Mens smitte og dødsfald slog rekord, droppede Sundhedsministeriet lyntest på plejehjem

Eksperter kalder beslutningen "forfærdelig" og "uforståelig".

(Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Mens smitten med coronavirus på landets plejehjem omkring nytår var på sit højeste, skrottede Sundhedsministeriet en konkret plan om at lynteste ansatte på plejehjem to gange om ugen for at bremse smitten.

Det afslører mailkorrespondance mellem Sundhedsministeriet og en række centrale aktører på sundhedsområdet, som DR har fået aktindsigt i.

Beslutningen om at droppe planen om lyntest af plejehjemspersonale blev truffet, efter Sundhedsministeriet deltog i et møde den 5. januar.

Lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet Peter Kamp Busk har gennemgået dokumenterne i sagen for DR, og han vurderer, at lyntestene kunne have reddet nogle af de plejehjemsbeboere, der døde med coronavirus i årets begyndelse.

- Det er forfærdeligt. Det er ikke acceptabelt. Det har jo gjort, at folk i vores mest sårbare gruppe er blevet smittet, siger han.

- Vi var begyndt at vaccinere plejehjemsbeboerne, så der var lys for enden af tunnelen. Det eneste, der manglede, var at forhindre, at plejehjemsbeboerne blev smittet i de her få sidste uger, før de var vaccineret.

I januar døde 324 plejehjemsbeboere med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut.

Danske Regioner kom med plan

Forud for mødet om lyntest 5. januar havde Danske Regioneropfordring fra Sundhedsministeriet lavet et oplæg til, hvordan lyntestkapaciteten kunne bruges på plejehjem.

Det skulle ske ved at dirigere alle landets testbiler ud på plejehjemmene og få kommunerne til selv at teste på de plejehjem, som bilerne ikke kunne nå ud til.

- Med henblik på at stoppe smitten på plejehjem foreslås en intensiveret screeningsindsats, hvor alle plejehjemsansatte tilbydes en hurtigtest (antigen) to gange ugentligt af deres personale, lød det i oplægget fra Danske Regioner.

Sundhedsministeriet kvitterede inden mødet for oplægget fra Danske Regioner og skrev, at det “i høj grad svarer på vores efterspørgsel,” viser DR’s aktindsigt i mailkorrespondancen mellem de to myndigheder.

Men under et døgn efter mødet forkastede Sundhedsministeriet forslaget.

Her kan du læse oplægget fra Danske Regioner

PCR- i stedet for hurtigtest

I stedet for to ugentlige lyntest skulle de plejehjemsansatte fremover tilbydes en ugentlig PCR-test, viser en mail sendt fra Sundhedsministeriet til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

- Tak for nogle gode møder i går, hvor vi meget konstruktivt drøftede mulighederne for at intensivere test på plejehjem. (…) Vi har nu haft lejlighed til at vende det i Sundheds- og Ældreministeriet, og på den baggrund vil vi gerne bede regionerne og kommunerne om at iværksætte (…) test minimum en gang om ugen med PCR-test, står der blandt andet i mailen fra ministeriet, som blev sendt den 6. januar.

Samtidig besluttede ministeriet, at testbilerne skulle køre ud til sociale botilbud i stedet for plejehjem.

FAKTA: Sådan er rollefordelingen

  • Sundhedsministeriet: Har sammen med Justitsministeriet det overordnede ansvar for den danske teststrategi.

  • Danske Regioner: Tilrettelægger sammen med kommunerne, hvor mobile og stationære teststeder skal oprettes. En af regionerne har indgået aftalerne med de private leverandører om hurtigtest.

  • Kommunernes Landsforening: Er ligesom Danske Regioner blevet taget med på råd om teststrategien og er organisation for kommunerne, som har ansvar for landets plejehjem.

- To ugentlige lyntest er mindst dobbelt så godt

Det fremgår ikke af mailkorrespondancen, hvorfor planerne om at lynteste på plejehjem blev skrottet, og Sundhedsministeriet oplyser til DR, at der ikke findes et referat fra mødet.

Men ifølge lektor Peter Kamp Busk valgte ministeriet en forkert strategi.

- To ugentlige lyntest er mindst dobbelt så godt som en ugentlig PCR-test. Så man skulle have indført lyntest, siger han.

Lektoren forklarer, at mens lyntest er mindre sikre end PCR-test, har lyntest den fordel, at de giver svar efter et kvarter.

Dermed giver lyntestene mulighed for, at eksempelvis plejehjemsansatte kan få deres testresultat, før deres vagt begynder.

- Ved PCR-testen får man jo først svaret dagen efter, når skaden er sket, siger Peter Kamp Busk.

Blev informeret om ledig testkapacitet

DR’s kortlægning af forløbet giver også et indblik i, hvilken viden Sundhedsministeriet lå inde med om lyntest, før ministeriet droppede planen om at indføre to ugentlige lyntest af plejehjemsansatte.

Af mails og andre dokumenter fremgår det blandt andet, at landets øverste sundhedsfaglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, allerede fra midten af december ønskede at gøre to ugentlige lyntest på plejehjem til myndighedens absolutte topprioritet.

Dokumenterne viser også, at Sundhedsministeriet flere gange i december blev gjort opmærksom på, at Falck og andre private leverandører hver dag var klar til at køre over 10.000 lyntest ud til eksempelvis plejehjem, og at den mobile testkapacitet ikke blev brugt.

En mail fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser desuden, at Sundhedsministeriet var med til at sætte et pilotprojekt i gang, der i slutningen af december undersøgte brugen af lyntest på personale på udvalgte plejecentre i Region Hovedstaden.

I pilotprojektet blev der fundet smittet plejehjemspersonale, før de mødte på vagt. Projektet blev af Region Hovedstaden omtalt som "en succes", to dage inden Sundhedsministeriet kasserede lyntestplanen.

FAKTA: Pilotprojekt fandt smittede medarbejdere

  • 29. og 30. december kørte Falck ud til 11 plejehjem i Region Hovedstaden for at lynteste plejehjemspersonale.

  • 283 personer blev testet, og der blev fundet otte smittede, hvilket svarer til 2,83 procent af de testede.

  • I et internt notat omtales det som "en succes, at kommunerne med kort varsel kan tilbydes et supplement til systematisk screening af medarbejdere".

Lektor Peter Busk Kamp betegner det som ”uacceptabelt”, at Sundhedsministeriet droppede lyntestplanerne, når ministeriet lå inde med den viden, som dokumenterne i sagen viser.

- Ud fra det pilotprojekt var der intet til hinder for, at man rullede det ud over hele landet med det samme. Og når Falck står klar til at køre ud med mobile testcentre, er der jo ikke nogen hindringer. Det skulle bare gøres, siger han.

- Det er ikke en undskyldning

Private leverandører som Falck havde i kontrakter med Danske Regioner forpligtet sig til samlet set at køre op mod 111.000 lyntest ud om ugen.

Det var ikke nok til at lynteste alle plejehjemsansatte to gange om ugen, hvilket sundhedsminister Magnus Heunicke (S) også har gjort opmærksom på ved et samråd.

Men det kan ifølge Peter Busk Kamp ikke forsvare, at planerne om to ugentlige lyntest blev droppet i Sundhedsministeriet.

- Det er ikke en undskyldning. Det svarer jo til, at man ser to mennesker falde i vandet og være ved at drukne. Skal du så undlade at redde den ene, fordi du ikke kan nå at redde dem begge to? Det er jo absurd. Det kan man ikke have. Man må redde dem, man kan, med den kapacitet, man har, siger han.

Når man tænker på, at de ældre trods alt var ved at blive vaccineret, virker det så ikke som en lidt voldsom opgave at tage ud to gange om ugen og teste på landets plejehjem?

- Nej, det var irrelevant, at de blev vaccineret på det tidspunkt. For det var jo kun det første vaccinationsstik, så vaccinen virkede ikke endnu, siger Peter Kamp Busk.

- Men der var lys for enden af tunnelen, så man kunne godt have gjort en ekstra indsats og sagt, nu sikrer vi i de her få sidste uger, at der ikke er flere på plejehjem, der bliver smittet, ved at indføre lyntest.

- Virker uforståeligt

Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, har gennemgået dokumenterne i sagen for DR.

Han undrer sig over Sundhedsministeriets beslutning om at skrotte planen fra Danske Regioner om lyntest af de plejehjemsansatte i begyndelsen af januar.

- Det her er noget, der sker på et tidspunkt, hvor smitten topper på plejehjemmene, og det er for mig at se uforklarligt, hvad der er den saglige grund til ikke at teste på plejehjemmene. Det mangler man en forklaring på, siger han.

Frederik Waage hæfter sig samtidig ved, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde allerede den 29. december oplyste, at regeringen ville indføre lyntest af plejehjemspersonale for at bremse smitten.

- Det virker jo umiddelbart uforståeligt, at man vælger at droppe at teste på plejehjemmene, for der har jo været nogle klare meldinger fra sundhedsministeren, siger Frederik Waage.

Se sundhedsministerens udtalelse 29. december i klippet herunder:

Minister er uenig i kritikken

I løbet af januar blev mere end 1.000 plejehjemsbeboere smittet med coronavirus. 354 ud af landets 900 plejehjem havde udbrud, og 324 plejehjemsbeboere døde af eller med coronavirus i perioden, viser tal fra Statens Serum Institut.

Først fra 1. februar gav myndighederne lyntest af personale på plejehjem topprioritet.

DR ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke, hvem der traf beslutningen om ikke at lynteste plejehjemsansatte i første omgang, og hvad grundlaget for beslutningen var.

Men Sundhedsministeriet henviser spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S), som i dag står i spidsen for den danske teststrategi.

Justitsministeren ønsker heller ikke at stille op til interview, men oplyser i et skriftligt svar, at han er uenig i kritikken:

- Regeringen kommunikerede i begyndelsen af januar en politisk ambition, som man arbejdede på at realisere, står der i svaret.

- Som regeringen tidligere har givet udtryk for, så ville det have været ønskeligt, at det var gået hurtigere med at øge brugen af hurtigtest.

Facebook
Twitter