Markant flere bliver snuppet for narko-kørsel

Med et narkometer ved hånden afslører politiet flere og flere narkopåvirkede bilister og forventer, at antallet af sigtelser vil stige yderligere.

Med et narkometer fælder politiet flere og flere bilister, der kører i narkopåvirket tilstand.

De har sandsynligvis været der hele tiden, men nu bliver de afsløret: De narkotikapåvirkede bilister. Politiet har nemlig held med at få stoppet flere og flere.

Sidste år sigtede politiet på landsplan næsten 3.967 bilister for at køre narkopåvirket, og det er fire gange flere end de foregående år.

- Der er ikke flere narkotikapåvirkede bilister på vejene, men politiet er blevet dygtigere til spotte dem med et narkometer, fortæller politikommisær Erik Mather fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til DR Sjælland.

Politiet forventer antallet af sigtelser vil eksplodere

I politikredsen blev der i 2010 snuppet NUL narkopåvirkede bilister, sidste år var tallet 255!

Redskabet er et narkometer, et apparatur, hvor man tager en spytprøve, der analyseres, og efterfølgende viser, hvilket stof en bilist eventuelt er påvirket af.

Og med mange nye narkometre i politikredsene, forventes det, at antallet af bilister, der tages for at være narkopåvirkede kan eksplodere i 2014.

- Men vi kan jo håbe på, at dem, der ryger hash eller tager anfetamin, nu er klar over, at politiet har de nødvendige værktøjer til at afsløre dem. Det kan jo få dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter sig ud bag rattet, siger Erik Mather.

Facebook
Twitter