Miljøforsker: EU's plastikdirektiv risikerer at skabe nye problemer for miljøet

Plastikforurening er ikke et stort problem i Danmark, siger forsker.

Et europæisk initiativ, for at stoppe plastikforureningen i blandt andet havene, er unødvendigt, siger forsker. Størstedelen af den plastik, der ender i havene, stammer nemlig fra Afrika og Sydøstasien. (Foto: handout © Scanpix)

I 2021 træder et forbud mod en række engangsplastikprodukter, heriblandt vatpinde, ballonpinde, engangsservice og sugerør i kraft.

Det blev Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen i denne uge enige om for at begrænse plastikforureningen i naturen.

Butikskæden Irma besluttede sig allerede torsdag for, at de ville komme det nye plastikdirektiv i forkøbet, og fjernede 60 millioner enheder af drikkeglas, tallerkener og bestik i plastik fra hylderne.

Men det nye direktiv risikerer at skabe flere problemer, end det løser, mener Michael Hauschild, som er professor på DTU.

- Det er fint at gøre noget ved plastikforureningen her i Europa, og en god ide at reducere brugen af engangsprodukter, men man skal være opmærksom på ikke at skabe andre problemer, når man gør det. For så risikerer man at løse et forholdsvis overskueligt europæisk problem og skabe ét, der er fuldstændigt uoverskueligt.

Michael Hauschild arbejder til dagligt med miljømæssig bæredygtighedsvurdering, og det består blandt andet i at sammenligne forskellige produkter og teknologier for at vurdere, hvad der er den mest bæredygtige løsning.

Plastikdirektivet skaber nye problemer

Ifølge Michael Hauschild er der mange fornuftige alternativer til plastik. Man kan for eksempel lave engangsbestik af bambus eller træ og kopper og tallerkener af pap.

Det bliver dog en udfordring at finde en fornuftig erstatning for emballage til fødevarer, der er fugtige eller fedtede.

- Hvis man skal bruge pap til den slags fødevarer, skal det være overfladebehandlet, ellers trækker fedt og væske fra fødevaren ind i pappet, siger han.

En udbredt måde at overfladebehandle pap - så det bliver fedtafvisende, indebærer dog brugen af fluorerede stoffer, som tidligere også er brugt i bagepapir og popcornposer til mikroovnen. Disse stoffer er både farlige for helbredet og meget svære at nedbryde igen i naturen.

- De ophober sig i fødekæden og i mennesker. En del af dem kan påvirke reproduktionsevnen eller være kræftfremkaldende, siger miljøforskeren.

Plastforurening er et lille problem i Danmark

Michael Hauschild mener, at plastikforurening er et forholdsvis lille problem sammenlignet med de andre miljøproblemer, vi aktuelt kæmper med. Ikke mindst klimaændringerne og at problematikken omkring plastikforurening har fået uforholdsmæssig stor opmærksomhed.

- Selvfølgelig er der nogle problemer med det, men det er blevet blæst fuldstændigt ud af proportion af medierne. Fødevareemballage med fluorerede stoffer vil være et reelt problem. Plastikproblemet er i høj grad medieskabt, siger han.

Med det henviser han til billeder af plastikøer i havene.

I Indonesien samler en dreng plastikflasker op fra vandet. Den plastik - som er endt i verdenshavene - ender der primært på grund af dårlig affaldshåndtering i Afrika og Sydøstasien. (Foto: beawiharta © Scanpix)

- De der skræmmebilleder af plastikøer med så tætte supper, at det nærmest ser ud til, at man kan gå på den flydende plastik, er taget tæt på kysten og skyldes derfor også lokal forurening.

Han fortæller endvidere, at den plastik, som er endt i verdenshavene, primært ender der på grund af dårlig affaldshåndtering især i Afrika og Sydøstasien.

- Dermed er det ikke dansk plast, der ender i havene – det er i hvert fald meget lidt, siger han.

Det understøtter en undersøgelse lavet af DTU Aqua. Her har de sammen med nordiske partnere overvåget forekomsten af plastik i Østersøen igennem de sidste 30 år. Det viser sig, at mængden af mikroplastik ikke har ændret sig, på trods af at danskernes plastikforbrug er mere end tredoblet i den samme periode.

Undersøgelsen tyder ifølge forskeren på, at Danmark og de andre nordiske lande har haft godt styr på sit plastik-spild. Han understreger dog, at afbrænding af plastik er en dårlig måde at håndtere det på fremover. I stedet bør man genanvende plastik i højere grad. Men det havner altså ikke i stor grad i de danske have.

Forbud burde være baseret på flere undersøgelser

Professoren fra DTU vil dog ikke afvise, at andre europæiske lande måske ikke har en lige så god plastikaffaldshåndtering, som vi har i Danmark.

- Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg kunne forestille mig, at der i Sydeuropa er lande, der har mindre styr på det, men det synes jeg, at politikerne skulle prøve at sætte sig ind i. For jeg har ikke set de studier, siger han, selvom han har været med til at lave en undersøgelse for FN’s miljøprogram, hvor man kortlægger de globale kilder til plastikaffald i havene.

- Inden man begynder at løse problemet, bør man kende dets omfang og dets kilder. Det hjælper ikke at bremse danskernes forbrug af plastik, hvis problemet er, at havskildpadder i Stillehavet får det ind i deres system. Der skal man i stedet sætte ind overfor de kilder, der ender med at plastikforurene Stillehavet, siger han.

Han mener altså, at tiltaget i sig selv er fint, dog ikke hvis man bliver nødt til at erstatte bestemte plast-produkter med imprægneret pap, der indeholder fluorerede stoffer.