Mens lyntest på plejehjem blev droppet, fik ministrenes egne medarbejdere lyntest

”Bizart” og ”uheldigt” at ministre og deres ansatte fik lyntest, men ikke de sårbare på plejecentre, lyder det fra Venstre og Enhedslisten

Ministre og nære medarbejdere blev fra 7. januar tilbudt lyntest to gange om ugen med udkørende test. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Politikere og en pårørendeorganisation kritiserer nu regeringen for, at Sundhedsministeriet indførte lyntest for ministre og deres nære medarbejdere, samtidig med at ministeriet droppede konkrete planer om to ugentlige lyntest af plejehjemspersonale.

Det skete i starten af januar, da coronasmitten toppede.

Blandt andre departementschefer, ministersekretærer, ministerchauffører, særlige rådgivere og pressechefer kunne fra den 7. januar få lyntest, viser dokumenter, DR har fået aktindsigt i.

Det foregik ved, at der to gange om ugen kom en lyntest-bil fra Falck ud på Slotsholmen for at teste ministre og medarbejdere, der var tæt på ministrene.

Testtilbuddet på Slotsholmen startede dagen efter, at Sundhedsministeriet den 6. januar - som DR afslørede i sidste måned - afblæste en konkret plan for at køre lyntest ud til landets plejehjem og fange smittede medarbejdere, før de gik ind til de sårbare ældre.

'Hænger ikke sammen'

At sundhedsministeriet med den ene hånd droppede planerne om lyntest på plejehjem og samtidig sendte testbiler ud for at beskytte ministre og deres ansatte, møder kritik fra både politikere og pårørende.

- De ting hænger jo ikke sammen, siger direktøren for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

- Man tager en beslutning, der er fornuftig set i forhold til de ansatte i ministerierne, men man gør det stort set samtidig med, at man ikke mener, de samme lyntest kan bruges ude på plejehjem.

Mens Mette Frederiksen varslede lyntest på plejehjemmene, indførte Magnus Heunickes sundhedsministerie lyntest til ministre og medarbejdere. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, finder også timingen ”mildest talt uheldig”, selvom de mobile lyntest, som blev brugt til ministerierne, ikke kunne have sikret test på alle plejecentre.

- Rent praktisk har det måske ikke haft den store betydning, men det er klart, at symbolsk har det haft en stor betydning, at man aflyser det hos dem, hvor det betyder allermest, og så gør man det selv i ministeriet, siger Peder Hvelplund, der tilføjer:

- Det helt afgørende er jo, at vi kan beskytte vores frontpersonale på plejecentrene og også de beboere, der er der.

Coronasmitten bredte sig voldsomt i december og januar på landets plejehjem, og alene i januar døde 324 plejehjemsbeboere.

Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, undrer sig over, at Sundhedsministeriet i den situation prioriterede ministerierne til de mobile lyntest, som staten havde indkøbt.

- Det bizarre her er jo, at man efterfølgende har meldt ud, at grunden til at bilerne ikke kørte ud til plejehjemmene var, at man ikke havde kapaciteten til det, og her kan vi så konstatere, at man jo har kapaciteten til at køre ud til ministerierne, siger Jane Heitmann.

Venstres Jane Heitmann forstår ikke regeringens prioritering. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Vi har en regering, der skal håndtere en pandemi. Er det ikke fornuftigt at sørge for at skærme dem med lyntest og også deres mest centrale ansatte?

- Jeg har stor forståelse for, at man kan have behov for, at en regering skal fungere. Men det klinger hult, når Mette Frederiksen stiller sig op igen og igen og siger, at vi skal passe på de mest sårbare, og at de svageste skal være de stærkeste, siger Jane Heitmann.

Skulle understøtte regeringsførelse

I en mail til DR oplyser sundhedsministeriet om lyntest til ministerier, at det er ”en afgrænset gruppe af personer, der har mulighed for at benytte ordningen, dvs. ministre og embedsmænd, som er tæt på ministrene, og som for at kunne understøtte regeringsførelsen skal være fysisk til stede på arbejdspladsen.”

Sundhedsministeriet skriver i sit svar til DR også, at ministeriet ikke mener, det er korrekt, at lyntest på plejehjem blev droppet 6. januar, men at "det var vanskeligt at etablere hurtigtest på alle plejehjem med kort varsel”.

- Ministeriet arbejdede videre med at få iværksat antigentest (lyntest, red.) på plejehjemmene, men startede med at fokusere på at sikre opskalering af PCR-testene til mindst én gang om ugen på alle plejecentre, som kunne ske hurtigt, står der i mailen fra ministeriet.

DR har tidligere beskrevet, at lyntestbiler holdt klar til at køre ud til for eksempel plejehjem allerede fra midt i december, og at de mobile lyntest stort set ikke blev brugt.

Den 5. januar meldte statsminister Mette Frederiksen ud på et pressemøde, at regeringen havde besluttet at plejehjemspersonale hurtigst muligt skulle lyntestes. Da lå der på bordet i Sundhedsministeriet en plan fra Danske Regioner for at rulle lyntestene ud, blandt andet ved at køre ud på plejehjem og teste personalet.

Men dagen efter afblæste Sundhedsministeriet planen og gav i stedet kommuner og regioner besked om at tilbyde plejehjemspersonalet pcr-test en gang om ugen. Først fra 1. februar fik lyntest af plejehjemspersonale topprioritet.

Borgmester: Rodet og uskønt

En af dem, der gerne ville have haft lyntest på plejehjemmene tidligere, er Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K). Hun husker, hvordan smitten steg voldsomt på plejehjemmene omkring jul og i januar.

- Vi var hele tiden i alarmberedskab, siger Benedikte Kiær.

Kommunen ønskede derfor at få lyntestet ansatte på kommunens plejehjem.

- Hvis det havde været en mulighed, så kunne det være, at nogen som var smittet med covid ikke var kommet på arbejde, siger borgmesteren.

Men ligesom andre steder i landet kom smitten ind til de sårbare beboere på plejehjem i Helsingør, fortæller Benedikte Kiær.

Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, ærgrer sig over, at smitten fik lov at komme ind på kommunens plejehjem i januar. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

Hun finder det ”rodet og uskønt”, at kommunerne blev henvist til at bruge pcr-test til plejehjemspersonalet, samtidig med at Sundhedsministeriet besluttede at bruge kviktest andre steder, som i ministerierne. Hun efterlyser en forklaring.

- Der er det med sådan nogle ting, at de går jo ikke væk, før man giver nogle svar. Det går ikke væk, før man forklarer, hvorfor man har taget de beslutninger, man har taget, siger Benedikte Kiær.

DR har gennem en måned bedt om interview med statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke i sagen om de manglende lyntest til plejehjem, men det har de ikke ønsket.