Menneskehandel: 74 ofre - men ingen dømte bagmænd

Myndighederne har identificeret 74 personer, der er blevet menneskehandlet til tvangsarbejde i Danmark.

Programmet Afsløret på DR1 dykker mandag aften ned i menneskehandel til danske byggevirksomheder. Foto fra programmet. (Foto: Dr © dr)

Der findes en lille, men voksende gruppe af udenlandske arbejdere i Danmark, der ifølge myndighederne udnyttes til hårdt fysisk arbejde og bor under kummerlige forhold.

I årene 2009 til 2018 har Center mod Menneskehandel identificeret 74 personer, der er blevet handlet til at udføre arbejde i Danmark indenfor blandt andet transport, rengøring og byggeri. Alene sidste år fandt centret 35 personer – flere end nogensinde før.

Det er som regel mennesker, der kommer fra en desperat situation, fortæller Thomas Laigaard, der som social konsulent i Center mod Menneskehandel møder de handlede.

- Det er typisk folk, der er vældig, vældig sårbare, der er rekrutteret til at lave det her arbejde. Og de har ikke nødvendigvis nogen faglig baggrund for at bedrive de her jobs.

Ingen dømte for menneskehandel

Selvom myndighederne finder mennesker, der vurderes at være handlede i Danmark, så er der endnu ingen bagmænd, der er blevet dømt for at stå bag handlen.

- Hvis vi ser på de sager, der har været i retten i Danmark, så har vi ikke haft en eneste domfældelse for tvangsarbejde i Danmark, siger Thomas Laigaard.

Men det betyder ifølge Trine Baumbach, der er professor i jura ved Københavns Universitet, ikke nødvendigvis, at forbrydelsen aldrig finder sted i Danmark.

- Men det er umuligt for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden, og derfor er der ikke nogen, der bliver dømt for det. Men det er altså ikke det samme, som at der ikke nogen, der har begået forbrydelsen, siger Trine Baumbach.

Ved to sager har myndighederne i Danmark forsøgt at få bagmænd dømt for menneskehandel.

I den såkaldte garagesag fra Helsingør, der blev afgjort i 2012, var en gruppe rumænske rengøringsmedarbejdere indlogeret i en kælder og arbejde op til 20 timer i døgnet for en løn på mellem 2.500 og 5.000 kroner om måneden.

Her blev de anklagede ikke fundet skyldige i menneskehandel.

- Det kan være svært at løfte bevisbyrden for, at folk for eksempel er blevet narret eller truet til at komme hertil, fordi det ikke nødvendigvis har efterladt sig fysiske spor og beviser. Så beror det på vidneforklaringer og indicier, og de kan være så utilstrækkelige, at det ikke kan løfte bevisbyrden, siger Trine Baumbach.

Gråzone mellem frivillighed og tvang

Når Center Mod Menneskehandel møder mennesker, som de vurderer til at være handlet, så er den tvang, som ofrene er underlagt for at udføre arbejdet, ofte meget kompleks.

- Det kan selvfølgelig være direkte trusler om vold og drab. Vi ser også dødstrusler mod den konkrete medarbejder. Men det kan også være trusler omkring familien. Tit sørger de (bagmændene, red.) for og have styr på, hvor personen kommer fra i hjemlandet, siger Thomas Laigaard.

I mange tilfælde har arbejdsgiveren kontrol med de handlede, ikke bare når de er på arbejde, men også når de egentlig har fri.

- Hvis vi taler tvangsarbejde, så er de dybt afhængige af deres arbejdsgiver, fordi det tit er arbejdsgiveren, der sørger for og indkvartere dem. Nogle gange er det også arbejdsgiveren, der sørger for, at de får noget at spise, siger Thomas Laigaard.

Belgien har strammet lovgivningen

I Belgien blev lovgivningen i 2005 strammet. Formålet var at gøre det lettere at få bagmænd dømt for menneskehandel og udnyttelse af arbejdskraft.

Peter Van Hauwermeiren er leder for den belgiske tilsynsmyndighed, der holder opsyn med menneskehandel. Han indgår i et tæt samarbejde med belgisk politi om at bekæmpe menneskehandel til tvangsarbejde.

- Det er ikke alene en forbrydelse, det gør folk fortræd. Det handler om kriminelle, der udnytter folk og tjener store summer på det, siger han.

Den belgiske lovgivning er ændret sådan, at anklagemyndigheden ikke længere skal skaffe bevis for, at de anklagede bagmænd har tvunget de handlede til at arbejde under umenneskelige forhold.

- Med det formål at gøre det lettere at bevise menneskehandel. Så vi behøver ikke bevise tvang, siger Peter van Hauwemeiren.

I Belgien har den ændrede lovgivning og et øget fokus fra både politiet og tilsynsmyndigheden betydet, at et større antal bagmænd bliver dømt. Tal fra den belgiske organisation Myria viser, 25 personer blev dømt for menneskehandel i 2017.

Professor: Grund til at overveje en lovændring

Når der i Danmark ikke er blevet dømt nogen for menneskehandel til tvangsarbejde, så giver det ifølge professor Trine Baumbach anledning til at overveje, om loven bør strammes.

- Når man har en forbrydelse, som alle er enige om er en utrolig strafværdig forbrydelse at begå, og man så rent faktisk ikke får dømt ret mange, så er det jo helt oplagt at overveje: kunne vi ændre bestemmelsen, kunne vi formulere den på en anden måde, så vi får ramt de tilfælde, som vi gerne vil ramme, siger Trine Baumbach.

Hvorfor stikker de ikke bare af?

Det kan være svært at forstå, hvorfor udenlandske arbejdere finder sig i uværdige arbejdsvilkår, hvor man for eksempel lever under kummerlige forhold og ikke får den løn, man er blevet lovet.

Men forklaringen på, at der ikke er flere, der siger fra, er ifølge Thomas Laigaard fra Center mod Menneskehandel, at det kan bringe dem i en endnu dårligere situation, end den, de er i.

- Hvis de bliver fyret, vil de stå i en situation, der er markant ringere end den,der gjorde, at de overhovedet rejste hertil i første omgang. Så er det svært at gøre oprør, siger Thomas Laigaard.

Facebook
Twitter