Ønsker du at blive forsøgt genoplivet efter et hjertestop?

Mange vil nok svare ja.

Men der er også dem, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at blive genoplivet.

Og de får nu mulighed for at frabede sig forsøg på at blive genoplivet af ambulancereddere, læger, pleje- og sundhedspersonale, som skal have adgang til et register over dem. I hvert fald dem, der er over 60 år.

Allerede i december 2020 vedtog et samlet Folketing en politisk aftale om "Det Gode Ældreliv", der skulle afsøge muligheden for at indføre "ret til fravalg af genoplivning ved hjertestop for ældre, habile borgere", som det lød i aftalen.

Siden er et folketingsvalg og andre ting kommet i vejen, men nu skulle der være grønt lys for, at Sundhedsloven kan ændres, så den enkelte borger kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker at blive genoplivet.

Lovændringen har været længe undervejs, men Sundhedsministeriet forventer, at det i 2024 bliver muligt at fravælge genoplivningen.

I dag kan man kun fravælge forsøg på genoplivning, hvis man er i et behandlings- eller sygdomsforløb eller har oprettet et behandlingstestamente.

Når lovændringen forventeligt træder i kraft, skal man, hvis man er fyldt 60 år, kunne tage stilling til spørgsmålet via MitID på sundhed.dk eller med et papirdokument.

Det er en mulighed for, at den enkelte kan få den afslutning på livet, som man ønsker, påpeger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Vi skal respektere den enkeltes eget valg, og hvis en borger over 60 år ikke ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop, er det min holdning, at man skal acceptere det ønske, lyder det i et skriftligt svar fra Sophie Løhde.

Foreninger har forbehold

Hos Hjerteforeningen siger forskningschef Gunnar Gislason, at det er vigtigt, at lovforslaget også bliver ledsaget af en informationskampagne om, hvem det er rettet mod.

For selvom man måske opfylder kritieriet om at være 60 år, så betyder det ikke nødvendigvis, at man har udsigt til at blive genoplivet som en "grøntsag".

Derfor er det vigtigt, at det gøres klart, at lovforslaget er rettet mod kronisk syge eller på anden måde svækkede mennesker og ikke raske, påpeger Gunnar Gislason.

- De 60-årige er som regel erhvervsaktive, har et godt liv og er sjældent syge med kroniske sygdomme. De har en god chance for at komme sig efter et hjertestop.

- Det er ret vigtigt, hvilken besked man sender til befolkningen i sådan et lovforslag, altså at hvis man er 60 år og får et hjertestop, så ender man som en "grøntsag" på et plejehjem, men det er jo bare ikke tilfældet. Vi ved, at man har en god chance for at komme sig, siger Gunnar Gislason.

Derfor mener han, at 60 år måske lige er lavt nok sat. Forskningschefen peger på, at tre fjerdedele i den aldersgruppe kommer sig fint efter et hjertestop og vender tilbage til arbejdet. I stedet peger Gunnar Gislason på 70-75 år som sit bud.

- Det værste, der kan ske, er, at man ikke starter genoplivningen ved hjertestop, fordi så har man ingen chance for at overleve, og vi ved, at tiden er utrolig vigtig. Der skal aldrig herske tvivl for lægpersoner, om man skal gå i gang med genoplivning og tilkalde hjælp.

Klaus Peder Klausen, der er formand for Lægeforeningens etiske udvalg, har også visse betænkeligheder ved forslaget. Som udgangspunkt er det etiske udvalg positivt stemt for forslaget, siger han, men grænsen på 60 år var noget, de studsede over.

- For nogen kan 60 år være for tidligt, for andre kan det være alt for sent.

- Vi er sådan set ikke efter selve alderen, vi synes bare, at det er en pudsighed, at det lige bliver 60 år, siger Klaus Peder Klausen.

Udsigterne er blevet bedre

Klaus Peder Klausen peger, ligesom Hjerteforeningen, på, at det er vigtigt, at der følger information med forslaget.

Det kunne eksempelvis være, at folk har forkerte forventninger til, hvad der sker, hvis man bliver genoplivet efter et hjertestop. For udsigterne er blevet bedre gennem de seneste år, påpeger Klaus Peder Klausen.

- Man kan risikere, at der er nogen, der siger nej til noget, som de egentlig ville have god gavn af, og de kunne få et godt liv bagefter. Det er også derfor, at det er vigtigt, at hvis man er i tvivl om ens holdning eller har spørgsmål, har mulighed for at snakke med en læge om det, siger han.

DR mødte Claus Wagner, Benedikte Jensen, Annette Bruun Andersen og Michael Eckhausen på Bakken nord for København. De sagde følgende om forslaget om at give borgere lov til at frabede sig forsøg på genoplivning: