Artiklen er blevet opdateret den 25/3 klokken 16.37. Artiklen er blevet rettet, da DR er blevet gjort opmærksom på, at Lars Arendt-Nielsens udtalelser har været mere bastante end IASPs udtalelser.

- Jeg havde høje forventninger til det.

Sådan fortæller Sara Krage Petersen om den medicinske cannabis, hun efter samtaler med sin læge fik udskrevet.

Den 34-årige kvinde fra Gentofte lever med sygdommen fibromyalgi. Det betyder, at hun hver eneste dag har smerter i kroppen.

- Jeg håbede, at det kunne have den effekt, at mine smerter blev lindret - de smerter, jeg har i kroppen 24/7. Men det hjalp desværre ikke. Det fik mine muskler til at slappe af, men det lindrede desværre ikke mine smerter.

Et internationalt forskningsarbejde, som den danske smerteforske Lars Arendt-Nielsen har været initiativtager til, har brugt 2,5 år på at gennemgå videnskabelig litteratur på området.

Arbejdet er blevet lavet af den Internationale Verdensorganisation for Smerteforskere- og Læger, IASP.

Organisationen skriver selv, at manglen på viden og evidens af høj kvalitet betyder, at de ikke på nuværende tidspunkt kan anbefale den generelle brug af cannabis og cannabinoider til lindring af smerter. THC og CBD er eksempler på cannabionider.

Samtidig anerkender organisationen, at der er brug for mere forskning på området.

Sara Krage Petersen har i dag droppet brugen af medicinsk cannabis og tager ikke længere de dråber, hendes læge udskrev til hende.

- Til sidst skulle jeg op i en ret høj dosis, for at mine muskler slappede af, og her kunne jeg godt mærke den euforiserende effekt. Og det har jeg ikke lyst til, siger hun.

'Jeg tænker, at det hjælper nogen'

Forskerne har i deres projekt kun fokuseret på at undersøge cannabis som muligt smertelindringsmiddel og har ikke forholdt sig til eventuelle effekter på andre sygdomme.

I projektet har 20 forskere fra hele verden kigget nærmere på videnskabelig litteratur på området, der tilsammen inkluderer over 7.000 patienter i forskellige studier.

Sara Krage Petersen ærgrer sig over, at forskerne ikke har kunnet finde bevis for, at cannabis havde en effekt på netop smertelindring i mennesker.

- Men jeg tænker også, at sådan noget som smerter er svært at skulle undersøge. Vi mærker jo smerter forskelligt, så jeg tænker, at nogle hjælper det på, og andre hjælper det måske lidt mindre på.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Sara Krage Petersen fortæller om de smerter, hun oplever i hverdagen.

Lars Arendt-Nielsen er netop afgået som præsident for IASP. Han er desuden smerteforsker på Aalborg Universitet.

Han anerkender, at nogle patienter oplever, at cannabisprodukter virker.

- Selvom vi ikke anbefaler cannabisprodukter til smertebehandling, er der smerteplagede patienter, som finder lindring i cannabis, siger han.

- Har man fået ordineret cannabis og oplever en smertelindrende effekt, opfordrer vi ikke til, at man skal stoppe, men at man skal være i tæt dialog med sin læge omkring både effekt og bivirkninger.

Lars Arendt-Nielsen mener, at der er brug for mere forskning på området.

- Vi mangler studier, der undersøger i detaljer, om der eksempelvis er undergrupper af smertepatienter, som kunne have gavn af de her præparater uden samtidig at få bivirkninger.

Selvom erfaringerne med medicinsk cannabis ikke har været udelukkende positive for Sara Krage Petersen, er hun alligevel ikke afvisende over for, at det måske kan hjælpe i nogle tilfælde.

- Jeg synes, jeg har hørt mange historier om, at det kan virke og virker for mange. Jeg er stor fortaler for det, fordi jeg tænker, at det hjælper på nogle. Det var også derfor, at jeg selv håbede, at det kunne hjælpe mig.

Patienter har potentielt været 'forsøgsdyr'

I 2018 satte danske politikere gang i en forsøgsordning, der betyder, at patienter med blandt andet kroniske smerter kan få ordineret medicinsk cannabis som forsøg.

Det nye forskningsresultat fra Den Internationale Verdensorganisation for Smerteforskere- og Læger får nu Lægeforeningen herhjemme til at opfordre til, at man får set på den danske forsøgsordning igen.

- Jeg synes, den nyeste viden, som er lagt frem her, bør have den konsekvens for den danske ordning, at man sætter den i bero, siger formand for Lægeforeningen Camille Rathcke.

De cannabisprodukter, der indgår i den danske forsøgsordning, er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Camilla Ratchke mener i lyset af det nye forskningsprojekts resultater, at danske patienter potentielt har været ‘forsøgsdyr’ de seneste år som en konsekvens af politikernes beslutning.

- Politikerne var for hurtigt ude, fordi de vedtog en ordning, hvor man skal anvende et produkt, som vi faktisk ikke kender effekten tilstrækkeligt af, vi kender ikke bivirkninger, og vi kender faktisk heller ikke samvirkning med andre lægemidler. Det kunne jo have fået katastrofale konsekvenser for patienterne, siger hun.

- Politikere skal tage mange beslutninger, men politikere kan ikke tillade sig at gamble med folks sundhed og sikkerhed på den her måde.

Hos Lægeforeningen mener man dog ikke, at medicinsk cannabis slet ikke har en plads i behandlingen af danske patienter fremover.

- Medicinsk cannabis kan godt have en effekt på andre områder, men det er igen vigtigt, at vi får det undersøgt korrekt.

Forsøgsordningen med medicinsk Cannabis blev sat igang i 2018, og løber frem til årsskiftet. Det skal vurderes politisk i Folketinget i løbet af foråret.

Artiklen er blevet opdateret 18/3 klokken 16.08 med link til artiklerne i det videnskabelige tidsskrift PAIN.

Artiklen er blevet opdateret den 25/3 klokken 16.37:

Artiklen er blevet rettet, da DR efter udgivelse er blevet gjort opmærksom på, at Lars Arendt-Nielsens udtalelser har været mere bastante end IASPs.

Rettelserne er foretaget for at tydeliggøre IASP’s egne ord, og hvilke udtalelser Lars Arendt-Nielsen selv er afsender på.