Danske medier skal passe på i dækningen af krænkere, som Frank Jensen og Morten Østergaard. For MeToo-dækningen kan udvikle sig til en folkedomstol, hvor de anklagede mænd ikke får tiltrækkelig mulighed for at forsvare sig.

Sådan lyder advarslen fra Åsa Linderborg, der som kulturchef på avisen Aftonbladet, var en central figur i det svenske MeToo-opgør.

For avisens dækning af sager på et teater i Stockholm gik for langt, og teaterchefen Benny Frederiksson begik selvmord, efter anonyme kilder blandet andet havde anklaget ham for at true en ansat til at få en abort. Flere af anklagerne blev senere tilbagevist, og for Åsa Linderborg blev sagen en øjenåbner.

- Det, som gik galt, var, at vi navngav personer, som ikke var dømt for noget, eller brugte anonyme vidner, fortæller hun til DR.

- Fejlen er at hænge folk ud, der ikke har en chance for at forsvare sig, eller som kun skal kommentere anonyme kilder, for så ved man jo ikke, hvem anklageren er, siger hun.

'Blæste på retssikkerheden'

Hun advarer danske medier om at give køb på presseetiske idealer.

- Vi blæste på presseetikken, og vi blæste på retssikkerheden, og vi gjorde det i den gode sags navn, for MeToo er også en god ting, siger Åsa Linderborg, der har skrevet bogen 'Året med 13 måneder' baseret på sin dagbog over forløbet.

Det var i årene 2017 og 2018, at de svenske MeToo-afsløringer for alvor brød løs. I Danmark oplever vi nu vores eget opgør, hvor magtfulde mænd som Københavns overborgmester, Frank Jensen, og De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, inden for kort har måttet trække sig fra deres poster på grund af krænkende adfærd.

I medierne har både værten på P1-programmet shitstorm, Mads Aagaard Danielsen og en chef på forlaget Gyldendal mistet deres job efter anklager om krænkende adfærd.

Det var Berlingske, der bragte historien om P1-værtens opførsel frem. Her vækker den svenske advarsel genklang hos chefredaktør Mette Østergaard.

- Nogle af de erfaringer, man har gjort sig i Sverige, synes jeg bestemt, vi skal lytte til i Danmark, siger hun.

-I Sverige havde man en debat, som jeg opfatter som mere heftig, også på de sociale medier, og som desværre havde nogle meget ulykkelige konsekvenser, siger hun.

Netop derfor mener hun, at det i MeToo-dækningen er uhyre vigtigt, at man holder sine journalistiske principper "meget, meget højt".

- Fordi der er tale om meget store konsekvenser, både for de kvinder, der er involveret, og for de mænd, som anklagerne bliver rettet mod, siger Mette Østergaard.

Vigtige principper

Berlingske valgte - i lighed med DR - at bringe navnet på P1-værten, og ifølge Mette Østergaard skete det efter nøje overvejelser.

Når navnet blev bragt, skete det blandt andet, fordi vidnerne stod frem, der var tale gentagne krænkelser, og fordi værten bestred et job, hvor han netop stillede andre til ansvar for deres digitale krænkelser.

- Der er så mange andre paramenter, der skal være i spil. Derfor er det så svært at lægge en præcis skabelon ned over. Men netop, når det er svært, skal vi gribe til vores principper og etiske retningslinjer i stedet for at blive henført i en eller anden blodrus, siger hun.

Politiken har været af at de medier, der har dækket debatten i Danmark intenst, og blandt andet bragt kvinders vidnesbyrd om sexchikane og krænkelser i flere brancher.

Chefredaktør Christian Jensen mener, at Åsa Linderborgs advarsel er værd at lytte til.

- Hendes vigtigste pointer er vel, at vi virkelig skal holde tungen lige i munden i medierne, når vi beskæftiger os med de her MeToo-sager. I særdeleshed, når det handler om anonyme kilder, der retter anklager med en navngiven person. Det stiller nogle helt ekstraordinære krav til dokumentation og journalistisk etik i forhold til at høre den angrebne person, siger Christian Jensen.

- Så det er helt evident vigtigt, at vi lige stopper op, midt i at en vigtig samfundsbevægelse er i gang, og kigger på vores egen praksis med en kritisk distance. Det, synes jeg, er en nødvendig og rigtig påmindelse, siger Christian Jensen.

'Kalder på eftertanke'

Han mener, at der har været tidspunkter hvor den danske dækning er løbet lidt for stærkt. Han peger på den weekend, hvor Frank Jensen skulle forsvare sig på rådhuset. I løbet af weekenden kom der oplysninger om nye sager frem fra anonyme kilder. Kilder, som Frank Jensen kendte identiteten af, men som ønskede at være anonyme i medierne.

- Det er jo at stille Frank Jensen i en meget vanskelig situation. Hvordan i alverden skal han kunne forsvare sig mod de konkrete oplysninger, når han er frataget muligheden for at fortælle, hvem de konkrete oplysninger stammer fra? Det synes jeg er presseetisk betænkeligt. Og det synes jeg kalder på eftertanke, siger chefredaktøren.

I dag fortryder Åsa Linderborg en skarp klumme, hun skrev i Aftonbladet om den anklagede teaterchef. Klummen var baseret på oplysninger, der senere viste sig ikke at være sande.

Derfor, siger hun, vil hun "resten af sit liv være forbundet" med det efterfølgende selvmord.

- MeToo i Sverige var frygteligt hård og utroligt aggressiv, konkluderer hun.

I Danmark mener chefredaktør Mette Østergaard fra Berlingske, at danske medier har lært af forløbet i Sverige.

- MeToo-debatten i Danmark kommer jo tre år senere, end den gjorde i Sverige. Jeg tror, at vi som medier kan tage nogle erfaringer fra det, man lærte i Sverige og bruge det. For der er ingen tvivl om, at det er en meget svær diskussion - også mediemæssigt. Vi skal derfor være ekstremt påpasselige og yderst ansvarlige, siger hun.