Maraton: Sammenlign dit eget og andres løberesultater

Når løberne til Copenhagen Marathon er i mål, kan du sammenligne de enkelt løberes resultater og se, hvor forskellene var.

Søndag lød startskuddet ved det 36. maraton i København. 11.696 løbere stillede op i distancen 42,195 km med start og mål på Islands Brygge.

Fra søndag eftermiddag giver dr.dk/marathon dig mulighed for at genafspille dit eller en hvilken som helst anden løbers tur rundt på de 42.195 meter - og sammenligne resultaterne på alle løbere ved Copenhagen Marathon.

Resultattjenesten benytter sig af kort, og grafer, så du nemt kan overskue din præstation på ruten, se dine gennemsnitshastigheder, mellemtider og din placering i det samlede felt.

Du kan for eksempel sammenligne en hvilken som helst af de cirka 11.000 løbere med dagens vinder, marokkanske Hassane Ahouchar, for at se hvor hurtigt man egentlig skal løbe for at være en del af eliten.

Virker når løbere er i mål

Beregningerne er lavet ud fra løberens nettotid, altså tiden der går, fra løberen kommer fra start, til vedkommende krydser målstregen. På den måde kan man sammenligne løbere, der ikke er startede på samme tidspunkt.

Når de første løbere er i mål kan man allerede benytte tjenesten, men først når alle løbere har nået målstregen, vil den være fuldendt.

Løbere som ikke formåede at gennemføre løbet, vil ikke have mulighed for at se deres mellemtider.

Se alle løberesultaterne her.

Resultatdata er stillet til rådighed af Sparta og Ultimate Sport Service.

Facebook
Twitter