Hver 17. dimittend, som fik en videregående- eller erhvervsuddannelse i Danmark sidste år, pakkede hurtigt kufferten og fik første job i udlandet.

Det viser en analyse, DR har lavet ud fra en rundspørge, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. DR har været i kontakt med flere af de uddannelser, hvor flest studerende siger farvel til Danmark, og her er konklusionen, at det særligt er de internationale studerende, der tager hjem efter dimission.

Men hvordan får Danmark flere af dem til at blive?

Det spørgsmål samarbejder universiteterne, Dansk Erhverv, Akademikerne, Dansk Industri og Danske Studerendes Fællesråd om at løse. For det er en bedre forretning for Danmark, hvis færre internationale studerende forlader landet med en uddannelse i bagagen.

Studiejob hjalp bulgarske Michaela

Mihaela Georgieva fra Bulgarien er én af de studerende, som har valgt at blive i Danmark.

Hun er bygningskonstruktør, og en praktikplads hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras fik hendes øjne op for, at der var gode jobmuligheder i landet.

- Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide at være her, og at opgaverne hos Niras passede mig rigtigt godt. Jeg har været her så længe nu, at jeg nærmest også betragter mig som værende udlænding i mit eget hjemland, fortæller 26-årige Mihaela Georgieva, der kommer fra byen Varna ved Sortehavet på den bulgarske østkyst.

Flere af de faggrupper, som forlader Danmark efter eksamen, er læger, bygningskonstruktører eller dataloger, hvor der er mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder herhjemme.

Mihaela Georgieva mener, at holdningen til internationale studerende er vigtig, hvis flere skal blive.

- Mange virksomheder bliver nødt til at blive bedre til at tro på potentialet og måske tage en risiko ved at tage internationale ind, siger hun.

'Vi trænger til at blive rusket op i'

Som virksomhed kan det give ny energi at ansætte internationale studerende, mener Kåre Tinning, der er afdelingsleder i Niras' konstruktionsafdeling i Aarhus, som ansatte bulgarske Mihaela.

- Vi ville have medarbejdere ind med helt andre kulturer, som bidrager med andre ting, end vi er vant til. Vi trænger til at blive rusket op i set i forhold til den måde, vi tænker og agerer på i hverdagen, siger afdelingslederen.

Hos Niras kommer cirka hver tiende bygningskonstruktør fra udlandet, og de danske medarbejdere har derfor vænnet sig til at tale og blive bedre til engelsk. Det giver også medarbejderne en fordel, når ingeniørvirksomheden arbejder i udlandet, fortæller Kåre Tinning:

- Det er ikke kun i vores egen lille baghave, at vi skal løse tingene fremadrettet, siger han.

Internationale studerende kender Danmark godt

Der er gået omkring halvandet år, siden Mihaela Georgieva gik ind ad døren hos Niras, og efter en længere periode har hun valgt at gå ned på deltid for at uddanne sig yderligere.

Hun arbejder tre dage om ugen, har opnået permanent opholdstilladelse og får ikke SU.

Ifølge Mihaela Geogieva burde det ligge til højrebenet for danske virksomheder at ansætte internationale studerende.

- Vi har den samme uddannelse som vores danske medstuderende, og vi kender spillereglerne for det danske samfund. Vi kan arbejde på den samme måde og kan bidrage positivt ved at bibringe en anden kultur ind i firmaerne, fordi vi kommer fra andre lande, siger hun.

Sidste år blev omkring 100.000 unge ifølge Danmarks Statistik færdige med en videregående uddannelse.

Internationale studerende er en samlet gevinst