22 procent af alle 25-årige har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Undersøgelsen viser, at det især er dem, der fik under 4 i dansk og matematik, der ikke går videre i et uddannelsesforløb.

Negativ social arv vejer tungt

Samtidig viser den, at især børn af ufaglærte har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen. Hele 45 procent af de unge med ufaglærte forældre har heller ikke selv nogen uddannelse.

- Det er ret mange. Især børn af ufaglærte er fanget i den sociale arv. Man har sværere ved at få hjælp til lektierne og kender ikke så meget til uddannelsessystemet, siger Mie Dalsgaard Pihl, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun understreger, at det er muligt at bryde den sociale arv, hvis bare får nogenlunde gode karakterer.

- Du har faktisk ret gode chancer for at komme videre, selvom du kommer fra et ufaglært hjem, bare du består grundskolen, måske med middelgode karakterer, forklarer hun.

De unge er skoletrætte

Men det at få bare middelgode karakterer kan være lettere sagt end gjort.

Mange børn og unge oplever nemlig, at de bliver skoletrætte, og så mister de modet til at tage en uddannelse.

- Mangel på motivation fylder meget, når man har med unge at gøre, som er på kanten af vores skole- og uddannelsessystem, siger Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København:

De unge føler sig hægtet af det faglige, og det på et stadigt tidligere tidspunkt. Det betyder, at de ikke selv føler, at de kan byde ind med noget værdifuldt til det, der foregår i skolen.

- De giver op, og det er et kolossalt problem, fordi det så bliver en strategi for de unge. De bliver så bange for at fejle, at de aldrig nogen sinde investerer noget i at prøve at komme til at lære noget, siger Noemi Katznelson.

15-årige Mathias: Det er rent helvede til tider

Mathias Kold Kjemstrup er 15 år, går i 8. klasse på Auning skole på Norddjursland. Han føler sig ked og træt af skolen.

- Forældre siger, at det er så nemt, så nemt at gå i skole. Det er det altså ikke altid. Jeg føler nogen gange, det er rent helvede, siger han.

Skoletrætheden har især meldt sig her i 8. klasse for den unge elev:

- Hvis læreren bare står ved tavlen og forklarer en hel time, så lærer jeg ikke ret meget, for jeg hører ikke efter. Jeg kan meget bedre lære, når jeg har det i hænderne.

Skolen er rummelig, men ikke rummelig nok

Ifølge Noemi Katznelson gør skolerne meget i dag for at gøre plads til mange typer elever.

- Men der bliver højere og mere snævre krav til, hvad de unge skal kunne, fordi der ikke er så mange veje, du kan gå. Så uddannelsessystemet lukker sig om de krav, og det gør, at skolen bliver mindre rummelig. Det er et paradoks, siger Noemi Katznelson.