37 operationer på kraniet. Det er status for 16-årige Silas Roest, der lider af crouzons syndrom. En sjælden sygdom, der betyder, at kraniet ikke vokser, som det skal.

Derfor er Silas' kranie løbende blevet opereret større for at gøre plads til den voksende hjerne.

Silas' kæbe og øjenregion er også ramt af sygdommen og i takt med, at kraniet er blevet forstørret, har den manglende vækst i ansigtet skabt problemer med vejrtrækning og hans syn.

- Han kunne ikke spise sin mad, fordi han ikke kunne tygge. Og der var ikke en eneste tand, der ramte hinanden i munden, forklarer Silas' mor, Malene Roest.

Derfor har lægerne på Rigshospitalets kæbekirurgiske afdeling måtte rykke Silas' kæbe- og øjenregion frem gennem en stribe operationer.

- Det blev man nødt til, så man kunne få skabt luftveje, og hans tænder kom til at passe sammen, og øjenhulerne kunne følge med, forklarer Malene Roest.

Et kompliceret indgreb, der blandt andet er muligt, fordi lægerne på Rigshospitalet har adgang til den nyeste teknologi.

Hør Silas og hans mor fortælle om operationerne i videoen herunder

Det er en teknologi, der er udviklet i tæt samarbejde med den amerikanske medicinalmastodont Johnson & Johnson, og som i det daglige håndteres af en ingeniør med kontor på hospitalet, der er ansat hos Johnson & Johnson.

Thomas Kofod er cheftandlæge på Rigshospitalets afdeling for kæbekirugi og har ført kniven under Silas operationer.

Her har han brugt helt nøjagtige modeller af teenagerens kranie, der ved hjælp af Johnson & Johnsons software, er blevet 3D-printet i Belgien.

- Samarbejdet betyder, at vi har muligheden for at lave virtuel kirurgi, og det kan bruges til at forbedre patientbehandlingen, siger Thomas Kofod.

Den privatansatte ingeniør er den foreløbige kulmination på et officielt partnerskab, som Rigshospitalet i efteråret indgik med Johnson & Johnson. Med aftalen formaliserede parterne et samarbejde, der over de seneste ti år har udviklet sig løbende, men som nu er nedfældet i en egentlig kontrakt.

Det betyder ifølge innovationschef på Rigshospitalet, Henning Langberg, at der nu er endnu bedre mulighed for at bruge den nyeste og mest avancerede teknologi.

- Med industrien kan vi få adgang til nogle løsninger og nogle programmer, som gør, at vi kan lave de her modeller endnu bedre, end vi kan til daglig. Så patienterne får bedre behandling som resultat af det, siger Henning Langberg.

Derfor håber han også, at udviklingen indenfor hospitalets kæbekirurgiske område blot er et forvarsel om, hvad der kan komme ud af at trække firmaer som Johnson & Johnson helt ind på hospitalets afdelinger.

- Der er masser situationer, hvor man har behov for hjælp til at optimere behandlingen. Her er et samarbejde med nogle af dem, der producerer udstyret, helt afgørende for, at vi faktisk kan få sådan nogle løsninger, siger Henning Langberg.

Sundhedsøkonom: Også industriens interesse

Og det giver god mening, hvis sundhedsvæsnet øger samarbejdet med private firmaer som Johnson & Johnson. Det mener professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, Jakob Kjellberg.

For når det handler om at udvikle eksempelvis højt specialiseret udstyr og teknologiske løsninger, er det afgørende, at dem der skal levere udstyr og medicin er tæt på patienterne, forklarer sundhedsøkonomen.

- Det kan være implantater, men det kan også være medicin, hvor man skal bruge data fra patienten for at udvikle individuel medicin. Der vil vi så se et behov for et tættere samarbejde, for ellers er det meget svært at realisere, siger han.

Men ifølge Jakob Kjellberg er det vigtigt, at der er fokus på, hvad der er industriens interesse i at understøtte behandling og forskning i offentligt regi.

- Et eller andet sted er det jo for pengenes skyld, når man går på arbejde. Det gælder de offentlig ansatte, og det gælder også de private. Så man skal tænke på, hvad det er for nogle incitamenter, man har med at gøre, og hvad det er for ledelsesstrukturer, man kan håndtere de her ting med, siger Jakob Kjellberg.

Rigshospitalet: Samarbejde skal gavne patienter

At der er en gevinst for medicinalindustrien ved at stille medarbejdere til rådighed for behandlinger på Rigshospitalet, lægger hospitalets innovationsdirektør ikke skjul på.

Med det direkte samarbejde får industrien mulighed for at udvikle deres produkter i den virkelige verden, siger innovationschef Henning Langberg:

- Det er vanskeligt at lave løsninger i et laboratorium langt væk fra driften. Det at lave løsninger, som passer til vores patienter ved at have et godt kendskab til dem, sådan som vi har, er faktisk afgørende for at få nogle gode løsninger.

Men det er ifølge Henning Langberg hospitalets behov, der skal være afgørende, når en privat partner inviteres indenfor. Derfor har innovationschefen fokus på, at afdelingerne ikke bliver afhængig af en bestemt privat partner for at kunne tilbyde de behandlinger, der kommer ud af samarbejdet.

- Vi tager altid udgangspunkt i patientens behov og de behov, vi har som organisation. Ved at definere dem, inden vi inviterer nogen indenfor, er vi ret sikre på, at det er vores behov, som samarbejdet kommer til at dreje sig om, forklarer Henning Langberg.

'Mere tid til at operere'

En udmelding der også flugter med den indgang til samarbejdet med Johnson & Johnson, som cheftandlæge Thomas Kofod er ansvarlig for. Uden den teknologi medicinalfirmaet bringer ind på hospitalet, ville afdelingen ikke kunne operere med den samme præcision og kvalitet, som tilfældet er i dag.

Samtidig betyder de 3D printede implantater, og modellerne, som lægerne opererer efter, at der i dag er blevet frigjort dyrebar tid til at operere frem for at planlægge.

- Jeg sidder på kontor med en udenlandsk ingeniør, den dygtigste Johnson & Johnson har. Der laver vi planer for min kliniske hverdag, og den tid, jeg bruger på det, er måske halveret. Så for alle vores kirurger er det sådan, at de nu bruger væsentligt mere tid på at operere end at sidde og planlægge, siger Thomas Kofod.

Silas Roest venter i øjeblikket på operation nummer 38. Den skal rette vinklen på hans kæbe, så hans bid bliver bedre. Familien ved endnu ikke, om det bliver det sidste indgreb. Men det lange forløb på Rigshospitalet har betydet, at der er knyttet et helt særligt bånd mellem Silas og lægerne på kæbekirurgisk afdeling.

- Du får et forhold, hvor du virkelig stoler på, at når det er dem, der har med ham at gøre, bliver det godt. Og det er det også blevet, siger Malene Roest.

For familien har 3D-modellerne også været en rigtig god ting i forbindelse med operationerne. Det er blevet nemmere både at forstå og forklare Silas, hvad der rent faktisk skulle ske, når lægerne ændrede på Silas' kranie.

- Egentlig betød det rigtig meget tryghed for mig, fordi jeg ved, at de har styr på det. De har prøvet på det her kranie, og de har en plan om, at det her er det, de gør, siger Malene Roest.

Modellen af kraniet har da også fået en helt særlig plads efter, at lægerne var færdige med at bruge den.

- Det står hjemme på mit værelse med julelys i. Så børn og bedsteforældre kan gå ind og se, at det er gamle Silas, fortæller Silas Roest.