Markant stigning i antallet af lejere, som sættes på gaden

Langt flere danske sættes på gaden i år sammenlignet med sidst år.

Lejere bliver i stigende grad smidt på gaden, fordi de ikke kan betale husleje, viser nye tal fra Danmarks Domstole (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Den historisk høje inflation er nu så stor, at mange lejere ikke kan betale husleje.

Nye tal fra Danmarks Domstole, som P1 Orientering har fået indsigt i, viser, at 1.133 lejere fik besøg af fogeden, låsesmeden og flyttefolk i årets første seks måneder.

Det er et langt højere niveau end sidste år, og fortsætter tendensen året ud, er det en stigning på 25 procent.

Foruden de lejere, som er blevet fysisk smidt ud, har 3.737 lejere fået opsagt deres lejemål, fordi kontrakten er misligholdt.

- Vi oplever, at flere boligorganisationer og lejere henvender sig til os og beskriver en meget sårbar situation, hvor det er svært at betale huslejen, siger Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL.

BL er en interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer og de danskere, som bor i almene boliger.

Unge og enlige rammes hårdest

BL har også observeret, at flere lejere smides ud, og det skyldes især inflationen, siger Solveig Råberg Tingey.

- Det er unge og enlige familier, der i særlig grad bliver ramt. Når man bor alene, har man kun én indkomst, men udgifterne stiger ligeså meget, som det gør for familier med to indkomster. Så der er nogle familier, der har begrænset økonomi til at dække den ekstra energiregning, de ekstra udgifter til at handle ind og at få dagligdagen til at hænge sammen.

Huslejeloft, som betyder, at private udlejere ikke må hæve huslejen mere end fire procent årligt de næste to år, blev i august vedtaget i Folketinget. Loftet gælder dog ikke for den én million danskere, som bor i en almen bolig. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

I august vedtog et snævert flertal i Folketinget et huslejeloft, som betyder, at private udlejere ikke må hæve huslejen mere end fire procent årligt de næste to år. Loftet gælder dog ikke for den én million danskere, som bor i en almen bolig.

Ulykkelig situation

Det almene boligselskab Domea åbnede under coronakrisen en beboerrådgivning. Men først nu, hvor energikrisen er sat ind, har rådgivningen fået travlt.

- Vi gennemgår beboernes budget og ser på, om der er noget, der kan spares på, og om der er nogle ydelser, de har ret til, som de ikke har søgt. Og nogle gange kan vi også hjælpe dem med en afdragsordning, siger Katja Lindblad-Clausen, chef for bæredygtige indsatser hos Domea.

Hun påpeger, at 95 procent af de beboere, som henvender sig, har fået hjælp til at blive i deres bolig.

- Men der er beboere, der har så presset en økonomi, at vi simpelthen ikke kan hjælpe dem, og det er en ulykkelig situation, siger Katja Lindblad-Clausen.

Mens det under coronakrisen primært var beboere, der mistede deres job eller blev sat ned i tid, som havde brug for hjælp til budget og regninger, oplever selskabet nu at flere forskellige typer af beboere er presset økonomisk.

- Vi ser flere og flere beboere i arbejde, som henvender sig for at få rådgivning, og det er en ny tendens, siger Katja Lindblad-Clausen.

Risikerer hjemløshed

Ifølge BL giver det ikke kun store omkostninger for lejeren, når en borger sættes på gaden.

Boligselskaberne bruger i gennemsnit 54.000 kroner på at smide en lejer ud. Og den regning ryger videre til selskabets øvrige lejere.

Desuden bruger kommunerne omkring 53.000 kroner på blandt andet sagsbehandling og herberg eller krisecenter, når en lejer ryger på gaden.

Ifølge BL bruger boligselskaberne i gennemsnit 54.000 kroner på at smide en lejer ud. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Ritzau Scanpix)

Desuden viser en opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, at hver femte borger, som sættes på gaden, stadig er hjemløs året efter.

Derfor mener BL, at der er behov for en målrettet hjælp til de lejere, som lige nu ikke kan betale deres husleje.

- Et effektivt redskab er at se på boligstøtten. I dag kan man søge støtte, hvis man har en høj husleje og en lav indtægt. Og via den kan man enten give et ekstra energitillæg eller ekstra støtte til dem, der står i en sårbar situation. Det er nemt, og administrativt er systemet allerede etableret, så hjælpen kan komme ud og arbejde hurtigst muligt, siger Solveig Råberg Tingey.