Miljøminister: EU bremser regler om tatoveringsblæk

Danmark strides med EU om ret til at lave danske regler om tatoveringsfarver

Den nye miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fortæller, at det er EU, der står i vejen for tatoveringslovgivning. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Både eksperter og Forbrugerrådet Tænk efterlyser regler, der kan beskytte folk mod at blive tatoveret med skadelige stoffer. Og miljøminister Kirsten Brosbøl er enig i, at der er brug for regler.- Dem er vi i gang med at få indført, skriver ministeren i en mail til DR Nyheder. Hun har ikke haft tid til at give et interview om sagen.

I dag er der ingen særlige regler for tatoveringsblæk, og flere analyser har afsløret skadelige og giftige stoffer i nogle tatoveringsfarver. Bekendtgørelse forsinketMiljøministeriet skulle have sendt en bekendtgørelse ud med regler om tatoveringsfarver per 1. januar 2014. Men ifølge miljøministeren har EU sagt, at Danmark ikke kan lave nationale regler, sådan som f.eks. Sverige og Holland har det, på grund af en EU-dom, som faldt i 2013.- Det er vi uenige i. Derfor har vi rejst sagen over for Kommissionen, og vi forventer svar meget snart, siger Kirsten Brosbøl.

Derudover arbejder miljøministeren for fælles EU-regler.- Det er langt den bedste løsning for forbrugerne, for farverne handles på tværs af landegrænser. EU er med på, at der et problem med tatoveringsfarver, som vi skal have løst, lyder det fra Kirsten Brosbøl.Hun opfordrer forbrugerne til at tænke sig godt om, før de lægger sig under nålen, og undgå at tatovere sig med et gør-det-selv-kit derhjemme.

Facebook
Twitter