- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have en erhvervsuddannelse, siger 16-årige Jonathan Jørgensen.

Han går til daglig på Mariagerfjord 10. klassecenter i Hobro og skal som tusindvis af andre unge i grundskolen nu vælge en ungdomsuddannelse.

- Mine hænder er skruet godt på, og de vil gerne lave noget, siger han, omkranset af sin mor og far, der har støttet og vejledt ham med at lægge planer for fremtiden.

Præcis hvilken branche, hænderne fremover skal plantes i, har han været meget i tvivl om.

Den ene dag er drømmen at blive landmand, den næste tømrer eller mekaniker.

Inspirationen? Den kommer ikke fra fremmede.

Ved siden af skolen har Jonathan Jørgensen et fritidsarbejde på en gård, derudover har han snust til tømrerfaget, da faren er selvstændig håndværker.

Endelig leger han også mekaniker hjemme i garagen og skruer på sin scooter og en gammel traktor på det nedlagte landbrug i Rostrup, hvor han bor, lidt nordøst for Hobro.

Uanset hvilken vej han går, tyder noget på, at der er gode muligheder for en læreplads.

48.900 elever på erhvervsuddannelserne fik i 2021 en læreplads - omkring 900 flere end i 2020 og det højeste antal siden 2010.

Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

De positive takter afspejles også i de elever, der søger efter at komme i lære i en virksomhed, hvor antallet er næsten halveret på fem år.

Flere aftaler om lærepladser kan blandt andet tilskrives politisk fokus og trepartsaftaler som i 2016, hvor man indgik en aftale om 8.000-10.000 flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne frem til 2025.

Det forklarer ungdoms- og uddannelsesforsker Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.

Derudover er der nu nogle helt overordnede strukturelle forhold, der taler for stigningen.

- Virksomhederne mangler faglærte og skriger på arbejdskraft i mange brancher og har dermed fået et incitament til at sikre fødekæden og tage lærlinge ind, siger han.

Lærepladser er ikke det afgørende for ansøgerne

Ifølge SMVdanmark, der er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder, er behovet særligt stort inden for industrien samt bygge- og anlægsbranchen.

Samlet set har der aldrig har været bedre muligheder for at få en læreplads for unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vurderer organisationen.

For eleverne vil det være motiverende med udsigt til en læreplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. Mangel på lærepladser har nemlig i en del år stået som en stopklods for eleverne, og det gør den i mindre grad lige nu, forklarer Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning.

Han forudser, at flere lærepladser kan medvirke til, at vi kan se en lille stigning i antallet af ansøgere mod skolerne i år.

Det er dog ikke nødvendigvis afgørende for de unge, der skal træffe et valg, at de kan stryge ud af skolen og få en læreplads.

- Det handler lige så meget om, at de kommer til at lave noget, de er gode til, og som de brænder for, siger Arnt Vestergaard Louw.

Jonathan Jørgensen brænder med garanti for de tre uddannelser, som han overvejer, og han tænker mindre på, hvor mulighederne for en læreplads er bedst, men lidt fylder det dog.

- Med de håndværksfag, jeg gerne vil arbejde inden for, tror jeg på, at der altid vil være noget for mig at tage fat i.

Jonathans forældre har også noteret sig, at der for tiden er gode muligheder for et job, men det vigtigste er, at han får en uddannelse, han kan lide, mener de.

- Han skal selv vælge, uanset hvad så støtter vi ham, siger Jonathans mor, Maj-Britt Jørgensen.

Maskinfabrik ønsker flere lærlinge

Maskinfabrikken Prodan i Randers er underleverandør af komponenter til blandt andet vindmølle- og fødevareindustrien og afhængige af, at mange flere unge fremover kigger deres vej.

- Vi har i dag ni lærlinge, men kunne godt bruge tre til fire mere, siger Per Hastrup, der er administrerende direktør i virksomheden med lidt over 100 ansatte, der søger industritekniker- og smedelærlinge.

Omkring hver femte afgangselev fra grundskolen søgte sidste år om at starte på en erhvervsuddannelse. De gymnasiale uddannelser er dermed fortsat klart den foretrukne vej for flest unge.

Erhvervsuddannelse kan være et springbræt

Gymnasiets popularitet skyldes ifølge Arnt Vestergaard Louw især, at mange unge stadig tænker, de holder mulighederne åbne og ikke lukker nogen døre ved at starte dér.

Mange tror heller ikke, at de vil passe ind på en erhvervsskole, mens andre giver udtryk for, at de ikke føler sig klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder, viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, tidligere har lavet.

Den vidner også om, at nogle unge tror, at en erhvervsuddannelse vil give dem dårlige muligheder for at videreuddanne sig.

- Der er ikke noget, der er mere forkert. Man lukker bestemt ikke nogen døre ved at tage en erhvervsuddannelse. Det kan hos os tværtimod være et springbræt til at tage en videregående uddannelse som maskiningeniør, siger Per Hastrup i maskinhallen hos Prodan.

Han håber på, at flere i år vil søge erhvervsfagligt, da han oplever hård konkurrence fra andre virksomheder om at skaffe flere hænder. Det stiller omvendt krav til maskinfabrikken, når de i fremtiden skal tiltrække en ny generation.

- Vi skal hele tiden gøre tingene bedre og have noget X-faktor. Unge mænd, der for eksempel interesserer sig for computer, vil simpelthen savle, når de ser nogle af vores produktionsmaskiner, det er bare det, vi skal ud at fortælle dem.

- Det er vi ikke gode nok til, men vi kan blive bedre, siger Per Hastrup.