Mere nitrat kan true tusindvis af private vandboringer

Der er for meget nitrat i drikkevandet i tusindvis af private vandboringer. Med landbrugspakken får landmænd lov at gøde 20 procent mere, og det kan øge nitratproblemerne yderligere, siger kommuner. Måske er der hjælp på vej i form af naturpakken.

(Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © (c) DR)

Langt de fleste danskere får drikkevand fra såkaldt almene vandværker. Men cirka 60.000 danske husstande har egen brøndboring, og netop disse boringer er særligt sårbare overfor giftstoffer, der siver ned fra jordoverfladen. Derfor kan tilladelsen til, at landmænd kan gøde 20 procent mere, nu udgøre en sundhedsrisiko for en del af de danskere, der drikker vand fra private boringer. Med mindre De Konservatives krav til naturpakken reducerer kvælstofforureningen tilstrækkeligt og de rigtige steder.

Ejendomme med private vandboringer ligger typisk på landet, hvor der gødes med gylle og kunstgødning. Boringerne er typisk ikke ret dybe og derfor mere nitratforurenede end de dybere boringer fra almene vandværker.

En videnskabelig undersøgelse fra GEUS fra 2014 viser, at cirka 17 procent af landets private boringer har mere nitrat i vandet end de tilladte 50 milligram per liter. Yderligere 20 procent af boringerne er følsomme overfor et ekstra gødningstryk, da de har 25-50 milligram nitrat per liter.

Problemer i Mariagerfjord

I Mariagerfjord kommune er det endnu værre. Her er nitratindholdet i drikkevandet fra over 40 procent af de private boringer over grænseværdien.

-Vi har problemer med nitrat i grundvandet – især i de mange private boringer, hvor boringerne ofte ikke er så dybe som hos almene vandværker, siger miljøchef i Mariagerfjord kommune, Jørgen Ussing til DR´s Undersøgende Databaseredaktion.

Med regeringens nyligt vedtagne landbrugspakke får landmænd ret til at gøde op til 20 procent mere, og det kan forværre vandkvaliteten i især de private vandboringer. Med mindre De Konservatives krav til naturpakken reducerer kvælstofforureningen tilstrækkeligt og de rigtige steder.

Cirka 60 procent af landbrugets forbrug af kvælstof tabes til miljøet, og en stor del vaskes ud i vandløb, søer og fjorde med regnen eller siver ned til grundvandet.

-Hvis der gødes mere, så kan der være større risiko for nitratforurening i enkeltindvinderes boringer, fordi de oftest ikke er så dybe. De er dårligere beskyttet af lerlag end de dybere boringer til almene vandværker. Det kan dog ikke siges entydigt, fordi det afhænger af den lokale geologi, siger Jørgen Ussing, der bruger udtrykket enkeltindvindere om folk med private boringer..

553 husstande har for meget nitrat i drikkevandet

I Mariagerfjord Kommune får 1.350 husstande deres drikkevand fra egen boring. Hos 41 procent af disse – eller 553 husstande - overstiger drikkevandet som nævnt allerede grænseværdien på 50 milligram nitrat per liter vand.

-Når en analyse viser, at en enkeltindvinders drikkevand har over 50 milligram nitrat per liter, så sender vi et brev og indskærper, at vandet ikke må bruges til spædbørn, fortæller miljøchef Jørgen Ussing.

Ud af de 553 husstande med for meget nitrat i drikkevandet havde 86 husstande ved seneste analyse over 100 milligram per liter. Og så skærper kommunen tonen, for ifølge landets embedslæger, så er det decideret sundhedsfarligt at drikke vand med 100 milligram nitrat per liter.

-Vi kræver først, at der bliver gjort noget, når der er over 100 milligram nitrat per liter. Så giver vi et påbud om, at ejeren skal gøre noget ved det. Ejeren kan så enten tilslutte sig et alment vandværk eller renovere eller forny sin boring, lyder det fra miljøchef i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Ussing.

Aalborg Kommune: Landbrugspakken forringer vandkvaliteten

Også Aalborg Kommune kæmper med for meget nitrat i et betydeligt antal private vandboringer. Ud af 1.355 private brønde overstiger drikkevandets indhold af nitrat grænseværdien på 50 milligram per liter i 219 boringer. Heraf har 18 husstande 100 milligram eller derover.

-Grundvandet i Aalborg Kommune er mange steder dårligt beskyttet fra naturens side og dermed meget sårbart over for nedsivende nitrat. Der er derfor ingen tvivl om, at antallet af private boringer med for meget nitrat vil stige med vedtagelsen af landbrugspakken, siger afdelingschef i Miljø- og Teknikforvaltningen i Aalborg Kommune, Jane Stampe.

Hun peger på, at de private boringer formentlig vil være de første, der får problemer som en følge af den øgede gødning fra landmændene.

-Private boringer er ikke så dybe som vandværksboringer, og derfor vil et øget gødningstryk sandsynligvis hurtigere påvirke vandkvaliteten i disse boringer, lyder det fra Jane Stampe fra Aalborg Kommune.

KL: Mere gødning giver større nitratproblemer

I Aalborg Kommune er grundvandet visse steder så dårligt beskyttet, at kommunen for at beskytte drikkevandet vil være nødt til at betale landmændene for ikke at gøde ekstra – altså for ikke at udnytte den ret til at gøde mere, som regeringens landbrugspakke giver dem.

Kommunen har beregnet, at det alene for to kildepladser vil koste vandforbrugerne over syv millioner kroner at betale landmænd for ikke at udnytte deres ret til at gøde mere.

Aarhus Kommune har sammen med konsulentfirmaet Conterra lavet en lignende beregning. Den viser, at det i værste fald kan koste kommunens vandforbrugere over 90 millioner kroner at beskytte drikkevandet mod øget nitratforurening som en følge af landbrugspakken.

Kommunernes Landsforening er enig med de nævnte kommuner i, at landbrugspakken nogle steder i landet vil øge forureningen af især private boringer.

-KL er helt enig i de nævnte kommuners beskrivelse af forholdene. Forøget tilførsel af nitrat-gødning vil nogle steder give større indhold af nitrat i brøndvandet, siger konsulent Niels Philip Jensen fra KL til DR`s Undersøgende Databaseredaktion.

Landbruget: Landbrugspakken skader ikke private boringer

Modsat kommunerne så mener Landbrug & Fødevarer ikke, at de 20 procent ekstra gødning vil påvirke nitratindholdet i de private boringer.

- Der kommer kompenserende tiltag allerede fra 2016, og det er desværre blevet lidt overset i hele den her diskussion om landbrugspakken. Selvom den målrettede regulering først kører fra 2018, så er der andre miljømæssige tiltag i pakken inden da, så vi mener ikke, at det vil være noget, man kan måle i boringerne, siger direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør Pedersen.

Landmændene er allerede begyndt at gøde ekstra, og hele den politiske ballade, der førte til Eva Kjer Hansens afgang, drejede sig netop om, at det Konservative Folkeparti forlanger ekstra miljøtiltag i 2016 og 2017, fordi grundvandet og miljøet ifølge forskerne som minimum vil blive yderligere forurenet med nitrat de første år.

Men det er Landbrug & Fødevarer uenig i.

-Jeg vil ikke afvise, at man kan finde enkelte boringer, der vil have et højere nitratniveau, hvis du måler dem om et år, men det havde du heller ikke fået mig til at afvise, før landbrugspakken blev aftalt. Vores vurdering er, at landbrugspakkens effekt på grundvandet er meget svær at få øje på, da der nøje er tiltænkt kompenserende tiltag overfor grundvandet i pakken, lyder det fra direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør Pedersen.

(Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © (c) DR)

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1158497784200744