Mangel på uddannede lærere fylder på første skoledag: 'Folkeskolen står i en krise'

Parter frygter, at problemet vil blive større i fremtiden, da færre i år er blevet optaget på læreruddannelsen.

Kun seks ud af ti nyuddannede lærere er ansat i folkeskolen fem år efter endt uddannelse. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der udkom tidligere på året. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

I mange af landets kommuner ringer det i dag ind til første skoledag ovenpå sommerferien. Men der mangler kvalificeret arbejdskraft i de danske folkeskoler, og det er et stort problem for både elever, forældre og for samfundet.

- Jeg mener, at folkeskolen står i en krise. Det er et stort problem for folkeskolen, at vi ikke har nok uddannede lærere, og at dem, vi har, måske ikke bliver der, men søger andre steder hen.

Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College.

- For få vælger læreruddannelsen. For mange falder fra på læreruddannelsen. Og et for stort antal af dem, der bliver færdiguddannet, vælger ikke folkeskolen til eller bliver der i hvert fald ikke. Og alle de her ting gør jo, at lærermanglen bliver massiv i nogle områder.

Han bakkes op af flere parter. Bekymringen forstærkes af, at læreruddannelsen i år oplevede et fald på optaget til uddannelsen på 11 procent sammenlignet med 2019, der var det seneste normale år inden corona.

Skoleleder må rekruttere fra seminariet

På Vigerslev Allés Skole i Københavns Kommune har skoleleder René Bang svært ved at rekruttere færdiguddannede lærere.

- Tidligere kunne man som arbejdsgiver kigge på, at medarbejderne skulle være færdiguddannede og helst have fem til otte års erfaring. Noget af det er vi lige nu nødt til at gå på kompromis med.

Det betyder, at Rene Bang kan blive nødsaget til at ansætte lærere, som er færdiguddannet i et linjefag, men mangler resten og derved lave en konstruktion, hvor medarbejderen underviser i folkeskolen nogle dage om ugen og selv modtager undervisning på læreruddannelsen de resterende dage.

- Der er grænser for, hvor langt væk, vi kan bevæge os fra det, man kan kalde en færdiguddannet lærer. På et eller andet tidspunkt holder det jo ikke længere.

Får børnene lige så god undervisning af nogen, der mangler noget af deres uddannelse, som da du kunne rekruttere færdiguddannede med flere års erfaring?

- Nej, det gør de selvfølgelig ikke. Det kan måske gå lige nu, men det kommer ikke til at gå i længden, for så kan vi ikke følge med, og vi ligger endda tæt på et stort lærerseminarium, hvor vi har mulighed for at lave nogle aftaler. Det er der mange andre, der ikke kan.

Ekspert: Der mangler bedre rammer

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der udkom tidligere på året, viser, at kun seks ud af ti nyuddannede lærere er ansat i folkeskolen fem år efter endt uddannelse.

Analysen har fulgt en gruppe dimittender fra 2015 i deres første fem år på arbejdsmarkedet. Og efter de første fem år arbejder fire ud af ti lærere et andet sted end i folkeskolen. De er enten ansat på private grundskoler, er ansat helt uden for grundskoleområdet eller er uden for lønmodtagerjob.

Kigger man på, hvor de nyuddannede befandt sig et år efter, at de fik eksamensbeviset i hånden, var hver tredje ikke ansat i folkeskolen. Det lader altså til, at folkeskolen har et problem med at fastholde arbejdskraften.

Andreas Rasch-Christensen mener, at det i høj grad skyldes folkeskolens forhold. De er, siger han, ikke gode nok.

- Vi må forbedre rammerne for at udøve de kvalifikationer, lærerne har efter endt uddannelse. Man skal stå med en realistisk opgave. En realistisk opgave er ikke at stå alene over for 28 elever, og tre af dem har nogle diagnoser.

Det samme peger Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen, på.

- Der har været store besparelser, som gør, at man måske ikke helt føler, man kan leve op til de forventninger, som man selv har, men som også eleverne, forældrene og ledelsen har. Og så er det, man begynder at kigge sig om efter at prøve noget andet.

Undervisere bør være læreruddannede

I år var der lavere søgning til lærerstudiet, hvilket også spejlede sig i optaget. Sammenlignet med 2019 blev der optaget 11 procent færre personer på studiet. Og Dorte Andreas frygter, at tendensen med færre ansøgere kan fortsætte.

- Det er nogle turbulente år, folkeskolen har været inde i. Det sammenholdt med den måde, folkeskolen omtales på i medierne, har også betydning for motivationen for at søge ind på læreruddannelsen.

Både Andreas Rasch-Christensen og Dorte Andreas mener, at det er altafgørende, at de undervisere, der er i folkeskolen, faktisk er læreruddannede.

- Udover det faglige lærer man på en læreruddannelse også at understøtte elevernes sociale og dannelsesmæssige udvikling og deres trivsel. Så man kan altså ikke bare komme ind og antage, at fordi man er rigtig dygtig til et bestemt fag, så er man også en rigtig dygtig underviser, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

Hvad er løsningen?

Både Andreas Rasch-Christensen og Dorte Andreas synes, man bør optimere selve læreruddannelsen. Noget af det, man kan gøre på den korte bane, er at styrke meritlæreruddannelsen, siger Andreas Rasch-Christensen.

Også René Bang kritiserer læreruddannelsen, som ifølge ham ikke forbereder de studerende godt nok på det reelle arbejde.

- Lærerstuderende bør være mere ude i virkeligheden. Jeg kan godt forstå, mange bliver forskrækkede, når de kommer ud på skolerne, siger han:

- Det er fint at være god til at undervise i matematik, men hvad gør man, når en elevs mor dør? Det er nogle af de ting, der presser de unge lærere, siger René Bang, der samtidig ønsker sig, at vi som samfund skal tale lærerarbejdet op. Det er, siger han, et fantastisk arbejde.

DR Nyheder ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan hun vil afhjælpe problemet, men det har ikke været muligt for ministeren at stille op til interview.

Rosenkrantz-Theil satte i 2019, efter den socialdemokratiske regering tiltrådte, ord på folkeskolens udfordringer.

- Samtidig forlader en del lærere folkeskolen, og vi står over for at have ret stor lærermangel. Vi kan gøre det bedre end i dag, og jeg tror, at pilen peger på os politikere, der har skabt rammerne for folkeskolen.