Manglende beviser redder 91-årig dansker fra retssag om krigsforbrydelser

Statsadvokaten kan ikke finde nok beviser for at rejse tiltale mod den tidligere Frikorps Danmark-soldat, der var mistænkt for at have begået krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig.

Det nazistiske Frikorps Danmark var en dansk militær enhed, som kæmpede på tysk side under Anden Verdenskrig. (Foto: FRIHEDSMUSEET © Scanpix)

Statsadvokaten (SØIK) har besluttet at standse efterforskningen mod en 91-årig dansk mand for at have begået krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig.

Anmeldelsen af den 91-årige Helmuth Leif Rasmussen, der i dag lever under et andet navn, skete sidste år.

På baggrund af oplysninger i bogen "En skole i vold" anmeldte Simon Wiesenthal Centret ham til Københavns Politi. Centeret ønsker at stille alle til ansvar, som begik krigsforbrydelser og deltog i udryddelsen af jøderne under Anden Verdenskrig.

Men hvorfor dropper Statsadvokaten at rejse tiltale i sagen? Hvorfor bliver det ikke til den første straffesag om forbrydelser mod menneskeheden siden retsopgøret efter besættelsen?

- Vi har besluttet at standse efterforskning i sagen, fordi der under efterforskningen, som har varet siden sommeren 2015, ikke er fremkommet konkrete forbrydelser begået af to mistænkte i sagen, siger chefanklager fra Statsadvokaten Steen Bechmann Jacobsen.

Statsadvokaten har heller ikke kunnet opstøve beviser for, at de to mistænkte har medvirket til forbrydelser.

Mistænkt nægter at kende til jødelejr

De to mistænkte var den 91-årige Helmuth Leif Rasmussen og en anden dansk statsborger, der begge var en del af Frikorps Danmark under Anden Verdenskrig.

Ifølge statsadvokaten erkendte de to mistænkte under afhøringerne, at de har været i militærlejren uden for den hviderussiske by Bobruisk.

En lejr, der både fungerede som militærbase, men også en lejr for jødiske tvangsarbejdere, hvor mere end 1.400 jøder blev dræbt på under et år.

- Helmut (Leif Rasmussen, red.) har forklaret, at han var i lejren i en kort periode fra efteråret 1942 til foråret 1943 – i fire til seks måneder. Der var han indrulleret som soldat og i uddannelsesforløb som rekrut i den tyske hær, siger chefanklager Steen Bechmann Jacobsen.

- Under uddannelsesforløbet forklarer han, at han kortvarigt har været i vagttjeneste, men det har fundet sted ved lejrens indgang. Han nægter at have noget med selve jødelejren at gøre, og det står i modsætning til forklaringer, der blev afgivet umiddelbart efter krigen, siger han.

I bogen "En skole i vold" fremgår det ellers, at Helmut Leif Rasmussen overværende drab på jøder som vagt i lejren. Oplysningerne bygger på gamle dokumenter fra tiden efter Anden Verdenskrig, hvor Helmut Leif Rasmussen vidnede i en retssag mod en anden person fra Frikorps Danmark.

En drabssag som alle andre

I det hele taget har det ikke været muligt for Statsadvokaten at finde beviser nok i sagen.

- Vi skulle bygge den her sag op som en hver anden drabssag. Vi skal have tilstrækkeligt med beviser for at kunne gå i retten med det, siger Steen Bechmann Jacobsen.

Statsadvokaten har afhørt de to mistænkte og cirka ti reelle vidner - typisk fra Frikorps Danmark. Samtidig har Statadvokaten afhørt historikere og også fået bistand fra historikere til at undersøge gamle dokumenter - både her i landet og i udlandet.

- Tilbagemeldingen fra vores forskellige hjælpere var, at de ikke kunne se, at der kunne ligge materiale andre steder, som kunne understøtte mistanken yderligere og dermed i sidste ende fremskaffe bevis for, at der var begået et strafbart forhold, siger chefanklageren.

Dokument forsvundet

Med til historien hører, at nogle dokumenter, der måske kunne kaste mere lys over sagen, er forsvundet.

Da Helmuth Leif Rasmussen kom tilbage til Danmark, blev han idømt seks års fængsel for at lade sig hverve til tysk krigstjeneste. Men dokumenter vedrørende retssagen er i dag forsvundet fra Rigsarkivet.

I pressemeddelelsen fra Statsadvokaten står der:

"Under efterforskningen har det vist sig, at nogle bilag vedrørende den 91-årige danskers straffesag efter besættelsen, herunder en politirapport skrevet kort efter Danmarks befrielse, er bortkommet fra Statens Arkiver. Rapporten skulle angiveligt indeholde en vidneforklaring fra den nu 91-årige dansker, om et drab han overværede i fangelejren. SØIK konkluderer, at bortkomsten af den omhandlede politirapport ikke har haft nogen afgørende betydning for sagens afgørelse."

Men hvordan kan Statsadvokaten konkludere, at dokumentet ikke har afgørende betydning for sagens afgørelse, når det er forsvundet?

- Den omstændighed, at den her rapport er væk, har ikke haft betydning for vores afgørelse. Grunden er, at de centrale passager i den forsvundne politirapport har man genfundet i retsbogsudskrifter i den sag, hvor en anden dansk Frikorps Danmark-soldat blev dømt efter krigen, siger chefanklageren.

Enhver sten er vendt

For nogle år siden faldt der dom i en sag om tyveri af Anden Verdenskrigs-dokumenter.

Statsadvokaten mener dog ikke, at disse dokumenter var en del af det tyveri.

Han slår fast, at Statsadvokaten har gjort alt, hvad den kunne, for at finde ud af, om den pågældende 91-årige mand har begået krigsforbrydelser.

- Det har været meget magtpåliggende for os, at vi har kunnet vende hver en sten i sagen, siger Steen Bechmann Jacobsen.

Hos Statsadvokaten ligger der ikke andre sager, hvor andre danske statsborgere er mistænkt for krigsforbrydelser.

Facebook
Twitter