- Jeg husker sjældent min far en aften uden, at han drak. Det var også derfor, at jeg om sommeren flyttede ud i et telt i haven.

Marie Brixtofte er med ’21 Søndag’ for første gang i 24 år tilbage i sit barndomshjem på Fredtoftevej i Farum, hvor hun først har boet sammen med sine forældre Karen og Peter Brixtofte - og senere med faren og Peters tidligere kone Gertie, og et år kun med faren.

Peter Brixtofte var Venstre-borgmester i Farum i 17 år. En meget populær og kontroversiel borgmester, der blandt andet indførte personlige computere til skoleeleverne og charterferier til pensionisterne.

Senere blev han dømt for groft mandatsvig og embedsmisbrug og kom i fængsel.

- Når jeg boede i teltet, kunne jeg være i fred derude. Jeg havde fred til ikke at være en del af min fars drikkeri.

Alkoholen kom først

Selv om farens alkoholmisbrug ofte fyldte meget, så husker hun også gode og tætte stunder med ham.

- Vi var virkelig tætte, og i min teenageår sparrede vi meget sammen. Han spurgte mig tit om mine tanker om store emner. Han var også en meget kærlig far. Både når han var ædru, og når han var fuld.

Sidst Marie var i det store hus med fuld kælder, var hun 17 år og på vej til at flytte for sig selv i en lejlighed i Farum.

- Jeg orkede ikke at bo der mere. Jeg havde boet hos min far, siden jeg var 13 år.

Året var 1992, og Maries far, Peter Brixtofte var borgmester i Farum. Han kæmpede med sit alkoholmisbrug og sine mislykkede forsøg på give slip på alkoholen, fortæller Marie.

- Problemet var, at der hele tiden var noget imellem os. Alkoholen kom først – også selv om han nægtede det. Alle vidste, han drak hver dag, men samtidig var det en form for tabu.

Da Marie flyttede fra sin mor, hendes nye mand og søskende på Mols og tilbage til Fredtoftevej i Farum, kom hun også tilbage til sin gamle klasse på Marie Kruse Skolen.

- Kontrasten mellem en ædru mor, som jeg flyttede fra, til en far, der hver dag drak alt for meget, var enorm. Men far havde en regel om, at januar var alkoholfri. Det var hans bevis på, at han ikke var afhængig.

Føltes som at give sin far heroin

Selv om teenageren Marie boede sammen med sin far, fra hun var 13 til 17 år, så var hun ofte overladt til sig selv og vennerne.

- Jeg knoklede med skolen og lektierne og brugte meget tid sammen med veninderne. Det var bedst at være sammen med far om morgenen, der var han mest velfungerende og frisk.

- Når jeg kom hjem, scannede jeg altid, hvilke biler der holdt udenfor. Jeg havde mit værelse i kælderen, og kunne jeg høre, at far havde møde ovenpå, så ville jeg ikke derop. For hvis jeg gik derop, skulle jeg hente rødvin.

- Nogle gange blev jeg nødt til det, hvis jeg var sulten. Det føltes fuldstændig som at give ham heroin. Jeg følte det virkelig som at overskride alle mine grænser, men som en pæn pige kan du ikke sige nej til noget så uskyldigt som at hente en flaske rødvin.

Marie husker tydeligt møderne, som faren holdt i spisestuen.

Efter Marie Brixtofte var flyttet hjemmefra som 17-årig, så hun jævnligt sin far. Men det var samvær efter en fastlagt drejebog.

- Det var ofte bare ham og altid på hans præmisser. Jeg kunne kigge forbi restauranten Tante Maren eller andre restauranter og snakke med ham i fem-ti minutter. Så fik jeg en Cola light på en separat regning.

Alkoholen kostede Peter Brixtofte livet

- Han er død.

Sådan lød det i Maries mobiltelefon, da lillesøster Vibeke ringede 8. november i 2016. Her var Peter Brixtofte fundet død i sin lejlighed i Farum. Dødsårsagen var relateret til alkohol, stod der på hans dødsattest.

Den dag for to år siden står skarpt i Maries hukommelse.

- Jeg var klar over, at alkoholmisbruget kunne koste ham livet. Vi blev ofte ringet op fra hospitalet, der fortalte, at han igen var indlagt med alvorlig alkoholforgiftning. Ind imellem var han i behandling for sit misbrug, men han kunne ikke holde sig fra flaskerne. Ét år blev han indlagt fem gange med alvorlige alkoholforgiftninger.

Sidste gang, Marie så sin far, var til sin farmors 95 års fødselsdag. Tre måneder senere døde han.

Opvæksten med en alkoholiseret far har haft voldsom indflydelse på hendes selvopfattelse i de første mange år af tilværelsen:

- Jeg har haft et meget lavt selvværd. Som jeg har kompenseret for ved at udvikle høj selvtillid, ved altid at få høje karakterer og overperforme, og ved at udvikle et sygeligt behov for kontrol.

- Sygeligt på den måde at jeg i mine ungdomsår på et tidspunkt led af anoreksi og bulimi. På et tidspunkt tog jeg også til København og tog alle mulige ting, jeg ikke skulle tage, for at danse hele natten.

Marie Brixtofte har lige fejret sin egen 40 års fødselsdag med en intim middag for de nærmeste venner og sine søskende. Hun er glad og samtidig også nervøs. Nervøs fordi hun 21. januar udgiver sin første bog ’Kun når det regner’.

- Jeg fortæller om den skam, kærlighed, svigt, tabu og også håbefuldhed det er at være barn af en alkoholiker. Det meste af det er set og hørt med et barns, en teenager og ung kvindes øjne og ører.

- Bogen skrev næsten sig selv, efter han var død. Jeg havde bare så mange ord, der væltede ud af mig, at jeg måtte skrive dem ned. Mit håb er, at bogen kan hjælpe andre, der har en forælder, der er alkoholmisbruger.