I 19 timer lå Sussi Malene Jacobsen på briksen med bæltet spændt fast omkring kroppen.

- Det var rigtig, rigtig ubehageligt. Jeg var bange, fortæller hun, da DR Nyheder møder hende på den lukkede afdeling 809 på Psykiatrisk Center Glostrup.

Det er mange år siden, men 43-årige Sussi Malene Jacobsen, der har lidt af skizofreni i 18 år, husker den stadig. For det var første gang, hun blev bæltefikseret.

Hun sidder i et mødelokale på afdelingen. Hun er ikke indlagt lige nu, men bliver det stadig med jævne mellemrum. Og gennem årene er hun blevet spændt fast i bæltet flere gange.

- Det er ydmygende. Man kan ingenting. Man kan bare ligge og håbe, at nogen vil åbne bæltet, siger hun.

I dag er det fire år siden, hun sidst blev spændt fast. For afdelingen har sammen med fem andre psykiatriske afdelinger i landet over en periode på tre år fået satspuljemidler til at nedbringe antallet af bæltefikseringer.

Og det er lykkedes på fire ud af de seks afdelinger, viser en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i sidste uge.

Mere personale og kulturændring

På de seks afdelinger er antallet af bæltefikseringer tilsammen faldet fra 501 om året til 179. Og på afdelingen på Psykiatrisk Center Glostrup er antallet af bæltefikseringer gået fra 50 i 2014 til en enkelt i 2017.

- Det er rigtig flot, og det viser, at når man har den rigtige indstilling til at nedbringe tvang, og man også har personaleressourcerne til det, så kan det lade sig gøre, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

Under projektet fik afdelingerne tilført flere midler, så de netop kunne ansætte personale og efteruddanne medarbejderne. Og det har ifølge rapporten hjulpet på at nedbringe antallet af bæltefikseringer. For de ekstra ressourcer har gjort det muligt at skabe en anden kultur på afdelingerne, konkluderer rapporten.

- Mere personale på et afsnit har i sig selv en forebyggende effekt. Og så giver det mere ro, når der er plads til, at en eller to medarbejdere tager sig af en patient, der er ved at blive opkørt, forklarer Anders Nørbæk, specialkonsulent i forsknings- og konsulenthuset Defactum, der har udarbejdet evalueringen for Sundhedsstyrelsen, og fortsætter:

- Hvor man tidligere har bæltefikseret ved grænseoverskridende adfærd, forsøger man nu at gå bagom og forstå adfærden og forstå den angst og vrede, der ligger bagved, og samtidig finde nogle løsninger, der virker for den enkelte patient.

Taler med patienterne om tvang

På den lukkede afdeling, hvor Sussi Malene Jacobsen har været indlagt, har de under forsøget også ansat flere medarbejdere, så der er mere tid til de enkelte patienter.

- En stor del af det, der er sket på afdelingen, er en kulturændring. Der er en åbenhed over for at lytte noget mere til patienterne, siger Karen Jurlander, som er afdelingssygeplejerske på afsnit 809.

Som noget nyt under forsøget er personalet også begyndt at gennemgå hver enkelt bæltefiksering og andre former for tvang bagefter.

- Og den viden bruger vi i vores daglige arbejde. Vi er også kommet dertil, hvor vi laver systematiske gennemgange med de patienter, der har været udsat for tvang, siger Karen Jurlander.

Sussi Malene Jacobsen har mærket ændringerne på egen krop under sine indlæggelser. For hun har ikke været bæltefikseret, siden forsøget startede, og hun kan også mærke, at der er blevet ansat mere personale.

- Der er blevet mere tid, og de har mere forståelse for ens opførsel, hvis man har det svært, siger hun.

Vil brede viden ud

Sundhedsministeriet og Danske Regioner satte i 2014 et mål om at halvere antallet af bæltefikseringer i 2020. Og hos Danske Regioner vil Sophie Hæstorp Andersen derfor arbejde for, at flere af landets afdelinger får de samme midler, som de seks forsøgsafdelinger i projektet.

- Vi ønsker at gå endnu længere, og det kræver jo flere personaleressourcer, og derfor er der flere aktivitetsmedarbejdere på vej i de allerfleste regioner, og der er fokus på, hvordan man får delt den her viden om, hvordan man nedbringer tvang, siger hun.

Sussi Malene Jacobsen mener ikke, at det er nok, at antallet af bæltefikseringer bliver halveret, som målet for 2020 er - hun håber på en helt tvangsfri psykiatri.

- Jeg har jo selv prøvet, hvor svært det er at ligge i bælte, når man ikke ønsker det. Og det håber jeg ikke skal ske for nogen.