Mette Villadsen havde nøje overvejet, om hun havde lyst til at donere sin ene nyre til sin mand, Jesper Baand Villadsen.

Men en dag stod svaret helt klart for hende. Det skulle hun bare. Deres liv skulle ikke længere dikteres af nyresygdommen og de to-tre timers dialysebehandling, Jesper hver dag skulle igennem.

- Vi skulle videre med vores liv og ikke have sygdom resten af tiden, for vi havde fået at vide, at det var ret urealistisk, at Jesper ville få en nyre fra ventelisten, siger hun.

Desværre for parret havde Jesper Baand Villadsen matchede Mettes nyre ikke. Alligevel kom hendes nyre til at spille en rolle.

I et andet skandinavisk land stod en anden nyresyg med en villig donor nemlig i samme situation. Heller ikke her passede donorens nyre. Det ville den til gengæld gøre hos Jesper Baand Villadsen, mens Mette Villadsens nyre ville passe til den anonyme nyresyge.

Dét match blev fundet gennem et nyt "nyrebyttesystem" mellem de skandinaviske lande og førte til, at Jesper Baand Villadsen som den første dansker for nylig fik en ny nyre som følge af et nyrebytte.

Patienter kunne være henvist til dialysen i årevis

Nyrebyttesystemet er et skandinavisk program, og de første transplantationer baseret på nyrebytte fandt sted sidste år i Sverige.

Helt kort fungerer systemet ved at matche nyresyge patienter, der har en donor blandt deres nærmeste, men ikke kan bruge den nyre på grund af blodtypen eller antistoffer, med andre nyresyge i samme situation.

Det betyder, at donorerne ikke giver deres nyre til deres nærmeste, men i stedet sender nyren til en anden nyresyg, hvis donor så sender deres nyre den anden vej.

- Man laver en byttehandel, men i stedet for at det kun kommer ét par til gode, så kan det komme to, fire eller endnu flere par til gode, forklarer Karen Skov, der er transplantationsansvarlig overlæge på Aarhus Universitetshospital (AUH) og har siddet med i styregruppen for nyrebytteprogrammet.

Alene på AUH står 100 mennesker lige nu på venteliste til at modtage en ny nyre.

- Det her betyder, at man kan hjælpe nogle nyresyge patienter, som det ville være meget svært at finde en donor til. De patienter ville typisk være henvist til eksempelvis dialysebehandling i årevis, så det her giver dem en chance for at blive transplanteret, siger hun.

'Der er tale om en revolution'

Hos Nyreforeningen er der stor begejstring over den nye metode inden for nyretransplantation.

- Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er en revolution inden for levende organdonation, siger foreningens næstformand, Malene Madsen.

Lige nu er der cirka 400 patienter herhjemme, som står på venteliste til en ny nyre. Og for dem vil det få en kæmpe effekt, hvis der virkelig kommer gang i donorkæderne.

Både fordi der forhåbentlig kan komme flere nyrer i spil, men også fordi det bliver muligt at finde nyrer, der passer bedst muligt til den nyresyge.

- Et bedre match betyder jo, at du skal have mindre immundæmpende medicin, og at nyrens levetid også må forventes at blive længere. Så det er på alle måder fantastisk, at vi har mulighed for at jagte det bedste match til de personer, som står og venter på ny nyre i dag.

'Honey moon'-periode

Systemet er anonymt, så modtagerne ved ikke, hvem de har fået en nyre fra, og donorerne ved ikke, hvem de har givet en nyre til.

For Mette Villadsen har det været en stor lettelse ikke at vide, hvor nyren er endt henne.

- Jeg behøver ikke tænke over, om min nyre fungerer, som den skal, hos den anden part. Jeg har gjort det, jeg skulle, og så skal vi se fremad nu, forklarer hun.

- Jeg har ikke behov for at vide, hvem der har fået min, eller hvordan det går.

Ved det seneste kontrolbesøg på hospitalet var det umiddelbart ikke muligt at aflæse på tallene, at han er nyrepatient.

- Mit liv før og nu er jo som nat og dag. Før var der restriktioner og afhængighed af dialyse – nu må jeg spise og drikke det, jeg har lyst til. Jeg kan rejse igen og forhåbentligt komme til at arbejde igen. Det er jo frihed, frihed, frihed jeg har fået tilbage, siger Jesper Baand VIlladsen.

Og fremgangen har Mette Villadsen også kunnet mærke. Kuløren i huden og ansigtet er vendt tilbage, og der er også kommet et glimt i øjet.

- Jeg tror også, at vi har mærket sådan en ’honey moon’-periode lige her bagefter. Han er meget, meget glad.