Mangel på sygeplejersker lurer: Tre regioner kan mangle op til 1.300 intensivsygeplejersker

Hvis antallet af coronapatienter på intensiv oplever en ny stigning, kan sygehusene få svært ved at følge med.

Region Hovedstaden, hvor Hvidovre Hospital ligger, er en af de tre regioner, hvor der kan mangle personale, hvis tallene igen stiger. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Danske sygehuse risikerer at mangle sygeplejersker til at hjælpe coronapatienter, der er indlagt på landets intensivafdelinger.

Det viser en

aktindsigt
, som
DR
Nyheder har fået om det forventede behov for sygeplejersker til intensivbehandling, som landets fem
regioner
selv har
indberettet
til
Sundhedsstyrelsen
.

Lige nu ser det ud til, at

epidemien
giver færre indlagte end først forventet.

Men hvis udviklingen vender og ender med at følge den oprindelige

prognose
fra
Sundhedsstyrelsen
, vil i hvert fald tre af de danske
regioner
mangle op til 1.300 intensivsygeplejersker.

Behov for i alt 5.600 sygeplejersker

Ifølge Sundhedsstyrelsens

prognose
fra 23. marts ventes antallet af smittede med corona at nå sit højdepunkt i ugen efter
påske
.

Her vil der ifølge den oprindelige

prognose
være behov for godt 5.600 sygeplejersker til at varetage intensivpatienter i alle fem danske
regioner
.

Derfor har

DR
Nyheder også spurgt
regionerne
, hvor mange sygeplejersker man har ansat på landets intensivafdelinger. Tre
regioner
har svaret fyldestgørende.

Sammenlagt har

Region
Hovedstaden, Syddanmark og Nordjylland
indberettet
et behov for cirka 3.500 intensivsygeplejersker. Men der er kun ansat 2.200 uddannede intensivsygeplejersker og anæstesisygeplejersker, der relativt let kan opkvalificeres.

Resten skal findes ved at oplære sygeplejersker fra andre specialer samt studerende.

Prognosen
er et par uger gammel og tager ikke højde for den udvikling i antal smittede og indlagte, der har været siden.

Samtidig har

regionerne
på få uger givet mange hundrede sygeplejersker uden for intensivområdet lynkurser, så de kan assistere intensivsygeplejerskerne i arbejdet med intensivpatienterne.

Intensivsygeplejersker er det første, vi vil mangle

Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, har siden coronaepidemiens begyndelse advaret om mangel på intensivsygeplejersker.

- Noget af det første, vi vil løbe tør for, er sygeplejersker. Vi vil komme til at løbe tør for intensivsygeplejersker, før vi løber tør for respiratorer. Derfor er det

afgørende
, at vi får oplært fra andre faggrupper til intensiv pleje, fortæller han.

Også Dorte Söderberg, der er formand for landets anæstesi- og intensivsygeplejersker, er bekymret, selvom kurven altså ikke er så stejl, som først ventet:

- Det kan da i høj grad bekymre mig. Vi arbejder i nye omgivelser. Vi arbejder med nye kollegaer, vi ikke kender, og vi arbejder i lokaliteter, vi ikke kender. Så der er mange ting, der kan gøre, at man er bange for ikke at slå til. Og det ved jeg, bekymrer nogen.

Flere har været på lynkursus

På alle landets

regioner
er der derfor et stort arbejde i at opkvalificere andre sygeplejegrupper til at arbejde på landets intensivafdelinger.

Tre

regioner
har
indberettet
til
DR
Nyheder, at de allerede har haft flere hundrede sygeplejersker på kursus i intensiv sygepleje for at have et beredskab klar til det værst tænkelige.

Morten Hartvig Petersen er en af de sygeplejersker, der er blevet opkvalificeret med et kort kursus på to dage, så han kan varetage intensivopgaver.

Som anæstesisygeplejerske på Odense Universitetshospital er overgangen ikke alt for ukendt, men det er alligevel 23 år siden, han sidst var på en intensivafdeling.

Morten Hartvig Petersen arbejder til daglig som anæstesisygeplejerske på Odense Universitetshospital. Han er en af de 200 sygeplejersker fra Region Syddanmark, der allerede har været på kursus i intensiv sygepleje.

- Lige nu er det som at være på et skib i stille vand, hvor man ude i horisonten kan se de mørke skyer på vej imod os. Vi ved ikke, hvad der venter os. Men hvis kurven begynder at knække, og jeg skal op og hjælpe på intensivafdelingen, så er jeg så klar, som jeg nu kan blive.

Han understreger dog, at meningen er, at han skal samarbejde med uddannede intensivsygeplejersker. Derved kommer han ikke til at stå alene med intensivpatienter uden erfarne kollegaer.

Sundhedsstyrelsen håber på at undgå personalemangel

Direktør i

Sundhedsstyrelsen
, Søren Brostrøm, erkender, at manglen på intensivsygeplejersker kan blive stor, hvis udviklingen i antallet af coronasmittede begynder at ligne den, som
Sundhedsstyrelsen
selv har forudset tidligere.

Derfor mener han også, at det er uhyre vigtigt, at danskerne holder fast i de smitteforebyggende

tiltag
og ikke bare begynder at gøre, som de plejer.

- Der er ingen tvivl om, at hvis

epidemien
begynder at sprede sig mere, og flere bliver indlagt, så er det personalemanglen, der udfordrer
sundhedsvæsenet
. Det kan både komme til at udfordre kvaliteten og standarden på behandlingerne i en periode, fortæller han.

Overlæge: For tidligt vi taler om at genåbne Danmark

Joachim Hoffmann-Petersen, der udover at være formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin også er overlæge ved intensivafdelingen på Svendborg Sygehus, understreger, at de er fire uger bagud på intensivafdelingerne.

Han forstår derfor ikke, at statsminister Mette Frederiksen allerede nu er begyndt at tale om en delvis genåbning af samfundet efter

påske
.

- Det tager cirka en uge at blive syg, efter man er blevet smittet. Så tager det en uge, før man bliver kritisk syg, og så skal vi have folk liggende et par uger i respirator. Så fra man ophører med at smitte, og til at vi kan se det, går der altså fire uger. Så for os er det lidt tidligt at begynde at tale om at lukke op.

Direktør i

Sundhedsstyrelsen
, Søren Brostrøm, erkender, at vi skal være forsigtige med at lukke op for Danmark for hurtigt i forhold til smittespredning og personalemangel.

- Det, jeg tror, at man skal bide meget mærke i, i forhold til hvad statsministeren og regeringen meldte ud i mandags, er, at der vil være tale om en kontrolleret åbning af visse dele af samfundet. Og forudsætningen for det er, at vi har kontrol over vores

epidemi
.

Facebook
Twitter