Massiv dansk brug af lyntest har hjulpet med at holde kontakttallet nede

Det har holdt smitten nede, at Danmark tester mere end de fleste andre europæiske lande, mener ekspert.

Lang kø til lyntest i dag ved Gigantium i Aalborg, men den massive testning af danskerne har hjulpet, mener ekspert. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det kan godt være, at mange danskere efterhånden er trætte af at få en vatpind stukket op i næsen.

Men den massive danske brug af lyntest - de såkaldte antigentest - har faktisk spillet en vigtig rolle i at holde coronasmitten under kontrol.

Sådan lyder det fra lektor Viggo Andreasen på dagen, hvor mange skolebørn igen kunne komme tilbage i skole.

- Vi tester jo rigtigt mange. Og det hjælper faktisk til at holde kontakttallet nede, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet og medlem af den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen.

Kontakttallet er i dag beregnet til 1,0, hvilket betyder at hver enkelt smittet kun giver smitten videre til yderlige én ny smittet.

Tallet dækker dog ikke påsken, så hvis der har været øget smittespredning her, er det ikke med i tallet. Alligevel tolker sundsminister Magnus Heunicke (S) det som en god nyhed.

- Det er stadig et godt udgangspunkt for dagens genåbninger, skriver han på Twitter.

Men faktisk har kontakttallet de seneste 3-4 uger svinget omkring 1-tallet, fortæller Viggo Andreasen. Og det er til dels lyntestenes skyld.

- Hvis du kigger på det fra samfundets synspunkt, så har antigen-testen den effekt, at den finder nogle af de smittede på et tidligt tidspunkt i deres sygdomsforløb, før de selv opdager, at de er syge. Det gør, at de bliver taget ud af ligningen, og det reducerer den periode, hvor de kan smitte andre, siger han.

Så selvom de mange lyntest kun finder få smittede, spiller de alligevel en rolle.

- Man finder en hundrede stykker smittede om dagen, og deres bidrag til de videre smittekæder bliver jo fjernet, siger Viggo Andreasen.

Han mener, at også hurtige nedlukninger og et stigende antal vaccinerede spiller ind. Men det kan ikke alene forklare, hvorfor Danmark har markant færre coronaindlagte i forhold til andre lande i Europa.

For det er antallet af test, der adskiller os.

Ifølge et opslag fra statsminister Mette Frederiksen (S) på Instagram i dag blev der det seneste døgn analyseret 400.000 test.

I uge 11 testede vi i Danmark 32,7 ud af 100 borgere. Tilsvarende testede man Norge i samme uge 4,6 ud af hver 100 indbyggere, viser tal fra ECDC, Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme.

Test og langvarig nedlukning har virket

Når virolog Allan Randrup Thomsen skal finde årsagen til, at Danmark i øjeblikket holder smitten i ave, peger han også på test.

- Det betyder selvfølgelig rigtigt meget. Det er en rigtig god ting, siger han, men understreger, at det nok er en kombination af flere ting.

- For det første har vi haft en relativ langvarig nedlukning fra en stor anden bølge her omkring årsskiftet. Og så har folk overordnet set været gode til at følge de henstillinger, der er, siger Allan Randrup Thomsen, der også medlem af regeringens ekspertgruppe.

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener, at det lave kontakttal er et tegn på, at teststrategien er en succes.

- Det, at vi tester så massivt, betyder, at vi får brudt nogle smittekæder, som man ikke får gjort i andre steder i Europa. Og det er helt klart med til, at Danmark er et rigtigt godt sted i epidemien, siger han.

Det er endnu uvist, hvad de mange test kommer til at koste den danske stat og dermed skatteyderne.

I forbindelse med debatten har Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i Berlingske vurderet, at testudgifterne i april vil løbe op i cirka én milliard kroner.

Heunicke: En dyr pris

Sundhedsminister Magnus Heunicke kan ikke over for DR oplyse, hvad det i øjeblikket koster at finde en coronasmittet dansker, men det er ikke billigt.

- Det er en dyr pris, men hvis man sammenligner med lande, der åbner op uden at have kontrol med epidemien, uden at have de her test, så kan det ses, at de er nødt til at foretage store nedlukninger igen, siger han.

- Hvis man sammenligner samfundsøkonomisk, så koster en stor nedlukning klart mest. Det er langt klogere at have investeret i tide i et stort testapparat. Det har vi gjort i Danmark, og det skal vi gøre brug af i den her kontrollerede genåbning, siger Magnus Heunicke.

Partierne i blå blok har i dag presset på for, at genåbningen sker hurtigere, men det afviser sundhedsministeren.

- Vi er nødt til at tage det her i etaper og være sikre på, at vi ikke pludselig mister kontrollen, siger Heunicke.

Han peger på, at vi endnu ikke har set effekten af dagens genåbning eller har overblik over, om smittespredningen har taget fart i påsken, som den gjorde i efterårsferien.

- Al erfaring viser, at hvis man begynder at åbne op i blinde, så kan det lynhurtigt gå galt, siger han.

Relativt få indlagte

På Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital kan ledende overlæge Lars Østergaard, glæde sig over, at Danmark med i alt 220 indlagte ligger langt fra de 870 mulige indlagte, som det tidligere var frygtet, at vi kunne få i april.

- I forhold til de scenarier, der blev forelagt for et par måneder siden, så er det i hvert fald ikke det, vi har oplevet, siger han.

- Der er i hvert fald en ret stor margen mellem det antal patienter, vi har indlagt med covid-19, og det antal, vi har plads til, siger Lars Østergaard.

Han mener, at det er vigtigt, testningen fortsat er høj, indtil flere er vaccinerede.

- Det er vigtigt i forhold til en genåbning, at vi hele tiden har en overvågning, en kontrol over, hvordan spreder smitten sig i samfundet, og om vi skal gøre noget. Og det skal helst ske i realtid, så vi kan sætte ind, når det sker, siger Lars Østergaard.

RETTELSE: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at sundhedsøkonom Jakob Kjellberg skønnede, at teststrategien ville koste 100 milliarder kroner om året. Det tal er dog blevet misforstået, da han mener, at det urealistisk. I stedet er artiklen opdateret med et mere realistisk skøn for april måned.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk