Michelle fik taget kvælertag af sin mor og slået en tand ud af sin far: 'Jeg ville ønske, at nogen havde undersøgt mig fra top til tå'

Retsmedicinere bør undersøge alle børn, når der er mistanke om vold, lyder det efter ny rapport.

(Foto: Dennis Olsgaard © DR)

26-årige Michelle Røge kalder sin opvækst i Hirtshals for turbulent og kaotisk.

For eksempel vidste hun sjældent, hvornår der var mad på bordet, eller om politiet ville banke på døren.

Andre ting var hun dog helt sikker på.

- Jeg var sikker på, at mine forældre var påvirkede. Jeg var sikker på, at jeg ikke kunne komme i skole til tiden, fordi min far lå fuld ude foran vores dør til lejligheden. Sådan nogle ting kunne jeg regne med, fortæller Michelle Røge.

Misbruget ledte til daglige slåskampe mellem de to forældre, hvor Michelle og hendes søster ofte blev involveret i et forsøg på at standse konflikten.

- Mange gange er jeg blevet involveret i et slagsmål mellem mine forældre, hvor det decideret ikke var møntet på mig, men jeg har fået store knubs.

Engang fik Michelle slået sin ene tand ud af sin far, efter hun var kommet imellem forældrene. En anden gang tog hendes mor kvælertag på hende, fortæller hun.

- Jeg har nok været lidt over konfirmationsalderen. Vi går ved boligblokken, hvor vi bor. Hun taler grimt til min lillesøster, og jeg svarer, at sådan skal hun ikke tale til min søster.

- Da vi kommer hjem, vil hun tage min telefon som en straf. Men den ville jeg helst ikke give hende, fordi det var min livline, hvis der var behov for hjælp. Så overfalder hun mig og tager kvælertag.

Michelle husker ikke, hvor længe hænderne klemte om hendes hals. Men hun husker følelsen af, at overfaldet var meget voldsomt. Den episode sidder stadig dybt i hende i dag.

Ifølge aktindsigter, som DR Nyheder har set, var begge Michelles forældre misbrugere. Forældrene lever ikke i dag.

Undersøgelser afslører vold

Michelle Røge blev aldrig undersøgt for mulige mærker på kroppen, selvom hun kom fra et turbulent hjem, hvor politiet ofte var på besøg på grund af husspektakler og slåskampe.

Og det er normalt, at børn ikke bliver undersøgt af en retsmediciner, når de bliver afhørt af politiet i et af landets børnehuse, der hjælper myndighederne i sager om overgreb mod børn.

På landsplan er det 2,3 procent af de børn, der er til videoafhøring i landets børnehuse, som får lavet en retsmedicinsk undersøgelse, hvor man ser efter tegn på mulig vold på kroppen.

Til sammenligning er det kutyme, at voksne undersøges på en skadestue eller hos en læge, hvis man mistænker, at de har været udsat for vold.

Men det virker at bruge retsmedicinske screeninger.

Sådan lyder det i en ny rapport, som udkommer i dag.

I løbet af de sidste to år har Børnehuset Hovedstaden, Retsmedicinsk Institut og Københavns Politi lavet retsmedicinske screeninger af 205 børn, hvor der var mistanke om, at de havde været udsat for vold.

Og retsmedicinerne fandt mærker på kroppen hos 59 ud af 205 børn tilknyttet børnehuset - mærker der viste mulige tegn på vold.

Derudover havde en række børn brug for hjælp til fysisk og mental sundhed.

- Jeg er overrasket over, at tallet er så højt, og det viser, at det giver god mening at lave de her undersøgelser, siger Pernille Spitz, der er psykolog og leder i Børnehuset Hovedstaden.

Derfor mener hun, at alle børn skal sikres en fysisk undersøgelse, når de bliver videoafhørt af politiet på baggrund af mistanke om vold.

For som det er lige nu, hviler bevisbyrden meget på børnenes udsagn og barnets skuldre, når det kommer til at fortælle, hvad der er sket.

- Det er klart, at børnene kan befinde sig i en loyalitetskonflikt, hvis de skal fortælle om vold, de har været udsat for af deres egne forældre. Her er screeningerne et objektivt bevis.

Kommunen og politiet kan i samarbejde sende barnet videre til Børnehuset, hvor barnet bliver ledsaget af en pædagog eller lærer, som de kender i forvejen, og bliver afhørt af politiet. I dette toårige samarbejde bliver barnet også undersøgt af en sundhedsplejerske, tandlæge og retsmediciner. På billedet ses Pernille Spitz fra Børnehuset Hovedstaden og Jytte Banner, retsmediciner. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Michelle Røge oplevede volden i sin barndom, før de danske børnehuse blev oprettet i landets regioner i 2013.

Og hun husker, hvor svært hun havde ved at fortælle politiet, hvad der egentlig foregik i deres hjem, når betjentene bankede på døren til familiens lejlighed.

- Jeg kan huske, at hvis vi havde politiet på besøg, stod min mor som en høg i nakken af mig for at høre, hvad jeg sagde.

- Jeg vidste godt, at hvis jeg sagde noget forkert, skulle jeg stå til regnskab, når de gik, siger Michelle Røge.

Mærker fra leg eller mulig vold

I Danmark er der ikke nogen faste procedurer eller regler for, at børn skal undersøges fysisk af en læge eller retsmediciner, hvis myndighederne har mistanke om, at de har været udsat for vold.

Men den mulighed skal vi give børnene, mener Jytte Banner, der er professor, retsmediciner og statsobducent på Retsmedicinsk Institut i København.

- Vi skal ligestille børns retssikkerhed med voksnes og tage børn alvorligt, når de siger, at de har været udsat for vold, eller hvis andre har mistanke om, at de har været det, siger hun.

Med hjælp fra en lineal, en skitse og det rigtige lys kan retsmedicinerne ofte skelne mellem ar eller mærker fra mulig vold og leg eller hændelige uheld.

- Vi vurderer lokationen og symmetri af de blå mærker og ser efter mønstre i læsionen, som kan tyde på, at barnet for eksempel er blevet slået med et bælte eller en grydeske, siger Jytte Banner.

Børnene i undersøgelsen var mellem 4 og 15 år. Det var omkring otte-ni-årsalderen, hvor retsmedicinerne fandt flest tilfælde med mulig vold.

Og Københavns Politi har været glade for det toårige samarbejde med retsmedicinerne.

Ifølge vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi har politiet haft et bedre grundlag for at vurdere sagerne, end hvis de havde videoafhøringerne alene.

- Ligegyldigt hvor dygtige efterforskere, vi har, er det ikke 100 procents-sandheder, vi får frem fra børnene. Derfor er det meget væsentligt for os for at underbygge sagerne med så meget viden som overhovedet muligt, siger han.

'Regeringen bør handle på bekymrende tal'

Forslaget om at indføre retsmedicinske undersøgelser af børn i hele landet får støtte af socialordførerne fra både Enhedslisten og De Konservative.

- Målet er at lave et sikkerhedsnet, der er så finmasket, at der ikke er voldsramte børn, der falder igennem, siger Pernille Skipper, socialordfører i Enhedslisten.

Brigitte Klintskov Jerkel fra Konservative kalder de 2,3 procent af børnene, som i dag bliver undersøgt af en retsmediciner i børnehusene, for et "bekymrende lavt tal".

Især da børnene ikke selv kan henvende sig på en skadestue eller anmelde volden til politiet.

- Regeringen har jo sagt, at man gerne vil være børnenes regering. Så synes jeg, at man bør handle på de meget bekymrende tal, siger hun.

DR har spurgt socialminister Astrid Krag (S), hvad hun siger til Børnehusets anbefaling om at gøre retsmedicinsk screening obligatorisk.

Ministeren har afslået at stille op i et interview, men skriver følgende:

"... Der kommer en undersøgelse af, hvorfor der er forskel på kommunernes brug af børnehusene, og i forlængelse heraf vil det være muligt at tage en politisk drøftelse af eventuelle tiltag, herunder også i forlængelse af den nye rapport fra København."

Michelle Røge bor i dag i Hjørring sammen med sin kæreste og to børn, hvor hun læser til socialpædagog.

Og selvom hun er et andet sted i dag, ville hun ønske, at en retsmedicinsk undersøgelse havde været mulig i hendes sag, da hun var barn.

- Meget af det, jeg har oplevet, kunne have været undgået, hvis der var nogen, der havde undersøgt mig fra top til tå. Hvis man havde kigget på os i et trygt rum, kunne man sagtens have fundet belæg for at få os fjernet, siger hun.