen med sproglige vanskeligheder, hvis kommunerne vurderer børnenes sprog allerede, når de er tre år.

- Analysen viser, hvordan kommunerne klarer sig i forhold til børnenes sprog. Det er oplagt at overveje, om de skal gøre mere for at styrke børns sproglige færdigheder, mener Peter Østergaard, der er chef for Benchmarkingenheden.

Børn lærer sprog derhjemme, og også når de leger med kammerater i daginstitutioner og i dagpleje.

- Den gode nyhed er, at kommuner, som screener børnenes sprog tidligt, giver dem bedre muligheder. Dagtilbud kan bruge den viden, de får om barnets sprog, siger Dorthe Bleses.

Herning Kommune arbejder målrettet med sprog og tester talesproget første gang, når børnene er 2 år. På daginstitutionen Galaxen er der læsegrupper en gang om ugen. Fokus på sprog skulle gerne gøre børnene mere klar til at begynde i skolen. (Foto: © Dr)

Herning vil hjælpe med børnenes sprog

Herning Kommune er én af de kommuner, som har valgt både at vurdere børnenes sprog, når de er 2-3-4 og 5 år.

Kommunens dagtilbud kan så vælge, hvordan de vil arbejde med sproget. Nogle daginstitutioner har læselege, synger meget eller deltager i et forskningsprojekt om sprog.

Lige nu er 60 personer fra dagtilbuddene ved at blive uddannet som sprogvejledere, så der kommer mere viden om, hvordan pædagoger bedst udvikler børnenes sprog.

- Vi vil gerne opnå, at børnene bliver så dygtige, som de kan. De enkelte institutioner kan byde ind og få lov til at arbejde med det, som de brænder for. Vi tror, at det er det, som flytter noget, siger Bibi Salskov, der er centerleder for dagtilbud i Herning Kommune.

Hun fortæller, at forældre også kan låne bøger med hjem i en såkaldt sprogkuffert, hvis de selv vil læse med deres børn.