Det skal fortsat ikke være lovligt at udøve aktiv dødshjælp i Danmark.
Det mener et stort flertal af medlemmerne i Etisk Råd, heriblandt formanden for rådet, Leif Vestergaard:
- Jeg er bekymret for, at hvis vi indfører aktiv dødshjælp, slækker vi på ansvaret over for hinanden og de svageste, og at vi undlader at sikre den palliative indsats.
Etisk Råd har i dag afleveret anbefalingen til Folketingets Sundhedsudvalg og lægger vægt på, at aktiv dødshjælp helt grundlæggede risikerer at give “uacceptable ændringer af grundlæggende normer for samfund, sundhedsvæsen og menneskesyn”.
- Selve eksistensen af et tilbud om dødshjælp vil afgørende forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme, livskvalitet, og hvad det vil sige at tage hensyn til andre, skriver rådet i sin anbefaling og fortsætter:
- Hvis vi tilbyder dødshjælp, så siges det, direkte eller indirekte, at nogle liv ikke er værd at leve.
Et medlem vil undersøge muligheden
16 ud af rådets 17 medlemmer mener ikke, at der på nogen måde skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark.
Birgitte Arent Eiriksson, direktør i tænketanken Justitia, mener som det eneste medlem, at det skal undersøges, om der kan laves en ordning.
En ordning, der på den ene side skal tage hensyn til grundlæggende samfundsværdier. Og på den anden side hensynet til de, der selv mener at have et uværdigt liv og ønsker aktiv dødshjælp.
Baggrunden for, at Etisk Råd har taget stilling til aktiv dødshjælp er, at et borgerforslag om at legalisere aktiv dødshjælp i maj i år fik de 50.000 underskrifter, der sikrer, at Folketinget for første gang skal stemme om aktiv dødshjælp.
Og 15. juni i år brugte statsminister Mette Frederiksen (S) det som anledning til at blande sig i debatten ved åbningen af Folkemødet:
- Jeg ved godt, det her er en svær debat. Og jeg er opmærksom på, at Det Etiske Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes. Der er meget, der tyder på, at mange af jer har det som jeg, sagde Mette Frederiksen.
Etisk Råd mener det modsatte af danskerne
I en ny meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder i august svarer 72 procent af danskerne ja til, at aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. 10 procent siger nej, mens 18 procent er i tvivl.
Dermed siger danskerne klart ja til aktiv dødshjælp, mens Etisk Råd siger klart nej. Men det er ikke nødvendigvis et problem, siger Leif Vestergaard.
- Jeg tror, at det er udtryk for, at der er for lidt viden om, hvad der findes af indsats til patienter, som forventes at dø i løbet af kort tid. Mange danskere taler måske i virkeligheden om, at vi behandler patienter for længe og ikke får taget samtalen om at afslutte behandlingen.
Derfor bruger Etisk Råd også afvisningen af aktiv dødshjælp som mulighed til at tale for en klart bedre palliativ indsats, og at behandlingen bliver stoppet i tide i samråd med patienten.
- Men der vil være mennesker, der ikke kan se meningen med livet og ønsker dødshjælp. Der er afvejningen, at vi ikke kan sige ja til dem, for det vil have negative konsekvenser for andre, siger Leif Vestergaard.
Fire gange nej på 27 år
Etisk Råd tog senest stilling til spørgsmålet om dødshjælp i 2012. Dengang var der 15 modstandere af aktiv dødshjælp i rådet, mens to var fortalere.
Også i 2003 og 1996 har rådet taget stilling til emnet. Begge gange var enten alle eller et meget stor flertal imod aktiv dødshjælp.
Dermed har fire forskellige sammensætninger af Etisk Råd i løbet af 27 år taget stilling til aktiv dødshjælp og er hver gang nået frem til det samme: At aktiv dødshjælp ikke skal foregå i Danmark.
Og det er selv om er kommet flere erfaringer med aktiv dødshjælp fra eksempelvis Holland og Belgien, der indførte det i 2002, og Spanien og Østrig, der indførte det i 2021.
Men især udviklingen fra Holland skræmmer Leif Vestergaard. I 2022 fik 8.720 patienter hjælp til at dø i Holland svarende til 5,1 procent af alle dødsfald.
- Jeg er bekymret over, at så mange vælger aktiv dødshjælp, for det kan være et udtryk for, at de forsømmer at give dem, der har svært liv, en god hjælp.
Herunder kan du møde Janus Tarp og Jens Mulvad. De er begge svært handicappede efter en trafikulykke, de var involveret i som børn. Den ene vil gerne leve og er modstander af aktiv dødshjælp, mens den anden ønsker at dø.
Møde Janus Tarp her:
Og Jens Mulvad her: