Med natsigte på riflen har jægere skudt tusindvis af mårhunde. Nu er kurven knækket

Nye tal vækker glæde, men jægerne advarer om at 'lette foden fra speederen'.

Siden 2010 har danske jægere skudt mere end 34.000 mårhunde. (Foto: (Privat foto) © DR Nórdjylland)

Egentlig hører den slet ikke til herhjemme, men kommer fra Østasien.

Den æder alt fra insekter, fugle og små pattedyr. Også de fredede arter. Og herhjemme har den ingen fjender – på nær de danske jægere.

I mere end 10 år har mårhunden været en torn i øjet på både myndigheder og jægere, for det 10 kilo tunge pelsede dyr formerer sig med lynets hast og truer den danske natur.

Men for første gang er det tilsyneladende endelig lykkes at bremse udbredelsen af den invasive art. Noget, man tidligere troede var tæt på umuligt.

Sidste år indberettede danske jægere, at de havde skudt knap 9.000 dyr. I 2020 var tallet knap 11.000. Selvom det måske kan lyde som en dårlig nyhed for indsatsen mod mårhunde, så tyder tallet på, at der er blevet færre dyr at skyde i naturen.

I videoen herunder vises jagt og skud på mårhunde.

- Vi er blevet langt bedre til at regulere mårhundene. Vi har fået mere erfaring, og vi har fået det rette værktøj, siger jæger Henrik Have fra Nordjylland.

Siden han var 16 år, har han gået på jagt. Og de seneste år har sigtet også været rettet mod mårhunde.

De danske jægeres succes skyldes særligt, at det i begyndelsen af 2020 blev lovligt for jægere at bruge natsigte i jagten på mårhunde. Dyrene er nemlig aktive, når det bliver mørkt, og før natsigte blev tilladt, kunne jægere som Henrik Have kun sætte almindeligt lys på deres rifler.

Men så snart mårhunden så lyset, løb de væk.

- For mit vedkommende har natsigtet været altafgørende. Inden det blev tilladt at bruge, fik vi aldrig nogen. Jeg begyndte først at få held med at skyde mårhunde, efter vi fik natgrej, siger Henrik Have.

Jægerforbund: Vi må ikke 'slippe foden fra speederen'

Succesen med at bremse mårhundens udbredelse skyldes i høj grad det arbejde, danske jægere har lavet. Det anerkender miljøminister Lea Wermelin (S).

- Det, vi ser nu, er, at jægerne er lykkedes med at knække kurven. Og det er utrolig godt nyt. Hvis vi gerne vil passe på vores natur herhjemme, har vi brug for at bekæmpe de invasive arter.

Men ifølge jægerne selv bygger succesen på et spinkelt grundlag. I Danmark bruges omkring omkring fem millioner kroner om året på at regulere mårhunden. Derfor er man afhængig af jægernes villighed til at lægge tid og penge i jagten.

Alene jagtriflen koster mellem 4-5.000 kroner, fortæller Henrik Have. Natsigtet sidder ovenpå riflen og er endnu dyrere. (© DR Nyheder)

I dag arbejder jægerne frivilligt og betaler selv for deres jagtgrej.

- Jeg har selv købt en riffel, en natkikkert og en brugt termisk håndspotter, fortæller Henrik Have.

- Håndspotteren koster 16.500 kroner fra ny af. Natkikkerten koster 6.500 kroner, og riflen kan man få i mange prisklasser, men koster fra 4-5.000 kroner og opefter.

Ifølge Danmarks Jægerforbund er det derfor vigtigt, at der fra myndighedernes side bliver ved med at være opbakning til jægerne. Blandt andet ved at sørge for, at jægerne kan bruge det rette udstyr som natsigte.

- Det er jo altså også mange nattetimer, hvor man egentlig burde ligge og sove, som bliver brugt på det her, siger natur- og vildtkonsulent i Danmarks Jægerforbund Jesper Kjær Illemann.

Desuden efterlyser jægerne en endnu større indsats mod mårhundene, så der også kan skydes mårhunde på de ”mørke pletter” på landkortet. Det er blandt andet nogle af statens arealer, som Naturstyrelsen forvalter, hvor jægerne i dag ikke må skyde mårhunde.

- Det kan godt være en torn i øjet på folk, som lægger en meget stor indsats i reguleringen, at der findes noget, der kunne minde om udklækningscentraler rundt omkring i landet, hvor der ikke gennemføres nogen indsats, siger Jesper Kjær Illemann.

- Hvis man slipper foden fra speederen, kan der lynhurtigt opstå en tæt bestand af mårhunde i lokalområder.

Forsvinder nok aldrig fra den danske natur

Miljøminister Lea Wermelin deler ikke i samme grad jægernes bekymring.

- Jeg mener ikke, det er en forkert vej at gå at bruge de mange frivillige kræfter. Men det er et godt eksempel på, hvordan jagt og beskyttelse af natur kan gå hånd-i-hånd, siger hun.

- Jeg tror hele tiden, vi skal kigge på, hvordan vi kan gøre det bedre. Men vi kan se nu, at indsatsen virker.

Miljøstyrelsen vurder i dag, at det ikke er sandsynligt, at mårhunden bliver helt udryddet herhjemme. Mårhunden yngler i dag formentlig kun i Jylland, og målet er nu at fortsætte opbremsningen af udviklingen og sikre, at den ikke finder vej over Lillebælt.

Henrik Have tror heller ikke på, at mårhunden kan fjernes helt fra den danske natur. Men han har set, hvad det har betydet, at der er blevet skudt flere i det område, hvor han går på jagt.

- Vi har fået flere harer, viber og agerhøns. Sådan ser vi det tydeligt i området her.