Mangelfulde brystkræftundersøgelser kunne have været opdaget tidligere

Der gik 11 måneder, fra en læge gjorde opmærksom på behandlingen på Ringsted Sygehus, til det rigtige tilsyn blev underrettet.

(Arkivfoto) På Ringsted Sygehus blev kvinder med mistænkt brystkræft kun undersøgt med én ud af tre af de undersøgelsesmetoder, som de nationale retningslinjer foreskriver. (Foto: MIKAL SCHLOSSER © Scanpix)

De mangelfulde undersøgelser for brystkræft, som 735 kvinder har fået foretaget på Ringsted Sygehus, kunne have været opdaget langt tidligere.

Det skriver Jyllands-Posten i dag.

I december 2016 gjorde en overlæge på Ringsted Sygehus i forbindelse med en patientklage en tilsynsenhed under Styrelsen for Patientklager opmærksom på, at Ringsted Sygehus foretog mangelfulde undersøgelser for brystkræft.

Men der skulle gå elleve måneder, før klagen nåede frem til rette sted, og der blev skredet ind.

En aktindsigt har siden vist, at det igennem fire år var fast praksis på Ringsted Sygehus at give kvinder med mistanke om brystkræft mangelfuld undersøgelse for at "spare lægetimer og undersøgelsestid".

Sagen har resulteret i en fyreseddel til sygehusdirektør på Ringsted Sygehus, Vagn Bach.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man rystet over, at der kunne have været sat en stopper for fejlbehandlingerne tidligere.

- Jeg finder det fuldstændig uacceptabelt, at man kan melde ind til en offentlig styrelse, at der er noget galt, som kan bringe patienters sikkerhed i fare, og at der så kan gå 11 måneder, før man reagerer på det, siger Niels Kroman, cheflæge og professor ved Kræftens Bekæmpelse.

Normal behandlingstid

Men Klagesagscentret, som siden er blevet etableret som en selvstændig styrelse, Styrelsen for Patientklager, er ikke gearet til at modtage den slags indberetninger fra sundhedspersonale.

De behandler klager fra patienter juridisk, og først sent i processen inddrages sagkyndige, som vurderer den behandling, patienten har modtaget.

Det fortæller Lizzi Krarup Jakobsen, direktør i Styrelsen for Patientklager.

- Jeg kan godt forstå, at når man kigger på den konkrete sag, så undrer man sig over, at der går 11 måneder, fra vi får klagen ind, til tilsynet bliver orienteret. Der sker jo noget i mellemtiden, men det er mere bag linjerne, siger hun.

Alligevel er hun ked af sagen.

Ni kvinder har indtil videre fået konstateret kræft ved en opfølgende undersøgelse.

- Når der er mennesker, der oplever en tragisk sag som det her, så skylder vi at kigge på os selv og den måde, vi arbejder på, siger hun.

Selv om det ikke er Styrelsen for Patientklagers opgave at behandle indberetninger fra fagpersonale, så mener Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse, at styrelsen burde have opdaget systemfejlen før.

- Der bør være forskel på, hvordan man håndterer en sag, hvor man systematisk behandler patienter forkert, og sager, hvor man forholder sig til, om en enkeltperson måske har fået en forkert behandling, siger han.

Læge kunne have ringet

Styrelsen for Patientklager får medhold fra Mette Hartlev, som er professor i sundhedsret på Københavns Universitet.

- Klagesystemet er ikke primært tiltænkt den rolle, at det er et sted, hvor man lynhurtigt, når en klage kommer ind, opsnapper, om der er et eller andet galt ude på en sygehusafdeling, siger hun.

Hun mener i tilgift, at den læge, der i første omgang i sin udtalelse til klagesagen gjorde styrelsen opmærksom på de mangelfulde brystundersøgelser, kunne have gjort mere for at fortælle myndighederne om sagernes tilstand.

- Der er mange andre muligheder. Personalet kunne have henvendt sig direkte til styrelsen og gjort opmærksom på det. Her sker det kun, fordi en patient klager, og det er jo bare heldigt, siger hun.

Det var for at "spare lægetimer og undersøgelsestid", at Ringsted Sygehus gennem fire år undlod at give hundredvis af kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på.

Sagen har resulteret i en fyreseddel til sygehusdirektør på Ringsted Sygehus, Vagn Bach.

Facebook
Twitter