Mange tusinde danske mænd går ifølge chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, rundt med en ubehandlet depression, skriver Berlingske Tidende.
Det skyldes blandt andet, at depression fejlagtigt har fået ry for at være en kvindesygdom.
- Men der er intet biologisk belæg for, at depression i udpræget grad skulle ramme kvinder. Når mange - også læger - stadig tror, at depression kun rammer kvinder skyldes det, at kvinder oftere går til lægen med deres symptomer, siger han til avisen.
Flere mænd vælger at begå selvmord
Dobbelt så mange kvinder som mænd får hvert år stillet diagnosen depression. Til gengæld vælger dobbelt så mange mænd som kvinder selvmordet som den ultimative udvej ud af depressionens helvede.
Læge Lis Raabæk Olsen har i en ph.d. afhandling påvist, at der er lige så mange mænd som kvinder med depression. Alligevel var ingen af de mænd i hendes undersøgelse, der har moderat eller svær depression, i behandling for deres psykiske lidelse.
ExternalContent