Mette skulle overvåges af personer, der ikke kendte hendes handicap inden: 'Det er useriøst'

Overvågning i privaten tyder på, at kommuner mangler faglighed, kritiserer handicaporganisationer.

Mette Maabjerg er lam fra brystet og nedefter, siden hun i maj 2013 faldt ned ad en trappe. Aarhus Kommune vil overvåge hende to døgn for at undersøge hendes behov for hjælp. Observatørerne må intet få at vide om hende inden ud over navn og adresse.

Mette Maabjerg vil i år få besøg af to mennesker, hun aldrig har mødt, som skal holde øje med hende i to døgn.

Aarhus Kommune skriver, at medarbejderne skal ´fungere som en flue på væggen.´

De får intet at vide om Mette Maabjergs handicap, inden de står foran hoveddøren, men skal på to døgn observere, hvad de ser.

Når Mette Maabjerg skal overvåges, er det for, at kommunen bedre kan se, hvilken hjælp hun har behov for efter et fald på en trappe i 2013, hvor hun blev lam, fik smerter i maven og dårlig bevægelse og smerter i venstre arm og hånd.

Hun er uenig med Aarhus Kommune om, hvilken hjælp hun har behov for. Derfor har kommunen hyret det private firma ´Focus People´ til neutralt at se på hende.

- For at sikre at vurderingen af dit støtte behov er objektiv, vil medarbejderen, der kommer hos dig, på forhånd kun informeres om dit navn og din adresse, skriver Aarhus Kommune i et brev.

Men det er umuligt at lave en god saglig observation, hvis man på forhånd intet ved om borgeren med handicap, lyder kritikken fra Jens David Kofoed Mogensen, der er faglig leder i Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen.

- Det er simpelthen useriøst. Færdig slut, det er ganske enkelt ikke fagligt i orden, siger han.

VISO rådgiver blandt andet kommuner om sager på handicapområdet og laver også selv observationer. Når det sker, kigger de på sagsakter, taler med borgeren inden og har på forhånd viden om handicappet.

- Det kræver højt specialiseret viden at lave en observation. Man kan ikke observere uden at vide, hvad man skal se efter, siger Jens David Kofoed Mogensen.

Han peger på, at man skal kigge efter forskellige ting ved forskellige handicap. Drejer det sig om for eksempel en hjerneskade, skal man fx holde øje med, om den handicappede kan planlægge, se fremad og i stand til at korrigere sin egen adfærd.

- Der er risiko for at overse mange ting, hvis man ikke er uddannet, siger den faglige leder i Socialstyrelsen.

Kommune vil undersøge Mettes behov grundigt og neutralt

Aarhus Kommune har valgt firmaet Focus People til at observere, fordi de i forvejen arbejder med hjælperordninger til handicappede, er godkendt af Socialstyrelsen og også brugt af andre kommuner. For at være uvildige, ved den sosu-assistent eller sygeplejerske, der skal holde øje med Mette Maabjerg, intet på forhånd.

- Det kræver ikke, at man kender til hverken diagnoser eller borgerens funktionsniveau at lave en observation, men borgeren er velkommen til at fortælle, hvad der er relevant, siger Tina Fendinge, myndighedsche i Rådgivning & Visitation i Aarhus Kommune.

Hun peger på, at kommunen af hensyn til GDPR og tavshedspligt ikke vil fortælle mere end nødvendigt til det private firma, som kommer.

Når kommunen ønsker at observere Mette Maabjerg, skyldes det, at de gerne vil finde ud af hendes behov for hjælp mere grundigt.

Ankestyrelsen er nået frem til, at Aarhus Kommune ikke undersøgte sagen godt nok, da kommunen sidste år besluttede, at Mette Maabjerg ikke længere skulle have personlige handicaphjælpere, men i stedet primært hjemmehjælp. Derfor skal kommunen se på sagen igen.

Mette er panikslagen over overvågning

Mette Maabjerg tror ikke, at et privat firma, der er hyret af kommunen, kan lave en mere objektiv vurdering end kommunen.

I stedet så hun gerne, at kommunen kom på besøg nogle timer, talte med hende om hendes behov for hjælp, og hun kunne vise dem, hvad hun kan og ikke kan.

Det kunne give et lige så rigtigt billede som at overvåge hende to døgn, mener hun.

- Jeg kan sætte en hverdag op de to døgn, som er total meningsløs i forhold til, hvordan den ellers vil se ud. Jeg har svært ved at se, hvorfor de skal komme og observere mig i 48 timer. Jeg er fuldstændig panikslagen. Det er så frygteligt at tænke på, at der kommer to mennesker uden fra og invaderer mig og mit hjem, siger hun.

Mette Maabjerg mener ikke, at hun reelt kan sige nej til overvågning, fordi det vil påvirke sagen negativt.

For at kunne lave en god faglig vurdering og observation, kræver det inddragelse og samarbejde med det menneske, som har et handicap, mener faglig leder Jens David Kofoed Mogensen fra VISO under Socialstyrelsen.

- Det er en sårbar og vanskelig situation at lave en observation for det menneske, der skal observeres. Det handler om at være i dialog med borgeren. Observationen har ikke ret stor værdi, hvis folk ikke vil deltage, siger han.

Kritik: Kommuner mangler viden

Det er blevet mere almindeligt, at kommuner overvåger handicappede for at udmåle hjælp. Halvdelen af landets kommuner har siden 2017 observeret handicappede. Overvågningen tager alt fra få timer, til flere døgn og uger, viser DR´s aktindsigt til kommunerne.

Danske Handicaporganisationer mener, at overvågningen er et udtryk for, at kommunerne ikke har tilstrækkelig faglige viden og kan bruge observatører, der ved for lidt om handicap.

- Hvis kommunerne havde den viden og lod være med at sende ufaglærte ud til at lave observere, så var vi mange, der ville være meget lykkeligere. Kommunerne ses i højere og højere grad som umodne til at varetage opgaver, som den her, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han mener, at overvågning er ydmygende og krænker privatlivet.

Det hænder, at kommuner og mennesker med handicap ikke er enige om behovet for hjælp, men Thorkild Olesen mener ikke, at overvågning kan afgøre, hvem der har ret.

- Det handler om at afdække behovet for hjælp, og det kan man gøre ved at tale med borgerne. Mennesker med handicap er ikke ude på at snyde systemet, men få den hjælp, som vi har behov for, siger han.

Folketinget skal tage stilling til om hele handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne, fordi et borgerforslag har fået over 50.000 stemmer.

I forslaget står der, at det er for vilkårligt, hvilken hjælp som mennesker med handicap får, at kommunerne laver for mange fejl og ikke har den nødvendige specialviden.

Regeringen undersøger: Kan kommuner løfte opgaven?

Kommunernes Landsforening peger på, at kommuner skal undersøge sager grundigt for ikke at få kritik af Ankestyrelsen. Derfor kan det i nogle sager være nødvendigt at observere. Det vil være en forkert beslutning af flytte handicapområdet væk fra kommunerne, mener kontorchef Janet Samuel fra KL´s Socialpolitiske Kontor.

- Kommunerne er tættere på borgerne og en har social faglighed. Fagligheden er til stede. Det er et spørgsmål om rammerne, mener hun.

Janet Samuel peger på, at kommuner har ansat socialrådgivere, terapeuter og har et helhedssyn på borgeren. Hvis kommuner mangler viden om handicapområdet, kan de allerede i dag trække på VISO under Socialstyrelsen.

- Det kan være, at rådgivning af kommunerne skal være lettere og mere struktureret at komme til. Det kunne være interessant at kigge på, siger Janet Samuel.

Regeringen er i gang med at undersøge, hvordan kommuner løser handicapområdet.

- Hele diskussionen om at have den rigtige viden, og den rigtige specialisering på socialområdet kigger vi på. Vi ser på, om der er nogle opgaver, der er så højt specialiseret, at det kan den enkelte kommune ikke løfte, siger Astrid Krag (S), der er social og ældreminister.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter