Medarbejdere advarede om svig, inden styrelse udbetalte 28 millioner kroner til kæmpegods

Landbrugsstyrelsen udbetalte firedobbelt EU-støtte til Bregentved Gods i sag, der nu skal kulegraves.

(Foto: Omid Jafi)

Det var en festlig dag i september 2018, da fire store svinestalde blev indviet på Sydsjælland. Der var pølser, is, virtuel rundvisning og taler fra både borgmesteren fra Faxe og borgmesteren fra Ringsted.

Med et EU-tilskud på 28 millioner kroner i ryggen, gik et af Danmarks største godser, Bregentved Gods, ind i svineproduktionen med 120.000 slagtesvin om året.

Men de penge skulle Landbrugsstyrelsen slet ikke have udbetalt til Bregentved Gods, ifølge Rigsrevisionen. Faktisk var beløbet fire gang så stort, som støtteloftet tillader.

Det kom frem i en rapport fra Rigsrevisionen i maj, der i skarpe vendinger kritiserede Landbrugsstyrelsens udbetalinger af EU-støtte.

Rigsrevisionen konkluderer, at Landbrugsstyrelsen i årevis har undladt at kontrollere, hvem der ejer de landbrug, der modtager støtte fra EU.

På den måde har landmænd kunnet dele deres bedrift op i to, tre eller i mindst et tilfælde fire forskellige cvr-numre for dermed at få op til fire gange tilskud.

På baggrund af en omfattende aktindsigt kan DR Nyheder nu fortælle om flere detaljer i sagen om firedobbelt støtte. Rigsrevisionen kalder sagen "principiel", mens fødevareminister Rasmus Prehn (S) vil have den kulegravet for muligvis at drage enkeltpersoner til ansvar.

Sagen begynder med to medarbejdere i Landbrugsstyrelsen, der blandt andet skriver “Mistanke om SVIG!”, men ender altså med, at styrelsen alligevel udbetaler en støtte på 28 millioner kroner.

Bregentved Gods ligger i det sydlige Sjælland tæt på Haslev.

Fire datterselskaber

I 2016 har Landbrugsstyrelsen en ganske pæn pulje EU-penge, der kan søges til enten at bygge nyt eller renovere slagtesvinestalde, så de bliver mere miljøvenlige. Hver ansøger kan maksimalt få syv millioner kroner udbetalt.

På Bregentved Gods har man på det tidspunkt ikke svin. Det smukke, gamle gods ligger omgivet af søer, park og ikke mindst flere tusinde hektar hvede, maltbyg, vinterraps og rajgræs.

Men den 20. april i 2016 opretter Bregentved Gods under selskabet FM Pork fire helt identiske datterselskaber. Samme direktør, samme bestyrelse, samme ejer, personale og adresse.

Eskildstrup ApS, Langesnage ApS, Sofiendal ApS og Turebylille ApS.

De fire datterselskaber sender hver en ansøgning om støttemidler på syv millioner kroner. DR Nyheder har aktindsigt i ansøgningerne, der er næsten identiske.

Bregentved Gods spiller med åbne kort

Bregentved Gods gør selv Landbrugsstyrelsen opmærksom på selskabskonstruktionen, ifølge aktindsigten.

Første gang er i selve ansøgningerne, hvor Bregentved Gods på alle fire vedhæfter et word-dokument, hvor der blandt andet står:

'Der ønskes opført 4 nye selvstændige anlæg på 4 forskellige ejendomme, der alle hører ind under Bregentved Gods. Anlæggene opføres som selvstændige juridiske enheder i hvert sit selskab.'

De første, der ser ansøgningerne i efteråret 2016, er to medarbejdere i Landbrugsstyrelsen, som kort forinden er flyttet til Augustenborg på Als som en del af den daværende regerings store udflytningsplan.

Ifølge aktindsigten reagerer de ved at sende et ‘supportskema’ til de kolleger i Landbrugsstyrelsen, som stadig sidder i København.

'Mistanke om SVIG!' står der som det første med fede bogstaver, og de uddyber:

'Vi mistænker ansøger for at have oprettet 4 cvr.nr., men samme ejere for at omgå det maksimale loft (…) Støder på Artikel 60 (omgåelsesklausul) i EU nr. 1306/2013.'

Den lov, medarbejderne henviser til, handler om, at man ikke 'på en kunstig måde' må opsplitte sin bedrift alene for at få mere i støtte.

'Vi er klar over at der måske vil være et krav om at vi kan bevise at handlingen er bevidst, for at der kan bevises svig. Herfor taler at de 4 APS ’er ikke har anden aktivitet forud for ansøgningen af tilskud.'

Sagsbehandlerne afslutter brevet sådan:

'Vores bekymring er også, at evt. udbetaling af tilskud ville kunne føre til påtale fra EU revision med krav om sanktion.'

Supportenheden i København skal tage stilling til 'rigtigheden af påstanden om svig', står der i dokumentet. Og de giver dem ret. Det fremgår af svaret, der kommer en måned senere.

'Der er tale om omgåelse af reglen om maksimal tilskud på 7.000.000 kr. pr. ansøger. Konsekvensen er, at der ikke skal gives tilsagn til de fire ApS’er,' konkluderer kollegerne i København.

Af svaret fremgår det, at man i København lægger vægt på, at alle selskaber er ejet af Bregentved, at alle staldene skal bygges på jord, der er ejet af Bregentved, og at de alle har en meget lille egenkapital.

Her burde sagen faktisk være afsluttet, mener Henning Otte Hansen, der er ph.d. i landbrugspolitik og seniorrådgiver ved Københavns Universitet.

- Når man opdeler en landbrugsbedrift i flere enheder udelukkende for at undgå et støtteloft, er det en omgåelse af reglerne – og en omgåelse af intentionerne i EU-forordningen. Sagsakterne viser, at der er mindst ét tilfælde, hvor dette er sket.

Møde med lobbyorganisation

Men selvom dokumenterne viser, at flere medarbejdere i Landbrugsstyrelsen mener, at Bregentved Gods ikke er berettiget til de 28 millioner kroner i EU-støtte, så ender pengene altså alligevel med at blive udbetalt.

Det er, ifølge Rigsrevisionen, en konsekvens af pres fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, L&F, samt det, der beskrives som 'bevågenhed' fra den daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Af aktindsigten kan man se, at den supportenhed, der i november 2016 har givet sagsbehandlerne ret i, at ansøgningerne bør afvises, nogle måneder senere henvender sig til en kommitteret, som er en slags rådgiver og ofte en tidligere chef, i Landbrugsstyrelsen med en 'hastesag' forud for et møde med Landbrug & Fødevarer.

'Det drejer sig om ansøgninger fra ansøger Z (Bregentved, red.) – stor bevågenhed i erhverv og hos minister – hvorfor jeg gerne vil være 120 % sikker på, at den beslutning som er taget i supportteamet er korrekt. Vi har møde med L&F på fredag, så hvis du kan se på den i løbet af i morgen vil det være super,' står der ifølge Rigsrevisionen i et notat fra 1. februar 2017.

Størstedelen af Landbrugsstyrelsen har til huse på Augustenborg Slot ved Sønderborg. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Danmark)

I et notat dagen efter vurderer den kommitterede nu, at der er tvivl om forståelsen af EU-reglerne, lige som det heller ikke i sig selv er ulovligt at splitte sit landbrug op i flere virksomheder.

Han konkluderer, ifølge DR Nyheders aktindsigt, at der mangler 'et klart grundlag for at give afslag på ansøgninger som følge af sammenfald i ejerforhold.'

Herefter gives der tilsagn om udbetaling til de fire ansøgninger, mens pengene først udbetales i 2019, da staldbygningerne er opført.

Der findes ikke noget referat af det møde, men ifølge Rigsrevisionen er de fire ansøgninger blevet 'imødekommet efter pres fra L&F.'

De fire helt ens slagtesvinestalde stod færdige i 2018. (Foto: Morten Fogde Christensen)
De fire helt ens slagtesvinestalde stod færdige i 2018. (Foto: Morten Fogde Christensen)

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få et interview med Landbrug & Fødevarer.

Bregentved Gods: - Vi har været fuldt transparente

Vi ville gerne have lavet et interview med Bregentved Gods, men det har ikke været muligt.

Direktør i Bregentved Gruppen Peter Amstrup-Kappel skriver dog i en mail til DR Nyheder:

- Vi har været fuldt transparente over for Landbrugsstyrelsen fra første færd og i hele ansøgningsforløbet.

Og det er afgørende, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Bregentved Gods har forklaret, hvordan det forholder sig. Og hvis man laver en fejl som offentlig myndighed, skal man forsøge at genoprette den. Men i det øjeblik, man har begunstiget en borger ved en fejl, man selv har lavet, så kan man ikke kræve pengene tilbage, siger Per Nikolaj Bukh.

Derfor mener han lige som Rigsrevisionen, at pilen peger på Landbrugsstyrelsen.

- Det er alt overvejende sandsynligt, at man her er fuldt vidende om, at det er en omgåelse, siger han, men understreger også, at det ser ud som om, man forvalter efter bedste overbevisning.

På Bregentved Gods mener man også, styrelsen har været klar over, hvordan ansøgningerne hænger sammen.

I starten af 2021 skriver Landbrugsstyrelsen til godset og orienterer dem om, at deres ansøgninger er udtaget til revision, og styrelsen beder dem redegøre for, hvad tankerne var med at oprette de fire selskaber.

DR Nyheder har aktindsigt i svaret, hvor direktør Peter Amstrup-Kappel skriver:

'Tak for orienteringen. Indholdet undrer.'

Han opremser så de gange, Bregentved Gods har gjort opmærksom på, at alle fire datterselskaber hører ind under Bregentved Gods, herunder da deres advokat beder styrelsen bekræfte, at deres kontrakter med entreprenøren, som skal opføre alle fire stalde,'ikke senere kan blive anset som udtryk for, at de fire projekter reelt er ét og samme projekt, og at de derfor ikke er individuelt tilskudsberettigede.'

'På grundlag af ovenstående er det vores vurdering, at styrelsen har været fuldt ud orienteret om såvel koncernstrukturen og de påtænkte modeller relateret til byggeprocessen,' skriver direktør Peter Amstrup-Kappel.

Ifølge Bregentved Gods har Landbrugsstyrelsen endnu ikke svaret dem på det.

Landbrugets kvotekonge-sag

Efter der er givet tilsagn i Bregentved-sagen på i alt 28 millioner kroner, skal det afklares, om Landbrugsstyrelsen skal fortsætte med at forvalte på den måde eller i stedet lægge vægt på, hvem der ejer virksomhederne.

I et nyt notat afvejer Landbrugsstyrelsen fordele og ulemper. Det, der taler for at holde sig til at udbetale støtte ud fra cvr-nummer, er blandt andet, at ‘administrationen vil være lettere', at det i sig selv ikke er ulovligt,at et landbrug har flere cvr-numre, og at 'kvaliteten af de støttede projekter muligvis vil blive højere.' Det fremgår af et notat, som den samme kommitterede laver den 13. juli 2017.

Der bliver også lavet en risikovurdering. Her vurderes det, at fordi metoden giver særligt store landbrug som Bregentved Gods mulighed for at 'skrabe' flere støttekroner til sig, er der risiko for, at 'der politisk kunne drages paralleller til sagen om koncentration af fiskekvoter.'

Omvendt mener man også, man vil kunne få kritik for at se på de bagvedliggende ejerforhold, fordi der er stor risiko for at udelukke eksempelvis ansøgere, som i forbindelse med generationsskifte har ændret selskabskonstruktion.

- Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Landbrugsstyrelsen har kendt og erkendt – problemstillingen, siger Henning Otte Hansen, der har læst dokumenterne.

- Der er brugt flere forklaringer på fortsat anvendelse af cvr-løsningen. Selv om der er mange gode grunde, må de ikke være i konflikt med de overordnede hensyn i EU-forordningen, hvor målet er at undgå en for stærk koncentration, og hvor der må ikke foretages 'kunstige' indgreb blot med henblik på at omgå EU-regler.

Esben Lunde Larsen blev frataget fiskeri som resortområde som konsekvens af sagen om kvotekongerne, der nu kører i ved Retten i Holstebro. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

Efter at have fået en analyse af sagen, hvor problemet blandt andet beskrives som 'lovlig omgåelse', og hvor det fremgår, at der ikke er, 'noget juridisk til hinders for at forsætte den nuværende praksis' godkender Esben Lunde Larsen 21. marts 2018, at man fortsætter med at udbetale støtte på den måde, der nu er genstand for en omfattende oprydningsplan, som nuværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) har sat gang i.

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at indhente en kommentar fra Esben Lunde Larsen.

Landbrugsstyrelsen stiller ikke op

Landbrugsstyrelsen ønsker ikke at stille op til interview, så længe undersøgelsen er i gang.

DR Nyheder har dog aktindsigt i de bemærkninger, som Landbrugsstyrelsen har givet til Rigsrevisionens udkast til den kritiske rapport. Her fremgår det blandt andet, at Landbrugsstyrelsen mener, Rigsrevisionens fremstilling er 'selektiv' og 'en forsimpling'. Og styrelsen afviser, at der er givet støtte som følge af pres fra Landbrug & Fødevarer eller fra erhvervet.

Man mener heller ikke, det er usædvanligt, at medarbejderne har advaret om risiko for svig. I et høringssvar til Rigsrevisionens rapport skriver daværende direktør i Landbrugsstyrelsen Jette Petersen:

'At der i sagsbehandlingen rejses en mistanke om svig eller omgåelse i forbindelse med sagsbehandlingen er ikke atypisk. Sagsbehandlerne er ikke jurister og derfor videregives disse sager også til en jurist mhp. at denne foretager en juridisk vurdering.'

Kort efter rapporten fra Rigsrevisionen, der kritiserede forvaltningen af landbrugsstøtten, fratrådte Jette Petersen sin stilling og blev i stedet ansat som kommitteret i Fødevarestyrelsen uden nærmere beskrivelse af hendes funktion.

Prehn vil til bunds i sagen

Med fyringen af styrelsens direktør annoncerede den nuværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, også en 'oprydningsplan' af hele området og en udredning af den konkrete sag. Det kan ifølge ministeren føre til, at enkeltpersoner skal drages til ansvar.

Desuden skal der fremover lægges vægt på de bagvedliggende forhold, og alle sager med mistanke om snyd skal nu gennemgås.

Rasmus Prehn trådte til som fødevarer, landbrug og fiskeriminister den 19. november 2020 efter Mogens Jensen, der måtte gå af som følge af minkskandalen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Ifølge Rigsrevisionen er der alene i 2019 udbetalt 888 millioner kroner, uden at der er ført tilstrækkelig kontrol. Rigsrevisionens rapport indikerer også, at 138 landbrugere kan have omgået støttelofterne ved at opsplitte deres bedrifter.

DR Nyheder har siden 12. maj forsøgt at få et interview med Rasmus Prehn i sagen. Trods gentagne henvendelser har ministeren ikke ønsket at stille op. Han skriver dog i en mail:

- Der skal ryddes op bagud, så vi kan få rettet de fejl, der er begået. Og så skal vi samtidig gøre alt for at undgå fejl fremadrettet.

Og Bregentved-sagen skal kulegraves.

- Det indebærer blandt andet, at tidligere direktør hos Ombudsmanden Jens Møller skal undersøge præcist, hvad der er foregået i den konkrete sag, så vi får vendt hver en sten. Jeg kan som minister derfor ikke udtale mig yderligere om den konkrete sag, siger han i et skriftligt svar.

'Overhjælpsomme'

Mens professor Per Nikolaj Bukh ikke kan sige, hvor ansvaret skal placeres, har han en mulig forklaring på, hvorfor der er udbetalt penge i Bregentved-sagen.

- De myndigheder, der skal sikre, at reglerne bliver overholdt, kan blive så grebet af at forstå modparten og bliver overhjælpsomme. Og så ser det ud til, at man bliver udsat for et regulært pres fra Landbrug & Fødevare og fra ministeriet, siger Per Nikolaj Bukh.

EU-Kommissionen har underkendt Landbrugsstyrelsens udbetaling af tilskud til de fire selskaber i foråret 2020. De lagde til grund, at der var tale om kunstigt skabte betingelser for at omgå de fastsatte støttelofter.

FacebookTwitter