Maria er diagnosticeret med en aggressiv type brystkræft, men bliver nægtet EU-godkendt medicin: 'Jeg har ikke uendelig tid'

Studie tyder på, at behandlingen kan reducere risikoen for tilbagefald med halvtreds procent.

Flere kvinder med en særlig aggressiv form for brystkræft bliver nægtet behandling med en medicin, der er godkendt af EU.

Det bliver de, fordi Medicinrådet ikke har vurderet - og dermed hverken har godkendt eller afslået det endnu.

Det frustrerer 42-årige Maria Winberg Andersen, som har fortalt sin historie til P1 Morgen, som du kan lytte til her.

I juli sidste år mærkede hun noget hårdt i sit højre bryst, men hun forestillede sig alligevel ikke, at der egentlig var noget galt. Faktisk tog hun bare til lægen for at blive frikendt.

Hun fik taget tre biopsier, og dagen efter skulle hun ind på Rigshospitalet i København og have dommen.

Men lægerne frikendte hende ikke.

Maria før hun opdagede knuderne i sit bryst. (Foto: Maria Winberg Andersen © Maria Winberg Andersen)

I stedet gav de hende diagnosen HER2-positiv brystkræft, som er en særligt aggressiv en af slagsen.

Hun fik stukket en plan i hånden, der lød på 18 ugers kemoterapi og en operation.

- Jeg reagerede ikke rigtig først. Jeg var chokeret. Så sagde lægen: 'Du skal vide, at du taber håret allerede efter første behandling’. Og så begyndte jeg at græde, fortæller hun.

Får afslag på ny medicin: 'Jeg skal altid leve med frygten'

Maria havde ikke lyst til at se syg ud. Et par uger efter samtalen begyndte hun sin behandling. Håret røg af, men hun fandt ud af, at hun havde en fin hovedform. Det gik.

I december måned fik hun fjernet brystet. Efter operationen fandt de ud af, at der stadig var tumorer på 15 og ni millimeter i det fjernede brystvæv trods den medicinske behandling. Derfor ansøgte lægerne om den nye type behandling, T-DM1, der er en kombination af de andre medicinske behandlinger, hun får.

Det studie, som Det Europæiske Lægemiddelagentur læner sig op af, tyder på, at det nedsætter risikoen for tilbagefald eller dødsfald markant. Faktisk med helt op til 50 procent i nogle tilfælde.

Men Maria har fået afslag på at få T-DM1.

Det er på trods af, at Det Europæiske Lægemiddelagentur har anbefalet det, og EU-Kommissionen har givet tilladelse til at markedsføre T-DM1-præparatet Kadcyla til tidlig brug i brystkræftbehandling.

Kadcyla bruges allerede til nogle typer af brystkræft og uhelbredeligt syge patienter i Danmark.

Men det er op til Medicinrådet at vurdere, om medicinen også skal tilbydes som standard til kvinder, der har et tidligt stadie af brystkræft.

Det har Rådet endnu ikke taget stilling til, ligesom det heller ikke har sat en deadline for, hvornår det forventer at have en beslutning klar.

Behandlingerne løber fra Maria

Som kræftpatient er man berettiget til et vis antal behandlinger. Maria Winberg Andersen er i gang med 17 behandlinger med Herceptin, som hendes læger ønsker at udskifte med T-DM1-medicinen, hvis den bliver godkendt.

Herceptin, som Maria behandles med nu, er et antistof, der skal aktivere kroppens immunforsvar, så det er bedre rustet til at angribe kræftcellerne.

Men hun har fortsat kun ret til 17 behandlinger. Det betyder, at hver gang hun får en behandling med Herceptin, mister hun en mulig behandling med den anden medicin.

Hun forventer at være færdig med sin behandling i september. Lægerne kan endnu ikke se, om hun er kræftfri, men de har fortalt hende, at de vil være mere sikre på det, hvis hun får den nye behandling.

- Jeg har ikke uendelig tid. Det er jo min overlevelse, siger hun.

- Tænk hvis der flyder en celle rundt i mig, som popper op et eller andet sted. Det er næsten ikke til at holde ud.

Maria undervejs i sin behandling. (Foto: Maria Winberg Andersen © Maria Winberg Andersen)

Medicinrådet: 'Det jo rigtig, rigtig mange penge'

Hvis medicinen ikke bliver vurderet og godkendt, før hun er færdig, har hun regnet ud, at hun selv skal bruge omkring 420.000 kroner på behandlingen.

Hvis hun modregner den behandling, hun får nu, som den skulle erstatte, giver det en merpris på 270.000.

- Det er selvfølgelig mange penge, men det vil blive endnu dyrere, hvis jeg skal igennem et forløb en gang til.

Steen Werner Hansen, der er formand for Medicinrådet, forstår godt frustrationen. Men deres opgave er at afgøre, hvor effektiv behandlingen er, og om det kan opveje omkostningerne.

270.000 kroner som en merudgift for en patient – er det meget i sammenhæng med andre ting, I sidder og vurderer?

- Det er relativt meget, hvis man siger, at man skal bruge 270.000 for eksempel gange 100 for at få to færre dødsfald, så er det jo rigtig, rigtig mange penge, der bliver taget et andet sted i sundhedsvæsenet til at betale den her forebyggende behandling, siger han.

Men hvordan ser det regnestykke ud? Altså fire færre dødsfald ville det så være et godt regnestykke for jer? Eller skal der seks eller otte eller?

- Ja, det er jo den konkrete vurdering man har, når man har samtlige data. Altså man skal vide, at i Danmark bruger man en forebyggende behandling, som skulle være mere effektiv end den, der er brugt i studierne. Så derfor bliver vi nødt til at se på, hvad effekten reelt er af det her stof, når man får den behandling, som man får i Danmark, og ikke den, man hovedsageligt har fået i studiet.

Steen Werner Hansen vil ikke komme nærmere ind på, hvornår de har en afgørelse. Han understreger, at Danmark har en af de korteste sagsbehandlingstider i Europa.

De venter på materiale fra medicinproducenten, men det kan han ikke oplyse, hvornår de forventer at modtage. Sagsbehandlingen kommer til at tage omkring 12 uger.

Facebook
Twitter