Mentorordning i fængsler får indsatte ud af kriminalitet

Kriminaliteten er mere end halveret hos de fængselsdømte, som har haft en mentor, da de blev løsladt.

Røde Kors' mentorordning hjalp Mikkel Vestergaard med at bryde ud af sin kriminelle fortid. (Foto: Michael Drost-Hansen © Info)

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at det er Oxford Research, som har undersøgt effekten af mentorordninger for løsladte. Det er imidlertid professor emeritus Flemming Balvig, der står bag undersøgelsen.

Narko, tyveri, hæleri er blandt nogle af de 24 forhold som Mikkel Vestergaard har siddet i fængsel for i fire et halvt år.

Når indsatte, der ligesom Mikkel har begået hård kriminalitet, bliver løsladt, begår én ud af tre kriminalitet igen og ryger tilbage i fængselscellen.

For at sikre en bedre overgang for fanger mellem fængsel og frihed oprettede Røde Kors i 2015 et pilotprojekt med navnet Primus Motor. Projektet går ud på at tilbyde løsladte fængselsfanger en mentorordning bestående af frivillige. Ordningen skal sikre, at de fængselsdømte bliver hjulpet på deres vej tilbage til samfundet igen, så de ikke ender med at begå kriminalitet igen.

Undersøgelsen er gennemført blandt 97 løsladte. Halvdelen af gruppen fik tildelt to mentorer ved lodtrækning, og den anden halvdel fik ikke nogen mentorer.

Mentorerne er blevet matchet op med en indsat to måneder inden løsladelse og skulle hjælpe vedkommende igennem hele løsladelsesprocessen. Mentorerne skulle også hjælpe med de udfordringer, den indsatte havde, efter vedkommende blev sluppet fri.

Nu har professor emeritus Flemming Balvig undersøgt effekten af mentorordningen, og resultaterne ser positive ud.

Resultaterne viser, at mentorordningen har mere end halveret risikoen for tilbagefald til kriminalitet hos de indsatte, som har haft en mentor, efter de blev løsladt.

For de indsatte, som har fået en mentor, har 29 procent af dem begået ny kriminalitet indenfor to år. Hos de indsatte, der ikke fik en mentor, har hele 67 procent begået ny kriminalitet indenfor to år.

Livet udenfor fængslet er skræmmende

Da Mikkel Vestergaard blev tilbudt at være en del af projektet, tøvede han ikke.

- På det tidspunkt havde jeg været igennem så meget lort og lavet så meget lort, at jeg havde truffet et valg om, at nu skulle jeg sige ja til alt godt, som jeg blev tilbudt, siger han.

I dag er det næsten to år siden, han blev løsladt. Og for ham har mentorordningen haft stor betydning for, at han i dag ikke er vendt tilbage til kriminalitet og lever et velfungerende liv udenfor fængselsmurerne.

Allerede to måneder inden han blev løsladt, mødte han sine to mentorer, så de kunne nå at danne en relation, før han blev sluppet fri.

- Vi fik bygget et rigtig godt forhold, inden jeg blev løsladt, siger han.

Ifølge Mikkel Vestergaard var det afgørende, at mentorerne var der for ham i det øjeblik, han blev løsladt, fordi han havde mistet kontakten til sine nærmeste.

- Jeg var skræmt fra vid og sans. Da jeg endelig skulle ud, havde jeg ikke lyst til at forlade stedet. Men jeg vidste, at hun (Mentoren red.) holdt derude og skulle køre mig hjem til min familie.

- Når du har droppet alle dine kontakter, har du ingen chance for at lykkes. Du står fuldstændig på bar bund, når du kommer ud, siger han.

Mikkels mentorer var til rådighed for ham 24 timer i døgnet, og de har hjulpet ham både med praktiske ting og med de svære tanker, som han har bakset med.

- Jeg brugte dem som en slags psykolog, hvor jeg kunne læsse af for alle mine bekymringer.

Den 23. marts 2020 blev Mikkel Vestergaard løsladt fra Nørre Snede fængsel i Midtjylland. (© MichaelDrost-Hansen)

Frivillighed er afgørende

Ifølge Mikkel Vestergaard har det stor betydning, at mentorerne arbejder frivilligt.

- Jeg tror ubevidst, at du giver meget mere af dig selv, når det er frivilligt, siger han og tilføjer:

- Når jeg møder folk, der er så søde og vil gøre så meget for dig, giver det mig lysten til at give ti gange mere igen.

Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors mener også, at frivilligheden er en vigtig faktor i ordningen.

- Vi ved, at frivillige kan noget specielt. Vi ved, at når der opstår menneskelig relation, der ikke er baseret på, at man er ansat til at gøre det, men at man gerne vil et andet menneske, kan det det skabe mirakler, siger han.

Han understreger, at mange indsatte generelt er trætte af systemet. Relationen mellem en indsat og ansatte i kriminalforsorgen for eksempel en socialrådgiver eller en fængselsbetjent er ikke ligeværdig.

- De frivillige, der er med i Røde Kors, gør det, fordi de gerne vil gøre en forskel for et andet menneske, siger Anders Ladekarl og uddyber, at det har stor betydning, at den frivillige ikke er en del af systemet.

Bare et nummer i rækken

Mie Moritzen, der er frivillig i mentorordningen, mener også, at en vigtig årsag til, at de indsatte rykker sig skyldes, at mentorerne arbejder frivilligt.

- Flere af dem har sagt, at de er vant til bare at være et nummer i rækken, når det er nogle fra kommunen eller en socialrådgiver, siger hun.

- De føler bare, at de er der, fordi de skal være der. Når man er frivillig, føler de, at man gør det med en god vilje, og at man har lysten til at hjælpe. Det føler de ikke på samme måde, de er i systemet, tilføjer Mie Moritzen.

Mie Moritzen har været mentor i over to år. Hun er glad for at kunne hjælpe de indsatte, og hun kan se, at det gør en stor forskel. De opgaver, hun har, er meget forskellige og afhænger af, hvad den enkelte indsat har brug for.

- Det kan være alt fra at være med til møder i kommunen eller det offentlige, fordi de føler sig set ned på og derfor har brug for støtte. Det kan være ting som at tage med dem ud at handle, fordi de synes, det er overvældende at komme ud i et kæmpe supermarked, hvor der er mennesker overalt. Det kan også være, at nogle har brug for hjælp til at finde en ny omgangskreds, fordi de gerne vil ud af det miljø, de er i, siger hun.

Ved siden af jobbet som frivillig studerer Mie Moritzen jura og er mor til tvillinger. Selvom hun har en travl hverdag, prioriterer hun at være frivillig, fordi hun mener, at de indsatte er en overset målgruppe, som ingen hjælper.

- Jeg føler, at de rykker sig personligt og fagligt. De finder ud, hvad de gerne vil arbejde med eller finder en anden vej, de gerne vil gå, siger Mie Moritzen.

Hun understreger, at mentorordningen er en rigtig god måde at hjælpe denne gruppe på, og en måde man faktisk kan se virker.

'I den perfekte verden havde alle en mentorordning'

Mikkel Vestergaard har haft stor glæde af at være en del af ordningen, og han mener, at andre, der har siddet i fængsel, også vil have stor gavn af støtten.

- I den perfekte verden havde alle en mentorordning, så havde alle to mentorer, når de kom ud. Jeg tror virkelig, at det ville batte noget, siger han.

FacebookTwitter