På en bænk i en park sidder Marie og læser op af en besked, som hun i august sidste år modtog i sin e-Boks.

- Du kan klage til Datatilsynet over Familieretshusets behandling af dine personoplysninger, læser Marie højt.

I beskeden står der sort på hvidt, at et dokument med navnet på det krisecenter, hun bor på, ved en fejl er blevet sendt til Maries tidligere partner, som hun er flygtet fra.

Familieretshuset er en myndighed, der blandt andet behandler sager om forældremyndighed og skilsmisser, og det er altså dem, der laver fejlen.

I tiden efter lever Marie i konstant alarmberedskab.

- Jeg tænker ekstra over, om jeg kan gå ud ad døren, og om der står nogen uden foran døren. Jeg kigger mig mere over skulderen, fortæller hun.

Og Maries oplevelse står ikke alene.

I efteråret sidste år fik Familieretshuset alvorlig kritik fra Datatilsynet for sin håndtering af persondata.

Men siden da har Familieretshuset begået flere alvorlige fejl.

DR har fået aktindsigt i fire sager, hvor myndigheden har afsløret personfølsomme oplysninger om kvinder på krisecentre til potentielt voldelige ekspartnere.

Fejlene består blandt andet i, at kvinder har fået afsløret navne og adresser på de krisecentre, de bor på.

En kvinde har også oplevet at fået afsløret sin nye adresse efter sit ophold på et krisecenter, mens en anden har fået delt sit telefonnummer.

Og i nogle tilfælde går der flere dage, fra Familieretshuset opdager fejlen, til kvinderne får beskeden.

Både kvindekrisecenteret Danner og en ekspert i databeskyttelsesret kritiserer myndigheden for sin håndtering af sagerne.

- Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at der er nogen, der har fået tilsendt en uønsket reklamemail. Det er jo rent faktisk et spørgsmål om liv og død, siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor i databeskyttelsesret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet.

Svækker tilliden til systemet

I dag har Marie beskyttet adresse. Derfor har hun foreslået, at vi mødes med hende et neutralt sted udenfor.

Marie er heller ikke hendes rigtige navn. Hun stiller sig frem anonymt, da hendes sag stadig bliver behandlet i Familieretshuset.

En myndighed, som hun i dag har mistet tilliden til.

- Menneskelige fejl er uundgåelige, men min oplevelse har nok været, at det her lige så godt kunne ske, som det ikke kunne ske, siger Marie.

For på trods af at der stod en advarsel på det dokument, som blev sendt til Maries tidligere partner, blev navnet på Maries krisecenter alligevel delt.

Marie understreger, at det i sig selv er intimiderende, når man skal involvere en offentlig instans i sit inderste privatliv.

- Når man står i en situation som mig, hvor der er børn involveret, er man ufrivilligt en del af det familieretslige system. Og når de så laver fejl, føles det som om, at jeg får frataget mine basale rettigheder - at jeg ikke selv bestemmer, hvem der ved hvad om mit privatliv, siger hun.

Maries sag stammer fra før, Familieretshuset fik alvorlig kritik fra Datatilsynet. Men hun er ikke overrasket over, at fejlene fortsat sker.

- Hvis mit eksempel var det eneste, så herregud, så ville vi ikke sidde her og snakke om det. Det er, fordi en fejltype går igen.

'For dem er det en sag. For mig er det mit liv'

Marie opdager ved et tilfælde, at hendes oplysninger står i et dokument, som er blevet sendt af Familieretshuset til hendes tidligere partner.

Flere samtaler med myndigheden og en besked i e-Boks senere, bliver hun bekræftet i sine bange anelser.

- Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt jeg ville have fået det at vide, hvis ikke jeg selv havde orienteret dem om, siger hun.

Nu sidder Marie tilbage en med en oplevelse af ikke at blive passet ordentligt på.

- Det gør det utrygt for mig, at noget, der er så vigtigt for mig, og hvor der er så meget på spil for mig, ikke bliver behandlet som om, det er meget vigtigt for dem, fortæller Marie.

- For dem er det en sag, men for mig er det jo mit liv. Det er jo mit hjerte, jeg har lagt på deres skrivebord.

En beklagelig fejl

Vi har foreholdt Maries kritik for Familieretshuset, som beklager hendes sagsforløb.

- Jeg tænker, at alle kan forstå, at hun sidder med den oplevelse. Det ville jeg måske også selv gøre, hvis jeg var hende. Det er jo dybt beklageligt, at det er sket. Men vi er også mennesker, og vi kan også begå fejl, siger Andreas Berggreen, vicedirektør i Familieretshuset.

Andreas Berggreen understreger, at man hos Familieretshuset arbejder på at minimere fejl og påpeger, at det generelle antal af sikkerhedsbrud begået af Familieretshuset er faldet siden sidste år.

Det er Social-, Bolig og Ældreministeriet, der har ansvaret for Familieretshuset. Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at stille op til interview.

Datatilsynet oplyser, at man i øjeblikket undersøger, hvorvidt Familieretshuset har efterlevet tilsynets påbud fra efteråret. Tilsynet forventer, at der ligger en afgørelse om et par måneder.