‘Mikroudbrud’: Vi skal vænne os til, at coronavirus dukker op på samme måde som i Hjørring

Mindre udbrud med coronavirus er et vilkår, vi skal leve med de næste år, vurderer professor i virologi.

Vi vil fortsat opleve det, Søren Riis Paludan kalder for mikroudbrud rundt om i landet. Grafik: Lone Halse Blinkenberg

Det har overrasket mange inklusive Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

Men genåbningen af Danmark har ikke haft nogen betydelige negative konsekvenser rent smittemæssigt. Tallene for smittede, indlagte og døde falder støt, og smitten er under kontrol, selvom størstedelen af Danmark igen er oppe i omdrejninger.

Når der alligevel kommer udbrud som det, der har ramt Hjørring i disse dage, hvor mindst 26 er smittet på et plejehjem og over 50 i alt i kommunen, er det helt forventeligt, siger professoren.

- Det overrasker mig overhovedet ikke. Vi har også set små udbrud på et sygehus i Vejle og i Roskilde. Så længe coronavirus er her, vil det her være det, vi vil komme til at opleve, siger Søren Riis Paludan.

På samme måde, som vi har taget ord som ‘smittekæder’, ‘samfundssind’ og ‘flokimmunitet’ til os, kan vi nu tilføje ‘mikroudbrud’ til ordforrådet.

For det bliver vores virkelighed de næste par år, siger Søren Riis Paludan.

Mikroudbrud er, at der kommer en lille lokal eksplosion af smitte, men hvor man får slukket branden lynhurtigt. Og der kommer flere mikroudbrud. Vi vil komme til at opleve, at der sporadisk sker noget; det kan være i Ringsted, så Køge, og så i Esbjerg.

- En opblussen vil være, at der kommer et mikroudbrud, som man faktisk ikke får stoppet i første inddæmningsfase, hvor det ikke er nok at lukke for besøg på et plejehjem ned og sende to skoleklasser hjem, siger Søren Riis Paludan.

Han påpeger, at vi slet ikke har set en opblusning i Danmark, siden kurven knækkede først i april.

Sker det, så er det lige pludselig en anden opgave at få kontrol med, og så er det noget med nedlukninger i større stil.

Vi frygter den 11. marts

Fra professorens stol på Aarhus Universitet virker det som om, mange går og frygter, at et smitteudbrud kan kaste os tilbage til den dag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned og antallet af indlagte og døde steg støt.

- Mange er stadig i en psykologisk tilstand, hvor de tror, der er en stor risiko for, at båndet spoles tilbage til 11. marts.

- Men der er meget usandsynligt; vi er i en helt, helt anden situation nu hvad angår testkapacitet, opsporing, adfærd og viden omkring sygdommen, siger Søren Riis Paludan.

Han kan godt forstå, at folk kan være bekymrede, hvis man frygter netop det. Derfor håber han, at effektiv inddæmning af de uundgåelige mikroudbrud kan være med til at gøre flere danskere trygge ved genåbningen.

- Hvis man hurtigt og effektivt nu får inddæmmet det nuværende mikroudbrud i Hjørring, kan det godt være, at folk bliver lidt mindre nervøse, også for risikoen for, at en enkelt smittet person, der kommer ind i Danmark skulle kunne starte en opblussen af COVID-19, siger han.

Værre at lukke end at åbne

Selvom Søren Riis Paludan forsker i virus og altså sundhed, frygter han et lukket samfund mere end et åbent samfund. For nok bremser en hård nedlukningen smitten, men den gør skader mange andre steder.

Derfor bakker han op om dem, der vil på restaurant, til fest eller holde bryllup.

- Vi skal måske lære at leve sådan et harmonikaliv, hvor vi i udgangspunktet overholder meningsfulde afstandsregler, men ellers lever som om der ikke er nogen umiddelbare større risici i vores hverdagsliv.

- Kommer der så et mikroudbrud tæt på vores omgangscirkler, så må harmonikaen kører lidt ind igen, med for eksempel to til tre uger, hvor adfærdskravene skærpes lidt mere, siger professoren.

Facebook
Twitter