'Meget farligt vejr' kan give store, dyre skader

Danmarks Meteorologiske Institut har én gang tidligere varslet om meget farligt vejr ved vandstigninger, siger beredskabschef.

Det er risikoen for vandstigninger som her i Jyllinge under stormen Urd i december, der i dag advares om. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Det kan lyde alvorligt, når Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) advarer om, at flere dele af landet i dag bliver ramt af meget farligt vejr.

Der er da også tale om en både alvorlig og sjælden hændelse, siger beredskabschef Knud-Jacob Simonsen fra DMI.

Vi kan dog primært forvente materielle skader, hvis folk da ikke trodser myndighedernes advarsler og tager på aftenudflugt på havnekajen for at se vandet stige.

- Vandstigninger som disse kan give store materielle skader, hvor huse og erhvervsejendomme bliver ødelagt, lagerenheder går tabt, og hvor maskiner, der ikke kan flyttes, bliver ødelagt af vand, siger Knud-Jacob Simonsen.

Stopper til med vand

Beredskabschefen sammenligner prognoserne for aftenens vejr med den stormflod, der ramte i november 2006.

Her steg vandstanden i de indre danske farvande i løbet af en halv dag fra normalt niveau til rekordhøjde under et kraftigt stormvejr fra nord.

Også her var der tale om en sjælden situation, der var særligt risikabel for de indre danske farvande. Bælthavet blev nemlig populært sagt "stoppet til" med vand, der strømmede til fra begge sider.

Vandstanden blev derfor rekordhøj, selv om vindstyrken ikke var det.

Dengang blev alle kyster i de indre danske farvande med undtagelse af Bornholm og Limfjorden ramt af stormflod.

Du kan se de områder, der ventes ramt af dagens vandstigninger, på dette kort fra DMI:

På Danmarks Meteorologiske Instituts kort kan du se, hvor der ventes forhøjede vandstande.

Rødt varsel brugt én gang før

Hverken under stormfloden i 2009 eller efter stormen Bodil, der i 2013 også gav store materielle skader på grund af vandstigninger, var varslet om "meget farligt vejr" i brug.

Det blev nemlig først indført for to år siden, da DMI gik fra at varsle for regionerne til at nå helt ned på kommuneniveau og derfor indførte flere nuancer i varslingen.

Knud-Jacob Simonsen kan på stående fod komme i tanke om ét eksempel på, at det røde varsel om meget farligt vejr ved vandstigninger har været i brug i løbet af de to år.

Det skete i forbindelse med stormen Gorm i 2015, da der var stigende vandstande i den vestlige del af Limfjorden.

Tænk over, hvor du parkerer

Vandstigningerne ventes at ramme i eftermiddag og aften. De er forårsaget af, at en kraftig vind har blæst fra nordvest og presset vand ned i Kattegat.

Det giver i sig selv ikke de store problemer.

I dag blæser vinden fra nordøst. Dermed bliver der presset vand ind fra Østersøen, som skal ud gennem de danske bælter.

Vandet fra Østersøen møder de forhøjede vandstande i Kattegat, og så kan det ikke komme ud.

Det giver en ophobning af vand.

Rammer også ved åer

Men hvad er det så, man skal være opmærksom på og forsigtig med i dag?

Du skal blandt andet holde dig for øje, at det ikke kun er kystområder, der ventes oversvømmet, siger beredskabschefen.

- Problemerne vil også opstå ved åernes udløb, når vandet ikke kan løbe ud i havet og derfor går over åernes bredder, siger Knud-Jacob Simonsen.

Man skal også være opmærksom på, at man ikke skal parkere sin bil tæt på vandet eller i lavninger i områder, hvor varslet gælder, og på at både kan ende oppe på kajen og tage skade, når vandet stiger voldsomt.

Facebook
Twitter