Massivt iltsvind: 'Vi har ikke set en eneste fisk'

I Det Sydfynske Øhav melder fiskere om iltsvind flere steder.

Skipper Morten Kristiansen trækker dybvandskameraet over havbunden, mens kutteren M/S Nana driver afsted i Det Sydfyske Øhav mellem Als og Ærø.

På skærmen ses en grålig bund med et fint lag af noget, der minder om støv. Formentlig døde alger, gætter skipperen.

I mere end 20 år har han sejlet turister ud på havet for at få fisk på krogen. De sidste tre-fire år er det dog bare blevet sværere og sværere at give turisterne fuld valuta.

- Her, hvor vi lige er drevet over, burde der være nogle livstegn, nogle småfisk på to-tre centimenter. Om det er hvilling eller torsk – der burde have været fisk her, siger han.

- Men vi har ikke set en eneste fisk, kun en enkelt søstjerne. Jeg har ikke engang set en krabbe.

Iltsvindsrapport afslører bekymrende forhold

Der er en god forklaring på, hvorfor Morten Kristiansen og M/S Nana må spejde langt efter fiskene.

Det sydlige Lillebælt og Sydfynske Øhav kæmper lige nu for at få vejret. Bogstaveligt talt. Årets sidste iltsvindsrapport – der er udkommet i dag - viser nemlig, at store områder er præget af kraftigt iltsvind.

Det er ”dybt bekymrende”, mener Jens Würgler Hansen, der er biolog og seniorrådgiver ved Aarhus Universitet og er ansvarlig for iltsvindsrapporterne.

- Der burde ikke være noget iltsvind på den her tid af året. Hvis vi var midt i højsommeren, så kunne der godt være små områder med iltsvind, men slet ikke plamager på den her størrelse og slet ikke på den her tid af året, forklarer han.

Situationen er opstået, fordi den store mængde regn har skyllet en masse næringsstoffer som kvælstof ud i havmiljøet, og sammen med det relativt varme vejr har det øget antallet af alger, der forbruger ilten i vandet, når de dør, daler mod bunden og nedbrydes.

Og endelig har der manglet en rigtig efterårsstorm, der har kunnet blande det iltfattige bundvand med det mere iltholdige vand i overfladen.

- Under alle omstændigheder kan vi konstatere, at det er noget skidt, og at vi ikke burde være der, hvor vi er lige nu, siger han.

Døde fisk på stranden

Tilbage på M/S Nana er John Thomsen også med ombord. Han er formand for Sønderjyllands Småbådsklub og har siden barnsben fisket i området.

Han kan også nikke genkendende til, at fiskebestanden lider under iltsvindet. I dag kan klubben holde konkurrencer, hvor tyve både sejler ud, men kun kommer hjem med to torsk.

Og så har han også bidt mærke i flere tilfælde af fiskedød - et naturligt fænomen, hvor særlige vindforhold kan presse iltfattigt bundvand op, der så fanger fisk i lommer af vand uden ilt.

En død skrubbe, som John Thomsen fandt på stranden ved Vemmingbund nær Broagerland den 8. september 2019. (Foto: John Thomsen © PRIVATFOTO)

- Det gør ondt at se, at der ligger døde fisk over det hele, når du går rundt på stranden. Vi ser også masser af yngel, som vi skulle have fisket på de næste to-tre-fire år, og mange fødeemner som rejer og mysis, som ikke overlever det. Der er intet liv tilbage, når du kommer ud over seks meters vanddybde, og det gør ondt at se, siger han.

At tingene bare har fået lov til at blive værre og værre gør John Thomsen helt harm, fordi der ikke bliver givet noget tilbage til det hav, som vi bruger som ressource.

- Det er lidt en katastrofe, og nogen burde skamme sig helt gevaldigt, siger han.

- Jeg ved godt, at der bliver lavet masser af målinger og rapporter, men der kommer jo ikke noget ud af det. Jeg savner, at der bliver sagt, at hvis vandmiljøet er blevet så slemt, som det ser ud til, hvad kan vi så gøre for at forbedre det.

Brug for at mindske kvælstofudledningen

Biolog Jens Würgler Hansen forklarer, at havmiljøet presses fra flere sider.

Både fiskeri, flere sæler og ændringer i økosystemerne er med til at udfordre forholdene, men udledningen af næringsstoffer - eksempelvis kvælstof fra landbruget - er ifølge ham det største problem.

Skal Danmark leve op til EU's krav, vurderes det, at udledningen skal mindskes markant fra de i dag omkring 60.000 tons til et niveau omkring 42.000 tons.

I denne uge har regeringen fundet et flertal for at opjustere en række krav til landbruget, der betyder, at det i 2020 skal nedbringe udledningen af kvælstoffer med 3.500 tons.

- Jeg er forsigtigt optimistisk, og så forsøger jeg at være tålmodig, for det er en nødvendighed i den her branche. Det er de lange seje træk. Men nu har vi haft en periode, hvor tilførelsen af kvælstof til havmiljøet i hvert fald ikke er faldet, og det trænger vi altså til, siger han.

Minister: Landbruget skal bidrage

Fra regeringens side forklarer miljøminister Lea Wermelin (S), at iltsvindsrapportens resultater er 'dybt bekymrende'.

Hun anerkender også, at der skal mere til, hvis Danmark skal nå i mål og få et godt havmiljø i området.

- Det ér en stor opgave, men det vi ser i rapporten omkring iltsvind nu her, viser også, hvor nødvendigt det er at gøre noget, for konkret betyder den massive iltsvind, at der er områder, som er helt døde, og det skal vi have lavet om på, og der skal landbruget bidrage, forklarer hun.

Regeringens seneste tiltag er derfor kun første skridt for ministeren, der afventer resultatet af kvælstofudvalgets arbejde og derefter vil indkalde til 'drøftelser om, hvad vi mere kan gøre'.

- Det er vigtigt, at vi passer på havet, som er vores største naturressource. I virkeligheden har vi nok haft for lidt fokus på det igennem mange år. Nu skal vi have nedbragt kvælstofudledningen mærkbart, siger hun.

Håber at kunne fange fisk med børnebørn

Tilbage på vandet med M/S Nana håber John Thomsen og Morten Kristiansen, at der snart bliver taget hånd om havmiljøet i det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.

Også for at de kan give det videre til de næste generationer.

- En af de største fornøjelser som forælder eller bedsteforælder er jo at tage børnene med ud og gøre dem til en del af ens hobby. At tage dem med ud og fange nogle fladfisk, tage dem med hjem og gøre dem klar til at spise med ungerne, siger John Thomsen.

Et håb, som Morten Kristiansen deler.

- Det er jo også følelsesladet, for vi vil jo alle sammen gerne kunne gå ned til vandet med vores børnebørn og fange en fisk, når vi bliver ældre. Og hvis det fortsætter den her vej, og det hele dør ud – det ville jo være sørgeligt.