Martin drømmer om en coronafri boble med frivillig højskole-isolation efter norsk succesmodel

6.000 skulle være startet på højskole i januar. Nu håber de på skolestart senest den 1. marts.

21-årige Martin Mejlgaard er én af de unge danskere, der håber på snart at tage hul på sit højskoleophold. Privatfoto.

'Hvis de kan gøre det i Norge, må det også være muligt her i Danmark.'

Sådan lyder ét af budskaberne bag en kampagne, som nogle kommende højskoleelever har lavet.

Kampagnen 'Højskolernes Opråb' med hashtagget #MinIsoleredeHøjskole vokser lige nu på Facebook, hvor næsten 3.000 følger med.

I tiden efter den 4. januar skulle cirka 6.000 nye elever være startet på én af landets 71 højskoler, men åbningen er foreløbig udskudt til den 1. marts, og datoen er allerede blevet rykket flere gange til stor frustration hos eleverne.

Blandt dem 21-årige Martin Mejlgaard, som vi vender tilbage til om lidt.

Derfor forsøger de unge nu at råbe op i håb om at komme i gang med det samme. Eller i hvert fald den 1. marts, for de har allerede mistet næsten to måneder af opholdet.

Det er her, Norge kommer ind i billedet.

Oppe i vores naboland mod nord er det nemlig lykkedes at holde højskolerne åbne, uden at man har set et udbrud af smitte, fordi eleverne mere eller mindre har været lukket inde, mens al personale testet jævnligt gennem et effektivt samarbejde med sundhedsmyndighederne.

Faktisk har landets uddannelses- og forskningsminister, Guri Melby, i en artikel på Folkehøgskolenes hjemmeside ligefrem opfordret de unge til at gribe muligheden og tage på højskole i efteråret 2021, fordi de dér kan opleve en stort set normal hverdag på trods af corona.

Nordmændene har indført en såkaldt 'lukket model', hvor der er strenge krav til, hvornår man får lov at komme ind på skolen, hvordan man forholder sig på den og blandt andre mennesker, og hvordan man rejser hjem og vender tilbage, hvis det virkelig er nødvendigt.

- Jeg synes, det er oplagt at lade os prøve den lukkede model af herhjemme, mens smittetrykket har en anselig størrelse, og mens vi har en stor testkapacitet til rådighed. Det må kunne lade sig gøre, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der er generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Elsebeth Gerner Nielsen bakker op om de unges budskab, som hun ser som et forsøg på at 'tage fremtiden i sine egne hænder'.

- Eleverne vil hellere være spærret inde på en højskole end at være fanget på ubestemt tid på en vens sofa eller hjemme hos forældrene. Nu har de i snart et år vænnet sig til at leve under forskellige restriktioner, så jeg tror, de vil have nemt ved at affinde sig med et lukket højskolemiljø, hvor man ikke må forlade matriklen.

Elsebeth Gerner Nielsen påpeger, at modellen vil skulle tilpasses forholdene på den enkelte højskole, da man ikke kan lave helt generelle regler, der passer til alle.

Eksempelvis er der to højskoler i København, hvor den ene ikke tilbyder overnatning, mens den anden ikke har nogen udendørsarealer, så det er svært at holde afstand.

Samtidig er der seniorhøjskoler, som kun udbyder korte kurser af eksempelvis en uges varighed rettet mod en ældre målgruppe.

- For de skoler må der findes andre løsninger, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Elsebeth Gerner Nielsen er overbevist om, at den er muligt at indføre den norske model med lukkede, sociale bobler på de danske højskoler. (Foto: René Schütze © Scanpix)

I efteråret viste et studie lavet af forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut efter den første nedlukning, at netop højskolerne var gode til at overholde retningslinjerne og diverse krav til afstand og hygiejne.

Det samme var de i Norge, hvor 8.000 elever vendte tilbage til højskolerne efter at have været hjemme for at fejre jul og nytår.

På trods af stor smitte i landet generelt på det tidspunkt konstaterede man ikke ét eneste smittetilfælde blandt eleverne.

Det fortæller danske Dorte Birch, der er daglig leder på informationskontoret for folkehøjskolerne i Norge.

- Vi havde forventet at se nogle smittede, fordi smittetrykket særligt blandt unge var højt i starten af januar. Målet var derfor at undgå spredning, så vi holdt dem i meget små grupper de første ti dage, og der blev appelleret kraftigt til slet ikke at møde op, hvis man havde de mindste symptomer, forklarer Dorte Birch.

At der ikke blev konstateret én eneste smittet blandt dem, der blev testet, kom altså bag på nordmændene og Dorte Birch.

Hun mener, at elevernes tilgang har været helt afgørende.

- De var enormt forsigtige og tog et kæmpe ansvar, da de var hjemme på ferie. De holdt sig fra at feste og blev hos mor og far nytårsaften, så de var sikre på ikke at ødelægge noget for sig selv og andre. Det betød, at de kunne møde op og leve et normalt liv på indersiden af den 'lukkede skal', vi betragter højskolerne som, siger Dorte Birch.

Alt er betalt og lejligheden er fremlejet

21-årige Martin Mejlgaard er én af de unge, der fik sine planer spoleret af nedlukningen, som statsministeren meldte ud i dagene mellem jul og nytår.

Han har for længst fremlejet sin lejlighed hjemme i København, og han har opsagt et studiejob hos en interesseorganisation, fordi han havde planlagt at tilbringe et halvt år på højskolen Krogerup i Nordsjælland, hvor han skulle fordybe sig i emnet europæiske konflikter.

Derfor bor han nu skiftevis hos sine forældre i Aarhus-forstaden Risskov og i familiens sommerhus, hvor han bare går og venter, mens han 'lever fra pressemøde til pressemøde', som han udtrykker det.

- Det her er mit andet sabbatår, og jeg vil gerne videre i uddannelsessystemet efter sommerferien. Det var nu, jeg skulle gøre det her for mig selv. I stedet står jeg med en fremlejet lejlighed og et betalt ophold, der bliver kortere for hver dag, siger Martin Mejlgaard.

Han har også kigget på den norske model, som han er overbevist om kan introduceres herhjemme.

- Vi har så stor viden om virus og så omfattende en testkapacitet nu, at jeg er overbevist om, at vi kan åbne højskolerne uden at løbe nogen risiko. Skulle der alligevel komme smitte ind et sted, kan man hurtigt lukke ned.

Sideløbende med Facebook-kampagnen, som Martin Mejlgaard også er en del af, har et borgerforslag stillet den 18. januar i skrivende stund opnået 13.803 støtter.

Forslaget kræver efterskoler og højskoler undtaget for nedlukning. Bland andet med henvisning til et forskningsprojekt, der viste, at ensomheden blandt unge er meget høj under den igangværende epidemi.

- Vi må gøre, hvad der er muligt, for at holde ensomheden i skak uden at sætte hele covid-19-indsatsen over styr. Dette er en mulighed for at hjælpe én gruppe unge udenom ensomheden, skriver initiativtager Freja Stæhr fra København i sit forslag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter