Michelle konverterede til islam som 12-årig: Jeg forstår dem, der ikke står frem

Frygten for at blive chikaneret afholder konvertitter fra at være åbne om deres valg af islam.

27-årige Michelle Willumsen fra Søborg har oplevet at blive råbt af og kaldt landsforræder.

Som 15-årig valgte Michelle Willumsen til sin families store undren at iføre sig et tørklæde og bekræfte det valg, hun havde truffet tre år forinden. At udskifte kristendommen med islam.

Et valg, der ikke har været helt uden konsekvenser.

Derfor har det heller ikke været helt uden forbehold, at 27-årige Michelle Willumsen fra Søborg har indvilliget i at dele sine tanker og oplevelser om at konvertere med hele Danmarks befolkning i programmet ‘Når naboens datter bliver muslim’.

For Michelle Willumsen er det blandt andet vigtigt at få vist, at hendes tilværelse ikke er meget anderledes end mange andres. Selvom hun ifører sig et tørklæde, der får folk til åbenlyst at udtrykke deres utilfredshed med hendes personlige valg.

Hun forstår godt, hvorfor mange konvertitter ikke vil stå frem.

Frygt for at blive forfulgt

Lisbet Barret og Vibeke Heide-Jørgensen fra DR Fakta står bag ’Når naboens datter bliver muslim’ og har i deres kamp for at finde medvirkende til de to programmer mærket den påpasselighed, der er blandt danske konvertitter.

- Vi har været i kontakt med mange, der har sendt os videre i deres netværk, og vi har skrevet til stort set alle med blå øjne og tørklæde via blandt andet Facebook, siger Lisbet Barret.

- Mange svarer ikke, mens nogle tænker over det noget tid og siger så nej tak, fordi de er bange for, hvordan de bliver fremstillet, supplerer Vibeke Heide-Jørgensen.

Billedet, af at kvindelige konvertitter ikke har lyst til at stå frem af frygt for at blive forfulgt, bekræftes af religionssociolog fra Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

- Det er ikke, fordi de ikke tåler kritik, men de oplever en skævvredet fremstilling af, hvordan deres miljøer er, siger han og understreger:

- Om det faktisk forholder sig sådan, kan være svært at sige, men det er det, de giver udtryk for. De oplevelser, jeg hører om, er, at nogle af de her kvinder bliver spyttet på, bliver råbt af eller får hevet deres tørklæde af af andre, de møder. Især efter terrorangreb, som for eksempel ved Krudttønden i København, bliver de udsat for ubehagelige spørgsmål på arbejdspladsen eller på studiet, fordi der er en meget ophedet stemning blandt dem, der mener, at man kan tillade sig at spytte og råbe efter muslimer.

Øget mistillid

Der findes ifølge Brian Arly Jacobsen ikke eksakte tal, der dokumenterer, hvor stort omfanget af problemet er, men historierne om kvinder, der føler sig forfulgt eller chikaneret, spreder sig hurtigt i de tillukkede miljøer og medfører en solidaritet, mener han.

- Det giver en mistillid til samfundet, og det er problematisk. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det uheldigt, for sådanne historier forstærker blot den lukkethed, der i forvejen eksisterer.

Michelle Willumsen understreger, at det er begrænset, hvad hun har oplevet af problemer, efter hun er konverteret og har opbygget en tilværelse som dansk muslim, der med egne ord 'bare fungerer'.

Det er svært at sige noget om, hvorvidt muslimer bliver udsat for mere chikane end andre religiøse grupper, påpeger Brian Arly Jacobsen.

- Men typisk i perioder med terrorangreb eller dokumentarer som ‘Moskeerne bag sløret’ har det en indvirkning, og så diskuterer man for eksempel et begreb som social kontrol, som om det kun eksisterer i muslimske miljøer, og det er muslimerne trætte af, fordi de fleste danske kvinder - må man gå ud fra - konverterer helt frivilligt, siger han.

Du kan stille spørgsmål til konvertitten Michelle Willumsen efter 'Når naboens datter bliver muslim' i aften. Det kan du mellem kl. 21.30-22.30 på dr.dk.

Facebook
Twitter