Mange gange dyrere: Privat firma får kvart milliard for at tilbyde skrottede vacciner

Det var den rigtige beslutning, siger sundhedsminister.

Practio har fået betaling for knap 50.000 vaccinationer på cirka tre måneder. Det svarer nogenlunde til, hvor mange der bliver vaccineret på en enkelt dag i det offentlige vaccinationssystem. Her bliver der vaccineret i tilvalgsordningen i DGI-byen i maj måned. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Det private firma Practio ender med at få knap 250 millioner kroner for at tilbyde danskerne vacciner fra især Johnson & Johnson, som de danske sundhedsmyndigheder fravalgte i foråret.

Det oplyser Region Midtjylland, der på vegne af Sundhedsministeriet har stået for forhandlingen af kontrakten og udbetalingen til Practio.

Og den pris er alt for høj, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

- Det er en fuldstændig urimelig brug af skatteydernes penge. Ordningen er blevet eksorbitant dyrere, fordi den blev privatiseret.

- Der er kun vaccineret en lille gruppe danskere svarende til, hvad vi vaccinerer på en enkelt dag i det offentlige, og med en dårligere vaccine i forhold til deltavarianten og med større risiko for bivirkninger, siger Peder Hvelplund.

Kontrakten med Practio blev vedtaget af et bredt politisk flertal, og kun Nye Borgerlige og Enhedslisten var modstandere.

Cirka 5.000 kroner per stik

Med i alt cirka 50.000 stik i tilvalgsordningen med vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca har det kostet det offentlige cirka 5.000 kroner for hver dansker, der har fået et stik med en af de skrottede vacciner.

Til sammenligning har regionerne i gennemsnit brugt 109 kroner per stik for de danskere, der har fået vaccinen igennem det offentlige vaccinationssystem fra januar til august.

Det viser DR Nyheders research på baggrund af oplysninger fra alle fem regioner.

Det koster altså med de nuværende tal 218 kroner at færdigvaccinere en person i det offentlige system, fordi der i det system bliver brugt vacciner, der kræver to stik.

Hos Practio har man primært brugt Johnson & Johnson, som kun kræver et enkelt stik, og desuden har Practio også fået penge for de lægekonsultationer, der lå forud for vaccinationen.

Sundhedsminister: Jeg fortryder ikke

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastholder, at tilvalgsordningen har været en succes. Ordningen trådte i kraft i maj og udløber den 31. august.

- I foråret havde vi store leveranceproblemer med vaccinerne, og derfor var der dele af befolkningen, som fik udskudt vaccinetiden hele tiden. Jeg fortryder ikke, at vi satte det i værk, siger sundhedsministeren.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er den samlede pris høj, uanset hvordan man sammenligner tallene.

- Prisen hænger formentlig sammen med, at ingen andre firmaer ville gøre det, så de har haft en slags monopol. Og når man stiller sig til rådighed og lynhurtigt skal stille et apparat op, så koster det. Så enkelt er det. Det har vi også set ved lyntest, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Det er en naturlig konsekvens af et politisk ønske om et frit valg mellem de vacciner, som Sundhedsstyrelsen fravalgte.

I starten af juni var der lang kø til en af vaccinerne i tilvalgsordniingen. Siden dalede tilslutningen kraftigt, efter at Danmark den 29. juni købte over en million doser af Rumænien. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

Politisk ja efter Sundhedsstyrelsens nej

Den 14. april blev vaccinen fra AstraZeneca droppet af Sundhedsstyrelsen, og den 3. maj blev også Johnson & Johnson-vaccinen taget ud af det officielle danske vaccinationsprogram.

I begge tilfælde, fordi de blev koblet sammen med den sjældne, men alvorlige type blodpropper med navnet VITT.

Men samme dag - den 3. maj - besluttede et bredt politisk flertal, at danskerne alligevel skulle have mulighed for at få vaccinerne.

Tilvalgsordningen var født, og allerede den 23. maj blev den første dansker stukket med en Johnson & Johnson-vaccine.

Især blandt borgerlige politikere var der stor interesse for ordningen.

Den konservative partileder Søren Pape Poulsen opfordrede alle partiledere til at få en Johnsson & Johnsson-vaccine og forsøgte selv at få en gennem ordningen.

Han blev dog afvist, fordi han kort tid efter ville få en vaccine gennem det offentlige system.

V og K: Det var pengene værd

Fra Venstres synspunkt har ordningen være en stor succes, siger partiets sundhedsordfører Martin Geertsen i dag.

- Det har været pengene værd. Corona har været en dyr omgang også for det offentlige, men det her handlede om at få frihed for en masse mennesker noget før.

- Jeg synes, det var en god ide - også til den pris - at give danskerne muligheden for at træffe et frit valg, siger Martin Geertsen.

Ordningen har været alle pengene værd, siger Martin Geertsen, Venstres sundhedsordfører. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, er med på, at ordningen var dyr. Men han minder om, at beslutningen blev taget på et tidspunkt, hvor hastigheden af vaccinationerne var vigtig.

- Vi har fået en masse mennesker vaccineret tidligere end planlagt - og dermed færre smittede - og belastet testsystemet mindre. Det har været rigtigt fint, siger Per Larsen.

Bedre kontrol med smitten?

Samme melding kommer fra Magnus Heunicke, der hæfter sig ved, at tilvalgsordningen blev skruet sammen, inden Danmark pludselig kunne købe over en millioner vacciner fra Rumænien.

- Der var et stort ønske om at gøre brug af de vacciner, som ikke var en del af det offentlige program. At efterspørgslen faldt markant, da det lykkedes os at skaffe de rumænske vacciner, var kun naturligt. Hvis ikke vi havde fået de rumænske vacciner, havde situationen været en anden, siger Magnus Heunicke.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fik samfundet 50.000 tidligere vaccinerede ud af de 250 mio. kr. (Foto: Martin Sylvest)

Hvad fik samfundet ud af de 250 millioner kroner?

- Samfundet fik 50.000 vaccineret tidligere end forventet, siger Magnus Heunicke.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen, virolog ved Københavns Universitet, har de 50.000 vaccinerede i ordningen betydet meget lidt i det store billede.

- Selv om enhver vaccineret på det tidspunkt var med til at give bedre kontrol over smitten, så har betydningen rent epidemiologisk været minimal, fordi der er tale om så få mennesker og med få dages forskydning, siger Allan Randrup Thomsen.

SF: Vi skulle ikke have haft den ordning

SF stod også bag ordningen, men set med dagens briller skulle SF ikke have taget den politiske beslutning, siger partiets sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Set i bagklogskabens lys skulle vi ikke have haft den ordning, fordi vi blandt andet fik ekstra vacciner fra Pfizer senere. Men situationen var en anden dengang, siger hun.

- Danskerne var trætte af restriktioner, og vi fik ro på i den periode ved at give danskerne et frit valg. Man kan sige, at det var prisen for frihed.

Direktør i Practio: Vi er klar igen

Direktør i Practio Jonas Nilsen har ikke ønsket at stille op til et interview og ønsker ikke at svare på, hvad Practio har tjent på ordningen.

Men han siger i et skriftligt svar, at han er stolt over at have løftet opgaven.

- Practio står til rådighed, hvis det offentlige ønsker hjælp til at løfte andre opgaver i fremtiden, siger han.

Practio driver frem til den 31. august fem vaccinationscentre i København, Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg.

Tidligere har Practio oplyst, at 78 procent af de vaccinerede er mænd, og gennemsnitsalderen er 32 år.