Trods lav risiko bekymrer fire ud af ti sig om atomkrig

Krigen i Ukraine giver anledning til bekymring for tredje verdenskrig og atomvåben, viser undersøgelse.

En lektor peger på, at man kan lære at leve med bekymringen på samme måde, som vi håndterer alle mulige andre risici. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar © (c) DR)

Der er ikke nogen direkte trussel om krig mod Danmark lige nu, og krig på dansk grund er slet ikke nævnt i Beredskabsstyrelsens nuværende risikobillede.

Alligevel er omkring fire ud af ti af danskerne bekymrede for, at der udbryder atomkrig, eller at tredje verdenskrig nærmer sig.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget på vegne af DR Nyheder.

Ud af 1.114 adspurgte svarer 449, at de er bekymrede for, at atomvåben kommer i brug i krigen i Ukraine. Modsat er 340 ikke bekymrede for det.

Et af de steder, hvor bekymringen mærkes, er i den lille by Bredsten vest for Vejle.

For nyligt lavede Marietta Mogensen et opslag i byens facebookgruppe for at høre, om nogen egentlig vidste, hvor nærmeste beskyttelsesrum er.

- Jeg gjorde det for vores sikkerhed, og fordi jeg er bekymret for, hvad der kommer til at ske. Jeg hører om folk, der har pakket en taske og købt ind af tørkost. Det har vi ikke gjort, men vi har da snakket om, at hvis sønnen er alene hjemme, så skal han rende over i skolens kælder. Og hvis der er låst, skal han smadre et vindue og gå ind, siger hun om sin 14-årige søn.

På gaden i Bredsten er det tydeligt, at tanken om krig fylder.

- Jeg har børn her på skolen, og man kan ikke vide, hvor sindssygt det kan udvikle sig. Hvis Danmark pludselig bliver involveret, hvad skal vi så gøre? Hvor skal vi søge hen? Man bliver lidt panisk ved tanken om det, siger Tina Christiansen.

Tom Jørgensen, der er teknisk serviceleder på Bredsten-Gadbjerg Skole, tror ikke, der bliver brug for beskyttelsesrum.

- Jeg har da tænkt over, om det er en mulighed, men jeg tror ikke, det kommer til at ske. Jeg er ikke bekymret, siger han.

Han er dog lidt mere i tvivl om, hvorvidt atomvåben kommer i brug.

- Jeg kan godt forestille mig, at han (Ruslands præsident Putin, red.) vil prøve det af derovre omkring. Men jeg tror ikke, han tør bruge det mod Vesten, tilføjer han.

Kasper Gødvad Petersen tror ikke umiddelbart, at atomvåben kommer i spil. I stedet går tanken på, om krigen i Ukraine spreder sig. 'Selvfølgelig er jeg bekymret, det er hovedsageligt for mine børn og deres fremtid her i Danmark. Men mig selv: Nej, jeg tager det ikke så tungt.' (Foto: Emil Nordkvist Johansson © (c) DR)

Ud ad sit stuevindue fortæller Ida Jürgensen, at hun ikke kan holde ud at se på krigen i Ukraine i fjernsynet.

- Jeg er faktisk bange for atombomber. Det er ikke for min skyld, for jeg er gammel. Men jeg tænker på mine børn, børnebørn og oldebørn. Jeg synes, det er en meget usikker verden, vi lever i, og jeg har det ikke godt med det.

Ida Jürgensen tænker ofte på, om Rusland mon pludselig kan finde på at bruge en atombombe. 'Og jeg tænker på det, hver gang jeg går tur med hunden; hvornår sker det? Det kan ligeså godt være, at han trykker på knappen, når jeg går en tur med min lille hund,' siger hun.  (Foto: Emil Nordkvist Johansson © (c) DR)

Lektor: Vi kan lære at leve med det

Hos Beredskabsstyrelsen er man opmærksom på, at der sidder danskere derude, som savner mere information om, hvordan man forbereder sig på krig.

Men der er ikke grund til utryghed, pointerer kommunikationschef Lars Aabjerg Pedersen.

- På den ene side skal vi sikre, at borgerne er oplyste. På den anden side skal vi ikke puste til en utryghed, som der aktuelt ikke er grund til, at der er i befolkningen, siger han.

Men det er faktisk ikke så unormalt, at man bekymrer sig.

Det fortæller Hans Henrik Knoop, som forsker i psykologi og er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

- Fra naturens side reagerer vi meget stærkere på trusler end på gode oplevelser. Det har været en overlevelsesmekanisme i millioner af år, så det er ikke sært, at vi gør det. Problemet er, når bekymringen bliver langvarig, og man ikke handler på det. Så bliver det en grublen og en overspringshandling, forklarer han.

Beredskabsstyrelsen og eksperter siger, at der ikke er nogen aktuel risiko for, at Danmark involveres i en aktuel konflikt. Hvorfor så bekymre sig alligevel? 'Det sagde de også under 2. Verdenskrig. Jeg tror ikke, man kan stole på en som Putin. Og så bor vi bare et rigtig træls sted i Danmark,' siger Marietta Mogensen. (Foto: Emil Nordkvist Johansson © (c) DR)

Bekymringen skal tages alvorligt. For hvis man ikke handler på den, kan den blive passiv, og så daler humøret.

- Det er ligesom ideen om, at du skal dø. Vi har lært at leve med det, og på samme måde kan man sige, at en realistisk vurdering af situationen i Ukraine rummer en lille sandsynlighed for, at et eller andet kan gå frygteligt galt. Men det kan man leve med, ligesom man lever med alle mulige risici i verden, siger han.

Selvom man ikke selv kan gøre noget for at stoppe krigen, kan man tænke over, hvor meget man følger med i den. Hvis man føler, det bliver for meget, kan man nøjes med at bruge en halv time om dagen på at tjekke nyheder, og så ellers lukke af for resten, opfordrer lektoren.