Messerschmidt foreslår dansk nationaldag: 'Vi har brug for at minde hinanden om, hvad det er at være dansker'

DF-politikeren foreslår at indføre en dansk nationaldag den 15. juni.

DF's Morten Messerschmidt vil have indført en nationaldag i Danmark. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Rigtig mange lande - herunder alle vores nordiske nabolande - har en nationaldag, hvor nationen, flaget og fællesskabet bliver fejret.

Herhjemme har vi grundlovsdag den 5. juni, men den handler mere om politik end om fædreland, mener DF-politiker Morten Messerschmidt, der gerne vil have en nationaldag i Danmark.

I en kommentar i Berlingske foreslår han derfor, at den 15. juni - valdemarsdag - gøres til nationaldag.

Her skriver han, at der er noget "paradoksalt over, at vi ikke har en nationaldag".

- Det skorter ellers ikke på markeringer i kalenderen. Udover de kristne helligdage, grundlovsdag og valdemarsdag, har der gennem de seneste årtier sneget sig ind til flere markeringer ind, skriver Morten Messerschmidt i kommentaren.

Hvorfor har vi brug for en nationaldag i Danmark?

- I en tid, hvor der er mere og mere, der river og splitter internationalt, har vi brug for at minde hinanden om, hvad det er at være dansker. Vi har brug for at minde hinanden om vores fælles historie og kultur, og det kan man på en nationaldag, hvor man hæver sig over alt det politiske, siger Morten Messerschmidt (DF), medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat.

Er det ikke nok med Grundlovsdag?

- Grundlovsdag handler om politik. Der kan man se alle landets politikere gå rundt og fremlægge deres program og tale om alt det, som vi er uenige med hinanden om. En nationaldag skal samle os om alt det, vi er enige om og stolte af - vores sprog, litteratur, kultur og historie.

Hvorfor lige den 15. juni?

- I år - på Valdemarsdag - fejrer vi Dannebrogs 800-års jubilæum, da historien siger, at det var i 1219, at flaget faldt ned som et tegn fra Gud om, at danskerne ville sejre ved slaget i Lyndanisse. Den fest skal selvfølgelig fejres, og hvilken bedre måde at gøre det på end at kalde det Danmarks nationaldag.

Hvordan skal nationaldagen fejres?

- Måske kan det være en halv eller en hel fridag, hvis arbejdsmarkedets parter kan nå frem til det, men i hvert fald skal vi bare mødes, synge de danske sange og stå sammen om alt det, vi har til fælles - og som står i modsætning til det politiske, vi strides om i dagligdagen.

Ifølge Dansk Erhverv koster en national fridag omkring fem milliarder kroner. Hvor skal pengene komme fra?

- Det er heller ikke sikkert, at det skal foregå på den måde, men jeg synes i hvert fald, at man skal være åben over for at sige, at nu finder vi en dag, og det er oplagt her i år, hvor vi har 800-året for Dannebrog. Om man så i en overenskomstforhandling kan finde ud af en kvart, en halv eller en hel fridag, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi får et nationalt samlingspunkt, hvor vi fokuserer på det, som holder os sammen inden for nationen, siger Morten Messerschmidt.

Facebook
Twitter