Meretes barnebarn må ikke komme på weekendbesøg: 'Staten blæser på mit barnebarns ret til familie'

Merete Mumm har kæmpet i årevis for at se sine fire børnebørn. Men samværet er stadig yderst begrænset.

Statsministerens berømte ord fra sidste år nytårstale om at ville være børnenes statsminister står tindrende klart i Merete Mumms bevidsthed.

For hende er det nemlig ikke bare fjerne ord i en nytårstale, for hende og hendes mand handler det nemlig om noget af det aller dyrebareste. Kontakten til sine fire børnebørn og deres ret til familie.

Merete Mumms ene datter har svær ADHD, og forskellige kommuner har valgt at tvangsfjerne hendes børn.

- Om det er den rigtige beslutning, vil jeg ikke gøre mig til dommer over nu. Men når børnene bliver fjernet, så ryger min mulighed for at opbygge et forhold til dem. Og deres mulighed for at få en familie, siger Merete Mumm.

Som det er nu, har bedstemoren mellem et kvarter og en times samvær med hvert af børnebørnene en gang om måneden.

- Samværet med det ene barn på ligger for eksempel på en tirsdag klokken 11, hvor jeg er på arbejde. Jeg kan ikke få samvær med tre af børnene i weekenderne, og de må heller ikke komme i vores hjem. Så jeg skal køre rundt til forskellige kommuner for at se dem i maks en time, fortæller hun.

Merete Mumm og hendes mand, som er børnenes morfar, har spurgt alle tre kommuner, om man ikke kunne få lagt samværet om lørdagen, så de kan få det til at gå op med at skulle passe deres jobs. Men kun den ene kommune har ifølge Merete Mumm været villige til at lave den ordning.

Føler sig dømt af kommunen for deres datters historik

I Merete Mumms hjem er de en lille familie bestående af hende selv, børnenes morfar og deres yngste barn på 14 år.

Ringkøbing-Skjern Kommune foreslog til at begynde med, at det ældste barnebarn Alvira skulle bo i den familie. Men på det tidspunkt havde familien ikke overskud til at have et spædbarn på fuld tid.

- Min mand havde knust sin arm og arbejdede ikke på det tidspunkt, så vi var afhængige af min indtægt. Jeg havde ikke mulighed for at gå hjemme, fortæller Merete Mumm.

- Men vi vil jo gerne være en del af børnebørnenes liv, og synes også de her ret til at kende deres familie, som de jo kan have glæde af resten af livet. Men vi er blevet sat fuldstændig på sidelinjen, tilføjer hun.

Hun føler, at kommunen efterfølgende dømmer hendes evner som mormor, fordi hendes datter ikke selv kan tage sig af de fire børn, og fordi datteren selv i perioder boede uden for hjemmet.

- Som teenager blev hun svært selvskadende, og vi kunne ikke længere forsvare at have hende i hjemmet. Vi valgte derfor at få hende anbragt på en institution, der havde langt bedre kompetencer til at hjælpe hende.

- Det var, før vi fandt ud af, hvad hun fejlede, og før hun fik medicin. Mine to andre børn klarer sig godt, og både min mand og jeg er i arbejde, fortæller Merete Mumm i P1 Morgen.

Mens Merete Mumm og hendes mand har et forhold til deres egne børn, står det anderledes til med de fire tvangsfjernede børnebørn.

- Mine børnebørn mister jo langsomt al kontakt til deres biologiske familie. Når de fylder 18, risikerer de at stå helt uden netværk, for plejefamilierne får jo nye børn ind, de skal tage sig af, siger hun.

Måtte skrive direkte til borgmesteren

Det er særligt det ene barnebarn, Merete Mumm er bekymret for. Nemlig det ældste på seks år. Hun er født med Downs syndrom og er derfor endnu mere afhængig af at have en familie, der kan tage sig af hende. Også når hun bliver voksen.

Men det er en lang sej kamp med Ringkøbing-Skjern kommune overhovedet at kunne blive en del af hendes liv, fortæller Merete Mumm til P1 Morgen.

- Da Alvira i sin tid som spædbarn blev fjernet, nægtede kommunen os samvær med hende.

Merete Mumm besluttede sig til sidst for at skrive direkte til borgmesteren og gøre ham opmærksom på Servicelovens paragraf 71. Den siger, at kun Børne- og ungeudvalget har ret til at fratage et barn samvær med sine bedsteforældre, og det er kun for en nærmere specificeret periode og kun i meget specielle tilfælde.

- Det var socialrådgiveren, der besluttede, at Alvira ikke måtte se sine bedsteforældre, så hun overskred altså sine beføjelser. Vi fik samvær med Alvira den obligatoriske time om måneden, men siden er alt, hvad jeg har søgt om, blevet afslået, fortæller Merete Mumm.

Weekend på døgninstitution i stedet for hos mormor og morfar

Netop Alviras Downs-syndrom får sagen til at tage endnu grotesk drejning, mener Merete Mumm.

For den plejefamilie, som Alvira bor hos, kan ikke længere magte opgaven alene og har nu brug for at få aflastning en lang weekend om måneden. Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at sende seks-årige Alvira på aflastning på en døgninstitution.

Det har igen fået Merete Mumm til at bede kommunen overveje, om hun ikke kan komme i aflastning hos sin mormor og morfor. På den måde ville de fungere som det, der bliver kaldt netværksaflastning.

Men det afviser kommunen i et brev til Merete Mumm at tage stilling til.

"Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke interesseret i at afdække og afklare, hvorvidt I kan blive godkendt som netværksaflastning for Alvira. I stedet må Ringkøbing-Skjern Kommune fastholde, at det må afklares, hvorvidt I kan godkendes som plejefamilie via Socialtilsynet. Alviras særlige behov kræver godkendelse i de rigtige rammer, hvilket vi vurderer, er en opgave, som kun tilsynet kan udføre. Processen omkring aflastning til Alvira forsætter." lyder det i skrivelsen.

"Ringkøbing-Skjern Kommune fortager sig ikke yderligere vedr. din henvendelse om at blive godkendt som aflastningsfamilie til Alvira. Når en evt. godkendt plejeaftale foreligger, er du velkommen til at kontakte os," står det videre i brevet fra kommunen, som P1 Morgen har set.

Kommunen vil altså have, at det er Socialtilsynet, som er den instans, der har ansvaret for at godkende sociale tilbud til børn og unge, der skal tage stilling til, om Alvira kan være hos bedsteforældrene.

Og det er Merete Mumm helt afklaret med. Men for at blive godkendt, skal man først på et kursus. Det kursus ligger først i foråret 2021, så bedsteforældrene vil først kunne blive godkendt langt inde i næste år.

Og så kommer der et tvist i historien. For efter redaktionens deadline bliver Merete Mumm kontaktet af Socialtilsyn Midt. Ifølge Merete Mumm fortæller de hende, at sagen ikke hører til hos dem, men skal behandles af kommunen.

Socialtilsynet har derfor lukket sagen og frameldt familien det kursus for plejefamilier, som skulle kunne godkende bedsteforældrene til at stå for aflastning.

Skal have faste rammer på institution med vagtskifte

Det er ikke kun godkendelsesprocessen, der frustrerer Merete Mumm. Det er den begrundelse, kommunen bruger for at sende barnebarnet på døgnsinstitution.

- Ifølge kommunen er begrundelsen, at Alvira har brug for kontinuitet og faste rammer. Men den institution, de vil sende hende til, arbejder i 3-holdsskift og kan ikke garantere, at hun får det samme værelse, når hun kommer.

- Hos os vil hun kun møde tre mennesker. Hendes mormor, morfar og morbror. Hun vil få samme seng og samme værelse hver gang. Min mand og jeg har i alle årene forsøgt at få mere samvær med Alvira end den ene time om måneden, men absolut uden held, siger Merete Mumm.

Det er frustrerende for Merete Mumm, at behovet for aflastning er kommet så pludseligt, at de som bedsteforældre ikke kan blive godkendt, før det seksårige barnebarn bliver sendt på institution.

- Jeg føler virkelig, at kommunen modarbejder os. Alvira kommer til at få brug for hjælp resten af sit liv, og kommunen forhindrer hende i at få et forhold til sin biologiske familie, som ville kunne være der for hende, siger Merete Mumm og understreger, at Alvira er anbragt hos 'den bedst tænkelige plejefamilie'.

Kommuner afviser at stille op til interview

P1 Morgen har forelagt kritikken for Ringkøbing Skjern kommune og bedt om et interview, men det har kommunen ikke ønsket af hensyn til tavshedspligt.

De to andre kommuner, der har ansvaret for to af børnebørnene, har fået forelagt sagen. Den ene kommune har ikke svaret på henvendelsen, og den anden kommune, Struer, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men skriver i en mail til P1 Morgen:

"Generelt kan vi sige, at når vi forholder os til et anbragt barns samvær med forældre, familie og netværk, tager vi udgangspunkt i Servicelovens bestemmelser om barnets ret til samvær og kontakt. Dette forsøger vi at tilrettelægge ud fra barnets eller den unges bedste, og hensyntagen til beskyttelsen af deres sundhed og udvikling og med tanke på, at relationen også kan bestå på længere sigt. Beslutningerne om samvær tages efter en konkret og individuel vurdering af barnets behov – og det betyder, at familie og netværk også må indstille sig og indrette sig efter det."

P1 Morgen har også forsøgt at få Kommunernes Landsforening (KL) til at stille op til et interview. Også her har man afvist, men oplyser, at:

"Kommunerne har ifølge Serviceloven pligt til at sikre, at barnet eller den unge har samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen. Samvær med bedsteforældrene vil dog altid bero på en konkret, individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet under hensyntagen til beskyttelse af barnets sundhed og udvikling og beskyttelse af barnet mod overgreb."

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter