Matematisk ekspert: Vi skal forvente 'en rigtig epidemi' blandt de unge

Lange udsigter til vacciner for de unge vil føre til øget smitte i takt med genåbningen, lyder det.

Selvom coronapas og andre smittedæmpende tiltag er blevet en del af hverdagen, stiger smitten stadigvæk efter genåbningen af samfundet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Vi kan alle gå på bar og restaurant med et coronapas i hånden, og det har mange danskere udnyttet til at få lidt af hverdagen tilbage, som den var før coronaepidemien.

Og siden genåbningen er der sket en markant stigning i antallet af smittede unge, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I aldersgruppen 15-19 år er smitten steget med 59 procent den seneste uge, mens den for aldersgruppen 20-24 år er steget med 30 procent.

Men det har faktisk været forventet.

- Det er ikke nogen overraskelse, at smitten sker blandt de unge. Ingen af dem er vaccineret endnu, og vi ved, at når vi åbner den del af samfundet op, var det forudsagt, at der ville ske en smittestigning, siger Allan Randrup Thomsen, professor og eksperimentel virolog ved Københavns Universitet.

Lokale udbrud enten fordelt på geografi eller alder er, hvad man må forvente i en epidemi, siger Viggo Andreasen, der er forsker ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

- Det kommer ikke som en jævn stigning i hele landet. Det kommer i pludselige udbrud. Og det er jo heller ikke så mærkeligt, at det er specielt blandt de unge, fordi det er jo en af de grupper, der for alvor har fået større mulighed for at komme i kontakt med andre, siger han.

Udover adgang til barer, restauranter og fitnesscentre er det også blevet muligt i større eller mindre grad at møde op på landets uddannelsesinstitutioner.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Forventer yderligere stigning i smitte

I løbet af de seneste uger er smitten steget med omkring ti procent fra uge til uge.

Og selvom en del af stigningen kan forklares med, at der bliver testet mere end tidligere, så er det ikke hele historien, siger Viggo Andreasen.

- Så der er stigning i antallet af nye smittede, og det er jo på baggrund af den genåbning, der fandt sted i slutningen af april, og er ikke noget, der kan tilskrives den seneste genåbning den 6. maj endnu.

Fordi vi mangler at se de fulde effekter af genåbningen fra 6. maj regner han også med, at den ugentlige vækst i antallet af smittede bliver større end ti procent.

Og det kommer altså især til at være de unge, der bliver ramt.

- Med den stigning, man ser der, så skal vi forvente, at der kommer en rigtig epidemi blandt den yngre del af befolkningen, inden de når at blive vaccineret, siger Viggo Andreasen.

Der er dog ikke tale om en decideret dommedagsprofeti.

- Da vi ved, at de unge sjældent dør, så er det ikke sådan, at vi skal forvente et meget stort dødstal, men vi kan altså godt forvente nogle tusinde hospitalsindlæggelser blandt de unge.

- 2.000 til 3.000 hospitalsindlæggelser mindst, siger han.

Det har tidligere blandt flere eksperter vist sig svært at beregne præcis, hvordan epidemien vil udvikle sig.

Viggo Andreasens estimat er baseret på den nuværende udvikling, og hans forventninger til effekterne af genåbningen 6. maj.

Vi har jo de her forholdsregler med lokale nedlukninger og massiv testning. Har det været muligt overhovedet at se endnu, hvilken forskel de tiltag gør?

- De gør jo en forskel, men det er jo regnet ind i det. Den smittestigning, vi ser nu, sker jo, selvom vi har både en massiv testning og mulighed for lokal nedlukning, siger han.

Spørger man de unge selv, er det ikke fordi, de tager let på forholdsreglerne.

Onsdag aften var der godt med liv i Kødbyen i København, hvor der ligger mange barer og restauranter. 20-årige Ida Agnete Sørensen oplever, at reglerne bliver taget seriøst.

- Jeg tænker meget over, at man tager et mundbind på for en sikkerheds skyld, når man rejser sig. De steder jeg har været, har der været respekt for det, sagde én af de unge Ida Agnete Sørensen på 20 år, der arbejder som vikar i en vuggestue.

Randrup: Ingen grund til at rykke unge frem i vaccinekøen

I den aktuelle danske vaccinationskalender står unge mellem 16 og 19 år til at begynde at få tilbudt vacciner i slutningen af maj, mens vaccination af de 20-24-årige er sat til at begynde i starten af juni.

Men hvorfor får man ikke rykket de unge endnu længere frem?

Spørger man virolog Allan Randrup Thomsen er ingen væsentlige grunde til at ændre på rækkefølgen i vaccinationskalenderen.

- Du kan enten vaccinere de sårbare eller dem, der spreder epidemien. Herhjemme har vi valgt den strategi primært at vaccinere de sårbare. Dem mellem 30 og 50 år har to til tre gange større risiko for at ende på hospitalet end de helt unge, siger han.

Sundhedsstyrelsen har selv skrevet, at man vaccinerer efter, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare og frontpersonale og samtidig bremser smittespredning, så hvorfor ikke bremse smitten ved at vaccinere de unge?

- Jamen, jeg giver dig fuldstændig ret i, at der findes ingen endelig eller objektiv løsning. Det er lidt som at løse cirklens kvadratur. Vi har ikke alle de vacciner, vi vil have. Derfor er vi nødt til at prioritere, og den overordnede strategi har hele tiden været at vaccinere dem i størst risiko, og her er alder den største faktor.

Rettelse: To linjer om det norske vaccinationsprogram er blevet fjernet i artiklen, da det kunne forstås, som om Norge vil vaccinere unge tidligere end Danmark. Norge har derimod ændret prioritering af unge, så den ligner den danske.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk