Puklen af danske patienter, der går og venter på at komme i behandling, skal fjernes, og det skal gå hurtigt, for sundhedsvæsenet er under pres.

Derfor præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) i dag en aftale, hvor privathospitalerne kommer til at spille en stor rolle.

De skal udføre opgaver for det offentlige til en lavere betaling de kommende år, men samtidig åbnes der op for, at de må tage andre og mere udfordrende patientgrupper end hidtil, hvor de kun har udført det, man kan kalde for "standardoperationer".

Aftalen er indgået med formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), og næstformand Michael Gram Kirkegaard fra Sundhed Danmark, der repræsenterer privathospitalerne.

Sidstnævnte sagde efterfølgende, at det ikke har været "en nem aftale" at indgå for privathospitalerne, men at det er den rigtige vej at gå, fordi hans medlemmer fremover kommer til at være en accepteret og integreret del af det samlede sundhedsvæsen.

Det skal kunne betale sig at tage ansvaret på sig

Sagen er den, at de private hospitaler - ligesom alle andre private virksomheder - er sat i verden for at tjene penge, og derfor er der nogle regnestykker, der skal gå op i sidste ende, når de byder ind på at løse nye opgaver for det offentlige.

På Privathospitalet Danmark i Charlottenlund siger administrerende direktør og ejer Thomas Johnsen, at man er klar til at påtage sig ansvaret og hjælpe til, men han understreger samtidig, at de først og fremmest er nødt til at se på, hvad der er mest givtigt for forretningen.

- Vi er i forvejen pressede på de private hospitaler, for det er ikke en økonomisk, lukrativ forretning i øjeblikket at arbejde med regionspatienter, selv om vi får mange af dem.

- Vi har brug for at blive afregnet for det store arbejde, vi udfører, og nye opgaver betyder, at vi skal investere i nyt udstyr og opdatere vores faciliteter, så vi kan håndtere de borgere, der venter ude i det offentlige, siger Thomas Johnsen.

Hos Enhedslisten siger sundhedsordfører Peder Hvelplund, at man med den her aftale netop risikerer at skabe et sundhedsvæsen, der prioriterer ud fra hensyn til, hvor privathospitalerne finder det lukrativt at løse opgaver, frem for ud fra en sundhedsfaglig prioritering, hvor patienter med mest komplekse forløb bliver tilgodeset.

Han så hellere, at man fra regeringens side havde arbejdet på at at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår.

- Vores sundhedsvæsen er presset på grund af mangel på personale. Det problem løser man ikke på den måde her.

- Det løser man ved at investere mere i det offentlige sundhedsvæsen, så vi kan tiltrække nye folk og holde på alle dem, der ellers flygter ud af faget, op til Norge eller over i det private, siger Peder Hvelplund.

'Det handler om ideologi og om at undgå en hvepserede'

Spørgsmålet er, hvorfor sundhedsminister Sophie Løhde vælger at gå den her vej, frem for at "investere mere i det offentlige", som Peder Hvelplund foreslår.

Det er der angiveligt to forklaringer på, mener DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling.

- Jeg forstår godt, at man kan sidde tilbage, og spørge sig selv, hvorfor sundhedsministeren dog ikke har sat sig ned sammen med repræsentanter for læger og sygeplejersker, og spurgt, hvor meget det egentlig skal koste af få dem til at arbejde så meget ekstra, at den her venteliste-pukkel forsvandt: "Hvad skal der til, for at få jer til at knokle igennem de næste mange weekender?".

- På den måde havde man holdt hele løsningen inden for det offentlige, siger Peter Qvortrup Geisling.

- Jeg tror simpelthen, det handler om, at vi har en liberal minister, som ideologisk set gerne vil det private erhvervsliv. Hun har et positivt syn på privathospitalerne, som derfor bliver tilgodeset her, samtidig med at hun kan sige, at hun har sikret det offentlige en løsning, hvor de betaler mindre. En tilbudspris, som klinger positivt, siger Peter Qvortrup Geisling.

Men det handler også om, at man gerne vil undgå at stikke hånden ind i den hvepserede, som det kan være at begynde at forhandle højere løn til sygeplejersker samtidig med, at der også venter store overenskomstforhandlinger generelt.

- Ved de kommende overenskomstforhandlinger gør man sikkert det, at man først handler lønnen af med andre faggrupper, og så siger man til sygeplejerskerne, at de kan få det samme, siger Peter Qvortrup Geisling.

- Endelig skal man huske på, at det bliver det offentlige sundhedsvæsen, der kommer til at tage sig af de patienter, der får infektioner og andre følger efter behandlingen i den private sektor.

Peter Qvortrup Geisling forventer dog ikke, at dette kan være starten på, at flere og flere af sundhedsvæsenets opgaver flyttes ud i det private.

- Det spørgsmål havde rød og blå blok et slagsmål om for 15-20 år siden, som endte med en erkendelse af, at det offentlige faktisk løste opgaverne lige så godt som det private og til samme pris. Det her er udelukkende oppe at vende nu, fordi vi står med et helt konkret problem i form af lange ventelister, hvor en løsning er at inddrage de private aktører.

- Afhængigheden af de private hospitaler hænger direkte sammen med, hvor godt det går i det offentlige. Går det godt, bruger vi dem ikke så meget. Går det skidt, som nu, hvor sundhedsvæsenet er i knæ, er de en god buffer at have for politikerne. Kort sagt er det sådan, at problemerne skal løses, hvis politikerne skal genvælges, og derfor ser vi nu en situation, hvor de hælder pengene i den private sektor, siger Peter Qvortrup Geisling.

I 2022 blev omkring 235.000 borgere ifølge Danske Regioner behandlet i det private. Det førte til en rekordhøj udgift på omkring 1,544 milliarder kroner.