45 procent af danskerne er ikke interesseret i at gøre noget for at møde indvandrere og flygtninge.
Kun 13 procent vil række hånden ud til deres nye landsmænd, fremgår det af en undersøgelse, der er foretaget af Catinét for Dansk Flygtningehjælp, skriver Politiken.
Af flygtninge og indvandrere vil 47 procent tage kontakt til danskere, mens 13 procent ikke vil.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er ikke begejstret for tallene. Han ser gerne, at mange flere engagerer sig i at møde indvandrere og flygtninge.