Mette Fugl om Tyge Pedersen: Old school på den gode måde

DR’s mangeårige udlandskorrespondent og vært Tyge Pedersen døde juledag, 71 år gammel.

Journalist og tv-vært Tyge Pedersen er død. (© Scanpix)

Tyge blev med rette hyldet som et journalistisk fyrtårn i sin 33 år lange karriere i Danmarks Radio, da han valgte en fratrædelsesordning i 2010 – for sin journalistiske indsats som medarbejder og udlandskorrespondent i Vesttysklands hovedstad Bonn og i EF-/EU-hovedkvarteret i Bruxelles, som vært og redaktør af TV-programmet ’Udefra’, og som radiomedarbejder på Radioavisen og ’Orientering’, men også for at have sin egen stil og for sin underfundige og underspillede humor.

Redaktionssekretær på Radioavisen Kai Selliken var også redaktionssekretær på Information i de år, hvor Tyge Pedersen var ansat.

- Tyge var i ordets bedste betydning en original. Han var højt begavet og utroligt engageret i de historier, han tog fat på, først som indlands- og siden som udlandsmedarbejder på Information. Især Østeuropa optog ham. Han havde en kolossal kulturel ballast, og selvom han kunne virke som et fliphoved, dengang i slutningen af 60’erne og 70’erne, så var han særdeles omhyggelig med sine historier. Dengang, og siden på TV og i radioen, kunne han fortælle en historie som få andre. Når han lavede et indslag til Radioavisen fortalte han, så ingen kunne forlade stuen, før man havde hørt historien til ende.

Det var i den periode, hvor Tyge berigede det danske sprog med ordet systemkritiker. Inden da brugte man ordet dissidenter, men det hadede Tyge, så han opfandt ordet, og det blev optaget i Retskrivningsordbogen i 1971.

I 1977 forlod Tyge Information for at blive ansat på TV-Avisens udlandsredaktion som menig medarbejder, men efter et par år blev han Tysklandskorrespondent i Vesttysklands hovedstad Bonn og siden EF-/EU-korrespondent i Bruxelles.

Leif Davidsen og Mette Fugl var korrespondentkollegaer med Tyge i 80’erne og 90’erne.

- Tyge mente selv, at den største internationale historie i hans journalistiske karriere var Murens fald - og den kom han for sent til! Han var i Warszawa for at dække den tyske kansler Helmut Kohls besøg, og da han valgte at lade kansler være kansler og ville til Berlin med en britisk kollega, kunne de ikke rejse på grund af tåge, fortæller Leif Davidsen.

Tyge har selv skrevet om episoden og citeret kollegaen for at sige: - Tyge, er du klar over, at vi netop er gået glip af den største nyhed siden afslutningen af Anden Verdenskrig? Hvor nødig jeg end ville, måtte jeg give ham ret, skrev Tyge selv om situationen. Davidsen og Mette Fugl fortæller videre:

- Tyge var old school – det, han lavede, var alvorligt og seriøst, på BBC-niveau. Man fik fanden mig noget at vide, når man havde hørt hans indslag. Han var meget grundig og satte troværdighed over hurtighed. Han ville hellere aflevere for sent end aflevere noget, han ikke kunne stå inde for.

Tyge fik opkaldt en pris efter sig. Ikke en af den slags, nogle får for godt sprog eller dybdeborende journalistisk. ’Tyge-prisen’ er af en helt anden karat og opstod, da Tyge ville give TV-Avisens chef Hans Morten Rubin tæsk.

Ved en våd julefrokost i Radiohuset var Tyge og Hans Morten kommet voldsomt op at skændes. Tyge hev fat i Hans Mortens krave og hev ham tværs over leverpostejen, rødbederne og de syltede agurker for at give ham et lag tæsk. Hans Morten flygtede ud på først toilettet og senere ind på sit kontor, hvor han låste døren. Tyge stod uden for og bandede og hamrede på døren for at få fat på chefen, inden en kollega troppede op med en flaske whisky og beordrede de to til at sætte sig sammen, dele flasken og løse uoverensstemmelserne i mindelighed. Hans Morten besluttede at oprette Tyge-prisen, som naturligvis bestod af en flaske whisky – og den skulle hvert år gives til den medarbejder på TV-Avisen, der havde generet chefen MEST.

Som TV Avis-medarbejder dækkede Tyge også den filippinske præsident Ferdinand Marcos’ fald og flugt til USA i 1986. Det gjorde han så godt, at den nye præsident Corazon Aquinos regering inviterede ham til Filippinerne, så han før de fleste andre kunne få en tur i det berømte præsidentpalads og se præsidentfruen Imelda Marcos’ flere end 1000 par sko i kælderen.

Og så havde Tyge en vidunderlig humor, som man kunne opleve år efter år i TV-Avisens revy. Alle ventede på ’Pedersen, Bispebjerg’, den kritiske, brokkende TV-seer i sin netundertrøje foran TV-apparatet, der ville klage over alt og alle – afleveret på Tyges egen underspillede facon. Han slog de fleste professionelle stand-up-komikere med flere længder.

At Tyge var helt sin egen, er der mange andre eksempler på. Kollegaen fra Radioavisens udlandsredaktion i 90’erne Thomas Ubbesen husker en episode, hvor selv udlandschefen, den senere EU-Kommissær Connie Hedegaard, kom til kort:

- Det var om den grufulde historie fra Belgien i midten af 90’erne om den pædofile Marc Dutroux, der havde holdt piger fanget og misbrugt dem seksuelt og mishandlet og myrdet flere af dem. Vi havde jo Tyge som korrespondent i Bruxelles, så jeg ringede til ham for at få ham til at lave historien til 12 radioavisen. Det syntes Tyge ikke. Han var EU-korrespondent og fanden mig ikke Belgien-korrespondent. Siden mødte Connie Hedegaard ind, og hun glædede sig til at høre Tyge fortælle historien om Dutroux-sagen i 12 radioavisen, indtil hun fik at vide, at det kunne hun godt glemme alt om. Så ringede Connie til Tyge! Lidt senere vendte hun fattet men beskæmmet tilbage og meddelte, at den var god nok – det var IKKE en EU-historie. Siden sagde Tyge om episoden, at han var sgu ikke Connies dansebjørn!

Da Tyge kom hjem til Danmark fra Bruxelles, fik han sit eget barn – TV-programmet Udefra, hvor han både var redaktør og vært. Et program, der gik bag om de hurtige nyheder om verdens brændpunkter. Hans kontor lignede Jerusalems ødelæggelse med bånd, papirer og cigaretskodder, men han fandt altid de ting, han skulle bruge. Det kunne ind imellem være lidt krævende at være tilknyttet 'Udefra', fortæller flere producerassistenter.

- Tyge var ikke glad for den nye teknik – dvs. computere. Han kunne ikke rigtigt forlige sig med dem, så alle manuskripter var skrevet på et godt gammeldags hakkebræt af en skrivemaskine med utallige håndskrevne rettelser. Det var ikke altid, papirerne lå i den rigtige rækkefølge eller var nummererede, så det var et større detektivarbejde at finde ud af, hvordan de 20-25 manussider skulle lægges til rette. Men man kunne simpelthen ikke blive sur på Tyge, og hans 'Udefra' endte jo altid med at være fremragende.

Det sociale betød også meget for Tyge. Han var i mange år tovholder på fredagsbaren på Restaurant Willumsen, hvor kolleger kunne spise sammen og senere lade øllet flyde.

Han var ked af, at DR besluttede at nedlægge hans elskede 'Udefra' i november 2006. Men hans grundighed og fremragende fortælleevner kom radioens lyttere til gode, da han leverede det ene høreværdige indslag efter det andet til Radioavisen og Orientering. Han var altid i stand til at finde en interessant historie til dagen efter, og redaktionssekretærerne glædede sig til at møde ind for at lytte til hans fantastiske indslag – de fleste i øvrigt kun med hans stemme uden ekstra real-lyde.

Nu er stemmen forstummet – en stemme, alle kunne genkende, når de hørte den. En stemme fuld af indsigt, visdom og med en fortælleglæde, der tryllebandt.

ÆRET VÆRE TYGE PEDERSENS MINDE

Facebook
Twitter